Skolens indretning er ikke neutral, den har intention, den tror på noget og skaber forandringer – men er det altid godt?
Læs mereMed dette nummer sætter vi fokus på det både obligatoriske og timeløse nye fag – Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Læs mereStemninger og stemthed kan betyde alt, selvom vi kan glemme at tillægge det værdi.
Læs mere“Ti år med Åben Skole” giv dig indblik i kreative og spændende måder at gennemføre skole uden for klasselokalet.
Læs mere”Praktik i ny læreruddannelse” sætter fokus på hvordan potentialerne og udfordringerne i praktikken kan imødekommes gennem kvalificeret fokus på didaktik, praksisrelationer og organisering.
Læs mere”Stemmer i skolen” er temaet for dette nummer af Unge Pædagoger. Temaet er bredt og favner forskellige stemmer i skolen. Hvad er det, man får at høre, når stemmer fra mange forskellige hjørner af skolens hverdag får en røst?
Læs mereDette temanummer af Unge Pædagoger handler om det nyformulerede dannelsesfag ‘Livsoplysning: kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet’ i læreruddannelsen 2023.
Læs mereI dette nummer undersøger vi de implikationer som normer kan have på børn og unges deltagelsesmuligheder i skole og uddannelse gennem normkritiske perspektiver.
I dette nummer søger vi at belyse centrale perspektiver i didaktikken og pædagogikken i erhvervsuddannelsernes undervisningspraksis.
Læs mereI dette nummer søger vi at belyse, hvordan vi som undervisere kan faciltere læring gennem eleverne som designere.
Læs mereDette nummer tager fat i en nødvendig debat om hvordan læreruddannelsens nye pædagogikfag bør se ud efter mange års vakuum og ændrede rammevilkår.
Læs mereDette temanummer sætter fokus på læreruddannelsens didaktikker. Blandt andet om praktik, praksissamarbejde, udviklingslaboratorier, udeskole, eksterne læringsmiljøer og online portfolio.
Læs mereMængden af pædagogiske koncepter er eskaleret, og det forholder vi os skeptisk over for, ligesom vi gjorde tilbage i 2013.
Læs mereSociologen Michael Hviid Jacobsen har betegnet vort århundrede som “sorgens århundrede”. Dette er UP’s bidrag til professionel håndtering af det svære.
Læs mereHvad kan vi med skole i samfund med mange sprog? Af Bergþóra Kristjánsdóttir og Elīna Maslo Sprogbæredygtighed i uddannelserne Af […]
Læs mereEngelsksproget særnummer med oversættelse af stærke danske didaktiske positioner.
Læs mereFællesskaber i skolen – Set med socialpsykologiske øjne. Redigeret af Charlotte Højholt og Gunnar Witt Pædagogers og læreres arbejde med […]
Læs mereFantasiens store betydning (uddrag) Af J.K Rowlings Fantasiens rolle i børnehave og skole Af Stig Brostrøm Al magt til fantasien […]
Læs mereLEDER: Praksisfaglighed PRAKSISFAGLIGHED: – Til nytte eller dannelse? Af Mie Buhl Når vi ved mere end vi kan fortælle – […]
Læs mereLEDER: Innovation og entreprenørskab eller demokratisk dannelse og kritisk tænkning? Tiårs tanker om innovation og entreprenørskab i skolen Af Anders […]
Læs mereHvor skal vi hen med det nye forsøgsfag “Teknologiforståelse” i folkeskolen?
Læs mereDer tegner sig et nedslående billede af virkningerne af de forbedringstiltag, der har regnet ned over folkeskolen.
Læs mereHvad gør vores testglade kultur ved folkeskolen og dens lærerne?
Læs mereHvordan kan vi forstå og bruge køn i en pædagogisk kontekst?
Læs mereUdsathed i skolen kan komme til udtryk på mange måder og mange niveauer.
Læs mereHvordan kan skolen være med til at løfte opgaven med forebyggelse af radikalisering?
Læs mereNår verden er digital, hvilken dannelse bør vi så have?
Læs mereGlobal dannelse er en forudsætning for at kunne begå sig i et internationaliseret samfund.
Læs mereHvem er aktørerne i åben skole og hvordan ser de samarbejdets muligheder og udfordringer?
Læs mereMere læreruddannelse i folkeskolen? Eller mere folkeskole i læreruddannelsen?
Læs mereHvorfor bliver de egentlig, de lærerstuderende?
Læs mereKan bevægelse flettes ind i undervisningen?
Læs mereEr elever udsatte, fordi de ikke når skolens mål, eller fordi skolen ikke når dem?
Læs mereÅben skole er en af de afgørende elementer i Folkeskolereformen fra 2014, hvor der gives plads til nye læringsrum, undervisnings- former og praktiske og æstetiske læreprocesser.
Læs mereKristendom didaktiseres anderledes end andre religioner i folkeskolens lærebøger.
Læs mereLærer/pædagog-samarbejdet kræver tid og rum til at udvikle nye praksisser.
Læs mereDisse elever behøver særligt fokus og opmærksomhed for at blive så dygtige, som de kan.
Læs mereFolkeskolereformen er virkelighed – så hvad skal videreføres og hvad må opgives?
Læs mereLærere skal som andre professionelle kunne udvikle og forandre deres praksis. Men hvordan?
Læs mereFokus på de mange dynamiske, komplekse og modstridende fortællinger i skolen.
Læs mere