Tidsskrifter

Chatbots er den AI der fylder meste i uddannelse i dag og den kommende tid, derfor behandler vi teknologien kritisk og konstruktivt i dette nummer.

Skolens indretning er ikke neutral, den har intention, den tror på noget og skaber forandringer – men er det altid godt?

Med dette nummer sætter vi fokus på det både obligatoriske og timeløse nye fag – Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Stemninger og stemthed kan betyde alt, selvom vi kan glemme at tillægge det værdi.

“Ti år med Åben Skole” giv dig indblik i kreative og spændende måder at gennemføre skole uden for klasselokalet.

”Praktik i ny læreruddannelse” sætter fokus på hvordan potentialerne og udfordringerne i praktikken kan imødekommes gennem kvalificeret fokus på didaktik, praksisrelationer og organisering.

”Stemmer i skolen” er temaet for dette nummer af Unge Pædagoger. Temaet er bredt og favner forskellige stemmer i skolen. Hvad er det, man får at høre, når stemmer fra mange forskellige hjørner af skolens hverdag får en røst?

Dette temanummer af Unge Pædagoger handler om det nyformulerede dannelsesfag ‘Livsoplysning: kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet’ i læreruddannelsen 2023.

I dette nummer undersøger vi de implikationer som normer kan have på børn og unges deltagelsesmuligheder i skole og uddannelse gennem normkritiske perspektiver.

I dette nummer søger vi at belyse centrale perspektiver i didaktikken og pædagogikken i erhvervsuddannelsernes undervisningspraksis.

I dette nummer søger vi at belyse, hvordan vi som undervisere kan faciltere læring gennem eleverne som designere.

Dette nummer tager fat i en nødvendig debat om hvordan læreruddannelsens nye pædagogikfag bør se ud efter mange års vakuum og ændrede rammevilkår.

Dette temanummer sætter fokus på læreruddannelsens didaktikker. Blandt andet om praktik, praksissamarbejde, udviklingslaboratorier, udeskole, eksterne læringsmiljøer og online portfolio.

Mængden af pædagogiske koncepter er eskaleret, og det forholder vi os skeptisk over for, ligesom vi gjorde tilbage i 2013.

Sociologen Michael Hviid Jacobsen har betegnet vort århundrede som “sorgens århundrede”. Dette er UP’s bidrag til professionel håndtering af det svære.

Hvad kan vi med skole i samfund med mange sprog? Af Bergþóra Kristjánsdóttir og Elīna Maslo Sprogbæredygtighed i uddannelserne Af […]

Engelsksproget særnummer med oversættelse af stærke danske didaktiske positioner.

Fællesskaber i skolen – Set med socialpsykologiske øjne. Redigeret af Charlotte Højholt og Gunnar Witt Pædagogers og læreres arbejde med […]

Fantasiens store betydning (uddrag) Af J.K Rowlings Fantasiens rolle i børnehave og skole Af Stig Brostrøm Al magt til fantasien […]

LEDER: Praksisfaglighed PRAKSISFAGLIGHED: – Til nytte eller dannelse? Af Mie Buhl Når vi ved mere end vi kan fortælle – […]

LEDER: Innovation og entreprenørskab eller demokratisk dannelse og kritisk tænkning? Tiårs tanker om innovation og entreprenørskab i skolen Af Anders […]

Hvor skal vi hen med det nye forsøgsfag “Teknologiforståelse” i folkeskolen?

Der tegner sig et nedslående billede af virkningerne af de forbedringstiltag, der har regnet ned over folkeskolen.

Hvad gør vores testglade kultur ved folkeskolen og dens lærerne?

Hvordan kan vi forstå og bruge køn i en pædagogisk kontekst?

Udsathed i skolen kan komme til udtryk på mange måder og mange niveauer.

Hvordan kan skolen være med til at løfte opgaven med forebyggelse af radikalisering?

Når verden er digital, hvilken dannelse bør vi så have?

Global dannelse er en forudsætning for at kunne begå sig i et internationaliseret samfund.

Hvem er aktørerne i åben skole og hvordan ser de samarbejdets muligheder og udfordringer?

Mere læreruddannelse i folkeskolen? Eller mere folkeskole i læreruddannelsen?

Hvorfor bliver de egentlig, de lærerstuderende?

Kan bevægelse flettes ind i undervisningen?

Er elever udsatte, fordi de ikke når skolens mål, eller fordi skolen ikke når dem?

Åben skole er en af de afgørende elementer i Folkeskolereformen fra 2014, hvor der gives plads til nye læringsrum, undervisnings- former og praktiske og æstetiske læreprocesser.

Kristendom didaktiseres anderledes end andre religioner i folkeskolens lærebøger.

Lærer/pædagog-samarbejdet kræver tid og rum til at udvikle nye praksisser.

Disse elever behøver særligt fokus og opmærksomhed for at blive så dygtige, som de kan.

Folkeskolereformen er virkelighed – så hvad skal videreføres og hvad må opgives?

Lærere skal som andre professionelle kunne udvikle og forandre deres praksis. Men hvordan?