I den indledende artikel præsenterer og diskuterer Martin Lytje og Atle Dyregrov erfaringer fra sorgarbejde i daginstitutioner og skoler i artiklen ”Når børn mister forældre”. Ud over, hvad lærere og pædagoger gør og kan gøre for at hjælpe børn i sorg, beskriver artiklen forældres oplevelser og behov for støtte, når et barn dør. Artiklen afrundes med en kort præsentation af tre gode råd til institutioner, der møder sorgramte familier.

Mai-Britt Guldin forholder sig til, hvordan vi skal forstå sorg i artiklen “Sorgforståelse og sorgforskning”. Her præsenteres to-sporsmodellen, samt psykodynamiske og neuropsykologiske sorgforståelser. Guldin peger på, at hvor man i tidligere tiders sorgteorier lagde vægt på, at sorgarbejdet bestod i at ”afknytte” sig den eller dem, man sørger over at have mistet, så mener man i dag, at sorgarbejdet består i at lære at leve med den eller det mistede på nye måder. Tilknytningen stopper således ikke, men finder en ny form.

Svend Brinkmann gør i artiklen “Sorg som livsvilkår eller diagnose” op med en forståelse af sorg som sygeligt. Sorg, smerte og lidelse er en del af menneskelivet, som vi må forholde os til og holde ud. Den nye diagnose: forlænget sorglidelse, risikerer at flytte lærere og pædagogers fokus fra at trøste og rumme til i stedet at bekymre sig om, om børn og unges sorgreaktioner ligger inden for normen. Den tendens må vi væk fra, mener Brinkmann.

Tanja Bizet og Mette Jehrbo anskuer sorg i et materielt kulturdidaktisk perspektiv, der handler om måden, mennesker dannes og lærer gennem tid, ting og rum, og hvordan omgivelser, materialer og redskaber spiller aktivt sammen med mennesket. I deres artikel “Sorg i professionerne, professioner i sorg – et materielt kulturdidaktisk perspektiv” er der fokus på, hvordan professionelle, som lærere og pædagoger, gennem dette perspektiv og viden om sorg kan bidrage til støtte i deres praksis.

Hvor temanummerets indledende artikler præsenterer mere overordnede betragtninger og teoretisk viden om sorg som fænomen og om, hvad der kan ske, når et menneske rammes af sorg, så retter de følgende artikler sig mere eksplicit mod lærere og pædagogers professionelle arbejde med sorg.

Emma La Cour og Hasse Møller analyserer og diskuterer en undersøgelse af læreres perspektiver på og erfaringer med arbejdet med elever i sorg. Artiklen “Skal min mor og far også dø?”, bygger på et speciale, som undersøger tre centrale kendetegn ved læreres oplevelse med sorg i skolen: At kunne tale om sorg, at føle sig frem og at skabe rammer for sorgarbejdet.

Line Midtgaard, Astrid Hammer Elsborg og Mai-Britt Guldin sætter fokus på sorg inden for dagtilbudsområdet med deres artikel “Pædagogers forudsætninger for at håndtere sorg i praksis”. De problematiserer og diskuterer de uddannelsesmæssige forudsætninger og kompetencer pædagoger har ift. at støtte børn og familier i sorg. På baggrund af deres undersøgelse anbefaler de at udvikle pædagogers faglighed indenfor sorgområdet både i professionsuddannelsen og gennem opkvalificerende kurser i kommunalt regi.

Sandra Bruus Ørtoft har baseret sin artikel på interviews med en lærer og nogle elever fra en folkeskole. Eleverne har alle oplevet at miste en forældre og fortæller, hvordan det er, at vende tilbage til skolen, og hvilken betydning klassekammerater og venskab har i forhold til sorgen. Læreren beskriver, hvordan sorg konkret håndteres på skolen.

I de to efterfølgende artikler gives der bud på, hvordan sorg og lidelse kan tematiseres i undervisningen i skolen og dermed blive et fænomen, der kan italesættes:

Med udgangspunkt i interviews foreslår Lise Réol i artiklen “Fraværets nærvær”, at professionelle anvender kunst og materialitet som indgang til dialog med børn og unge om tab og sorg. Æstetiske udtryk kan desuden tilbyde et andet sprog og give lindring, hvor det unævnelige kan komme til udtryk. Nærvær, nysgerrighed, venlighed og blik for elevernes eget tempo betones som vigtige elementer i arbejdet med børn og unge i sorg.

Søren Fanø peger på billedlitteraturen som en god indgang til at forholde sig til svære emner som skilsmisse, incest, død, misbrug, mobning, selvmord, selvlede, flugt og krise. I artiklen “Det sære og det svære – om sorg og savn i litteraturen til børn og unge og formidlingen af den” præsenterer han en lang række konkrete forslag til relevant børne-billedlitteratur, når temaet er sorg og det svære. Fanø kommer desuden med 3 konkrete forslag til, hvordan der kan arbejdes med billedlitteratur i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor eksistentielle emner tematiseres.

Den efterfølgende artikel “Trøst – skolelivets skyggetante” af Bent Olsen, er refleksioner over fænomenet trøst. Bent Olsen diskuterer trøst, som en social samhandling, der har tre centrale momenter: lindring og opmuntring, der gives, og husvalelse, som udtryk for den sindstilstand lindringen og opmuntringen har resulteret i. Med artiklens titel betoner Bent Olsen, hvordan skolen har vendt børnehavens pædagogiske hierarki på hovedet, så trøst er noget, der lever en skyggetilværelse, fordi læring og udvikling har førsteprioritet.

Temahæftets sidste artikel “Når flygtningebørn- og unge oplever kriser og sorg” er skrevet af Mette Blauenfeldt, Mads Ted Drud-Jensen og Ali Safi. Artiklen kan siges at være i tilknytning til temaet, da artiklen primært forholder sig til traumer og krise og i mindre omfang sorg. Læseren får et indblik i hvordan fx PTSD, traumer, eksilstress m.m. kan påvirke flygtningebørns og unges liv, og hvordan DRC Dansk Flygtningehjælp yder støtte gennem psykosociale forløb med programmet MindSprings.

Temanummeret indeholder desuden to boganmeldelser,
som knytter sig til temaet
Mai-Britt Guldin (2018): ”Sorg” er en lille bog i serien Tænkepauser, udgivet på Aarhus Universitetsforlag. Bogen indeholder en lang række konkrete eksempler på sorgsituationer og diskuterer en variation af vinkler til at forstå begrebet sorg.
Carsten Jensen (2020): Øvelser i afsked – en coronakrønike, Politikens Forlag, er en bog om en personlig oplevet sorg, der reflekteres og kobles til en lang række essays om pandemi, klimaforandringer og afsked med demokrati, frihed og det kendte hverdagsliv. Som i den personlige sorg, har pandemien, politik og klimaforandringer den fælles betydning, at der må tages afsked med et liv og en verden, vi kender. Der er tale om et før og et efter, ligesom når vi mister.

Referencer
Brinkmann, S. (2018). Det sørgende dyr. Aarhus, Klim.