1 vare
66,00 dkk

2021, nr. 4

Sorg, pædagogik, skole
125,00 dkk

Antal sider: 104

ISBN:
978-87-92914-69-9

2021, nr. 4

Tema: Sorg - at bære det ubærlige
FORORD

“Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige… så jeg gjorde slet ingenting. Jeg var som stivnet”, sådan fortalte den lærerstuderende Jonas, da han kom tilbage fra sin førsteårs-praktik. Den vanskelige situation, der havde gjort ham tavs, var følgende: Han havde været på tur med en 2. klasse. Eleverne går hånd i hånd, to og to. De er på vej tilbage til skolen og går gennem et villakvarter. Der går to piger foran Jonas. Den ene, som ofte er noget urolig og konfliktsøgende, peger pludselig mod et vindue, og siger henvendt til Jonas “Se, det var deroppe min mor hængte sig”.

Jonas’ historie ramte som en mavepuster. Den efterlod mange spekulationer: Hvad er egentlig det rigtige at gøre i en sådan situation? Hvorfor havde pigen mon fortalt det? Og hvordan var det mon for hende, at Jonas forblev tavs? Efterfølgende tanker har været, at tavshed kan have mange ansigter. Den kan være indlevende, men den kan også forsøge at undgå.

Vi fik fornemmelsen af, at sidstnævnte havde været tilfældet for Jonas. I redaktionsgruppen tænkte vi også på, hvor vanskeligt Jonas oplevede situationen. Hvor kom det dog fra? Hvordan kunne vi forstå situationen ved at stille spørgsmål i stedet for at dømme? Jonas havde i det øjeblik følt sig som en fiasko som lærer, selvom han uden varsel blev bedt om at hjælpe med at bære det ubærlige. En bøn fra et 9 årigt barn. Det var for tungt.

Sociologen Michael Hviid Jacobsen har betegnet vort århundrede som “sorgens århundrede”, som han mener blev indledt med terrorangrebene 11. september 2001 (Brinkmann, 2018). Der synes aktuelt at være en enorm kulturel interesse for sorg. Der laves udstillinger, film og udgives mange bøger, artikler og sange om sorg og død. Død og sorg virker på paradoksal vis både tabuiseret og hipt i vores moderne samfund.

Artiklerne i dette temahæfte markerer sig centralt i det sanselige og følelsesorienterede felt. I denne verdensforandrende coronatid kan det få os til at revurdere værdier og fokusområder, der er betydningsfulde i livet, fordi vi alle har eller har haft noget at miste. Det får også konsekvenser i det pædagogiske felt.

Tab og sorg er et livsvilkår. Børn, unge, forældre og de professionelle kommer før eller siden til at stå ansigt til ansigt med den type smerte, der kan være forbundet med tab af en nærtstående, en mor, far eller søster, skilsmisse, alvorlig sygdom, et hjem eller traumatiske krigserfaringer. Det, der reelt betyder, at man føler at miste. At skulle sige farvel til noget, som man ikke kan få igen. Hver enkelt må bære smerten, men smerten kan lindres, hvis der er et omsorgsfuldt netværk, der tør stå bi, og smerten i sorgen kan man derfor lære at leve med.

En del af den professionelle lærers, såvel som pædagogs, arbejde består i at kunne forstå og være i det rum, hvor sorgen bor, og at kunne støtte både barn og klassefællesskab, når voldsomme begivenheder rammer. Viden om sorgreaktioner, risikofaktorer og beskyttende faktorer i forbindelse med tab og sorg kan være et meget vigtigt redskab for den professionelle og kan anvise konkrete værktøjer til sorgarbejde og ideer til, hvordan eksistentielle temaer kan tages op i undervisningen, og kan støtte lærere og pædagogers arbejde, når sorgen er tæt på.

I dette temanummer bliver billedlitteratur (Fanø, dette nummer) og kunst (Réol, dette nummer) foreslået som mulige indgange til at tale med børn og unge om sorg. Hjerneforsker og musiker Peter Vuust fortæller, at musikken også kan være et redskab til at åbne eller bearbejde sorg (Interview af Dahlbæk, august 2021). Det er imidlertid meget subjektivt funderet, hvordan musikken påvirker os, påpeger Vuust. Særlige genrer og stilarter er lindrende for nogle, men ikke nødvendigvis for andre. Vi indbyder her indledningsvist læserne til at nyde nogle musikalske udtryk, der på forskellig vis og for forskellige mennesker, kan være lindrende. Det kunne fx være:

…….

Som Peter Vuust har udtrykt det, så er musikken en særlig indgang til at trænge ind i, forstå og lindre sorg.

Et centralt tema
I dette nummer af Unge Pædagoger er temaet “Sorg” sat på dagsordenen. Det har været vores intention at undersøge, hvad sorg er som fænomen, men også hvordan professionelle kan invitere sorgen ind i det pædagogiske felt. UP vil dermed gerne bidrage til nuancerede perspektiver på, hvordan ”sorg” som fænomen kan forstås, men også perspektiver på, hvordan fænomenet kan blive håndteret, både i den pædagogiske praksis såvel som i den kommunale og dermed politiske praksis.

I den indledende artikel præsenterer og diskuterer Martin Lytje og Atle Dyregrov erfaringer fra sorgarbejde i daginstitutioner og skoler i artiklen ”Når børn mister forældre”. Ud over, hvad lærere og pædagoger gør og kan gøre for at hjælpe børn i sorg, beskriver artiklen forældres oplevelser og behov for støtte, når et barn dør. Artiklen afrundes med en kort præsentation af tre gode råd til institutioner, der møder sorgramte familier.

Mai-Britt Guldin forholder sig til, hvordan vi skal forstå sorg i artiklen “Sorgforståelse og sorgforskning”. Her præsenteres to-sporsmodellen, samt psykodynamiske og neuropsykologiske sorgforståelser. Guldin peger på, at hvor man i tidligere tiders sorgteorier lagde vægt på, at sorgarbejdet bestod i at ”afknytte” sig den eller dem, man sørger over at have mistet, så mener man i dag, at sorgarbejdet består i at lære at leve med den eller det mistede på nye måder. Tilknytningen stopper således ikke, men finder en ny form.

Svend Brinkmann gør i artiklen “Sorg som livsvilkår eller diagnose” op med en forståelse af sorg som sygeligt. Sorg, smerte og lidelse er en del af menneskelivet, som vi må forholde os til og holde ud. Den nye diagnose: forlænget sorglidelse, risikerer at flytte lærere og pædagogers fokus fra at trøste og rumme til i stedet at bekymre sig om, om børn og unges sorgreaktioner ligger inden for normen. Den tendens må vi væk fra, mener Brinkmann.

Tanja Bizet og Mette Jehrbo anskuer sorg i et materielt kulturdidaktisk perspektiv, der handler om måden, mennesker dannes og lærer gennem tid, ting og rum, og hvordan omgivelser, materialer og redskaber spiller aktivt sammen med mennesket. I deres artikel “Sorg i professionerne, professioner i sorg – et materielt kulturdidaktisk perspektiv” er der fokus på, hvordan professionelle, som lærere og pædagoger, gennem dette perspektiv og viden om sorg kan bidrage til støtte i deres praksis.

Hvor temanummerets indledende artikler præsenterer mere overordnede betragtninger og teoretisk viden om sorg som fænomen og om, hvad der kan ske, når et menneske rammes af sorg, så retter de følgende artikler sig mere eksplicit mod lærere og pædagogers professionelle arbejde med sorg.

Emma La Cour og Hasse Møller analyserer og diskuterer en undersøgelse af læreres perspektiver på og erfaringer med arbejdet med elever i sorg. Artiklen “Skal min mor og far også dø?”, bygger på et speciale, som undersøger tre centrale kendetegn ved læreres oplevelse med sorg i skolen: At kunne tale om sorg, at føle sig frem og at skabe rammer for sorgarbejdet.

Line Midtgaard, Astrid Hammer Elsborg og Mai-Britt Guldin sætter fokus på sorg inden for dagtilbudsområdet med deres artikel “Pædagogers forudsætninger for at håndtere sorg i praksis”. De problematiserer og diskuterer de uddannelsesmæssige forudsætninger og kompetencer pædagoger har ift. at støtte børn og familier i sorg. På baggrund af deres undersøgelse anbefaler de at udvikle pædagogers faglighed indenfor sorgområdet både i professionsuddannelsen og gennem opkvalificerende kurser i kommunalt regi.

Sandra Bruus Ørtoft har baseret sin artikel på interviews med en lærer og nogle elever fra en folkeskole. Eleverne har alle oplevet at miste en forældre og fortæller, hvordan det er, at vende tilbage til skolen, og hvilken betydning klassekammerater og venskab har i forhold til sorgen. Læreren beskriver, hvordan sorg konkret håndteres på skolen.

I de to efterfølgende artikler gives der bud på, hvordan sorg og lidelse kan tematiseres i undervisningen i skolen og dermed blive et fænomen, der kan italesættes:

Med udgangspunkt i interviews foreslår Lise Réol i artiklen “Fraværets nærvær”, at professionelle anvender kunst og materialitet som indgang til dialog med børn og unge om tab og sorg. Æstetiske udtryk kan desuden tilbyde et andet sprog og give lindring, hvor det unævnelige kan komme til udtryk. Nærvær, nysgerrighed, venlighed og blik for elevernes eget tempo betones som vigtige elementer i arbejdet med børn og unge i sorg.

Søren Fanø peger på billedlitteraturen som en god indgang til at forholde sig til svære emner som skilsmisse, incest, død, misbrug, mobning, selvmord, selvlede, flugt og krise. I artiklen “Det sære og det svære – om sorg og savn i litteraturen til børn og unge og formidlingen af den” præsenterer han en lang række konkrete forslag til relevant børne-billedlitteratur, når temaet er sorg og det svære. Fanø kommer desuden med 3 konkrete forslag til, hvordan der kan arbejdes med billedlitteratur i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor eksistentielle emner tematiseres.

Den efterfølgende artikel “Trøst – skolelivets skyggetante” af Bent Olsen, er refleksioner over fænomenet trøst. Bent Olsen diskuterer trøst, som en social samhandling, der har tre centrale momenter: lindring og opmuntring, der gives, og husvalelse, som udtryk for den sindstilstand lindringen og opmuntringen har resulteret i. Med artiklens titel betoner Bent Olsen, hvordan skolen har vendt børnehavens pædagogiske hierarki på hovedet, så trøst er noget, der lever en skyggetilværelse, fordi læring og udvikling har førsteprioritet.

Temahæftets sidste artikel “Når flygtningebørn- og unge oplever kriser og sorg” er skrevet af Mette Blauenfeldt, Mads Ted Drud-Jensen og Ali Safi. Artiklen kan siges at være i tilknytning til temaet, da artiklen primært forholder sig til traumer og krise og i mindre omfang sorg. Læseren får et indblik i hvordan fx PTSD, traumer, eksilstress m.m. kan påvirke flygtningebørns og unges liv, og hvordan DRC Dansk Flygtningehjælp yder støtte gennem psykosociale forløb med programmet MindSprings.

Temanummeret indeholder desuden to boganmeldelser,
som knytter sig til temaet
Mai-Britt Guldin (2018): ”Sorg” er en lille bog i serien Tænkepauser, udgivet på Aarhus Universitetsforlag. Bogen indeholder en lang række konkrete eksempler på sorgsituationer og diskuterer en variation af vinkler til at forstå begrebet sorg.
Carsten Jensen (2020): Øvelser i afsked – en coronakrønike, Politikens Forlag, er en bog om en personlig oplevet sorg, der reflekteres og kobles til en lang række essays om pandemi, klimaforandringer og afsked med demokrati, frihed og det kendte hverdagsliv. Som i den personlige sorg, har pandemien, politik og klimaforandringer den fælles betydning, at der må tages afsked med et liv og en verden, vi kender. Der er tale om et før og et efter, ligesom når vi mister.

Referencer
Brinkmann, S. (2018). Det sørgende dyr. Aarhus, Klim.

Leder: Sorg – at bære det ubærlige

Når børn mister forældre. Erfaringer, vejledning og råd til sorgarbejdet i daginstitutioner og skoler
Af Martin Lytje og Atle Dyregrov

Sorgforståelse og sorgforskning
Af Mai-Britt Guldin

Sorg som livsvilkår eller diagnose?
Af Svend Brinkmann

Sorg i professionerne, professioner i sorg – et materielt kulturdidaktisk perspektiv
Af Tanja Bizet og Mette Jehrbo

“Skal min mor og far også dø?” Lærerperspektiver på arbejdet med elever i sorg i folkeskolen
Af Emma Boch la Cour & Hasse Møller

Pædagogens forudsætninger for at håndtere sorg i praksis
Af Astrid Hammer Elsborg, Line Midtgaard og Mai-Britt Guldin

De spørger ikke om noget, og hun siger ingenting. Elevers perspektiver på sorg i skolen
Af Sandra Bruus Ørtoft

FraværetsNærvær – At give det usagte stemme gennem kunst og materialitet i arbejdet med børn og unge i sorg
Af Lise Réol

Det sære og det svære. Om sorg og savn i litteraturen til børn og unge og formidlingen af den.
Af Søren Fanø

TRØST: skolelivets skyggetante
Af Bent Olsen

Når flygtningebørn og -unge oplever krise og sorg
Mette Blauenfeldt, Mads Ted Drud-Jensen og Ali Safi

Mai-Britt Guldin – Sorg (boganmeldelse)
Af Annelise Dahlbæk

Carsten Jensen – Øvelser i afsked (boganmeldelse)
Af Annelise Dahlbæk


Temanummeret er redigeret af Lise Andersen Réol, Sandra Bruus Ørtoft og ansvarshavende redaktør Annelise Dahlbæk.

125,00 dkk

Antal sider: 104

ISBN:
978-87-92914-69-9