0 varer
0,00 dkk

2024, nr. 1

125,00 dkk

Antal sider: 110

ISBN:
978-87-92914-79-8

2024, nr. 1

Tema: Praktik i ny læreruddannelse - Udkommer i april
LEDER

Praktik i ny læreruddannelse

I studieåret 2023/24 er en ny læreruddannelsesreform med nye krav og forventninger trådt i kraft. I dette temahæfte sætter vi fokus på, hvordan praktik i den nye læreruddannelse kan forstås og omsættes i teori og praksis.

Det nye er bl.a., at praktikken indeholder strukturer, som ikke hidtil har været praktiseret på læreruddannelsen. Den tidligere blokpraktik, som har været den gennemgående form, skal nu suppleres med en anden form; udstrakt praktik. Praktikken skal heller ikke længere forstås som “et fag”, men som noget, der skal integreres i alle fag på læreruddannelsen. Det vil vi rigtig gerne præsentere, diskutere og problematisere.

Den kendte blokpraktik er fortsat placeret på alle årgange i kortere eller længere perioder. Den udstrakte praktik derimod er kun placeret på 1. og 2. årgang. Det betyder, at de undervisningsfag, som møder denne form, er dansk, matematik og engelsk. På nogle professionshøjskoler kan studerende blive tilbudt udstrakt praktik i andre undervisningsfag, som de dog først kan modtage undervisning i på 3. og 4. årgang. Den udstrakte praktik behøver dermed ikke kun at være forbeholdt undervisningsfagene, som tilbydes på 1. og 2. årgang. Det kan på mange måder forstås positivt, men kan måske også have bekymrende konsekvenser. Hvis studerende ikke har fagfaglige forudsætninger for undervisning i et fag, fordi de endnu ikke har faget på læreruddannelsen, kan det måske resultere i, at de møder et praksischok, så nogle fag, der først kan vælges på 3. årgang, vælges fra?
Praktikkens form i fagene er og skal forstås forskellig, men de har “det integrerede” til fælles. Alle fag skal integrere praktik. Hvad kan det mon betyde og hvordan kan det praktiseres? Det er vi nysgerrige på!
Et andet centralt element i reformen er, at praktikskolerne skal forstås som et uddannelsessted. Skolen skal være et sted, hvor studerende uddanner sig – ikke kun omsætter undervisningsfag til praksis eller afprøver faglige forløb. Skole og uddannelse skal dermed forstås som hinandens forudsætninger for at udvikle den faglig kompetente og professionelle lærer. At være hinandens forudsætninger kræver et velfungerende og ligeværdigt samarbejde. Hvordan gør man det?
Det centrale i praktikken i den nye læreruddannelse kan derfor overordnet præsenteres i fire overskrifter:
• Udstrakt praktik
• Integreret praktik
• Praktikskolen som et uddannelsessted • Udvidet samarbejde
Temahæftet har 11 artikler om praktik i ny læreruddannelse, et notabene og en afsluttende artikel, som ikke knytter sig til temaet.

De første artikler vedrører den mere formelle side af praktikken, dvs. lovgivningen, men relateres også til et erfaringsgrundlag. De efterfølgende seks artikler refererer til erfaringer fra udlandet, projekter og praktikskoler, som kan kobles til den nye praktikform og -tænkning. De sidste tre artikler har et undervisningsfagligt fokus på, hvordan integreret praktik kan forstås og omsættes i et fag:

Den første artikel af Gitte Gorm Larsen & Dorthe Østerby Toft fokuserer på, hvordan praktik, som et integreret element i læreruddannelsen, må udvikle viden om kvalificerede måder at samarbejde, udvikle og dele viden på. Artiklens formål er at trække på opmærksomheds-mråder fra de første erfaringer med den nye integrerede praktik, som afsæt til at kvalificere det udvidede samarbejde på 1. og 2. årgang.

Rasmus Aaskov Iversen, Max Ipsen og Robert Eskildsen Jepsen har skrevet en artikel, hvor de reflekterer over, hvordan statistik, tabeller og dokumentation kommer til at adskille de to arenaer mellem skole og læreruddannelse. Efterfølgende argumenterer de for, at den fælles fordring om at uddanne dygtige lærere kræver noget at være fælles om. Ikke bare i relation til lærerstuderendes uddannelse og virke, men også i relation til at finde en fælles faglighed. Universitetsskolen anvendes herunder som et eksempel og et muligt svar.

I artiklen af Astrid Dybbro og Kirsten Rosholm præsenteres centrale fund fra et forskningsprojekt, der undersøger en række skolers forståelse, fortolkning og forvaltning af uddannelsesopgaven. Forfatterne mener, der er brug for gode praksiseksempler, hvorfor de fremhæver udsagn og fund fra én skole, som udgjorde et særligt godt eksempel på, hvordan man som uddannelsesskole kan løfte uddannelsesopgaven. Gennem artiklen gives der indblik i, hvordan skolen sikrer lærerfaglig udvikling for alle typer af studerende, herunder også hvordan der skabes kvalitet i praktikvejledningen, og hvordan der ses et særligt potentiale i at invitere de studerende til at stille kritiske spørgsmål undervejs.

I artiklen af Marit Myklebust og Astrid Haugestad får vi indblik i, hvordan der arbejdes med praktik i norsk læreruddannelse. Forfatterne beskriver indledningsvis praktikkens mål og form i norsk kontekst, hvorefter de reflekterer over praktikvejledningens betydning for de studerendes udvikling af faglig og professionel identitet. Forfatterne er optaget af vejledning som læringsarena for kollektive læreprocesser, og på det grundlag præsenteres et indblik i nogle af de tilgange, man kan benytte sig af i arbejdet med at skabe øget kvalitet i praktikvejledningen.

Kirsten Rosholm og Maj Ottov Duus udfolder i deres artikel, hvordan de arbejder med at forbinde teori og praksis gennem refleksionscirkler med studerende på 1. årgang. Forfatterne arbejder med refleksioner og konkrete metoder, som fx bevidning, for at understøtte de studerendes læring samt forbindelser mellem fx danskfaget og de pædagogiske fag. De forholder sig til de forskellige roller i metoden og argumenterer for, at dette også kan bidrage til, at de studerende udvikler deres professionelle identitet

I den efterfølgende artikel af Solveig Hovgaard Andreassen beskrives nogle af de overvejelser, forbehold og potentialer, man som praktikansvarlig gør sig, i overgangen til praktik i ny læreruddannelse. Gennem artiklen peges der på, at der nu endelig er mulighed for at udfolde det potentiale, der ligger i det tættere samarbejde mellem skole og læreruddannelse. Et samarbejde der tidligere har manglet, og som er blevet efterlyst af flere aktører. Samarbejdet kan dog kun lykkes, hvis der bliver lavet en central aftale for omfanget af tids- og ressourceforbruget. Dette er én blandt flere udfordringer, som skal løses, før potentialet i den nye praktik kan udfolde sig.

Jens Kristian Køllgaard Voigt har bidraget med en artikel, der er baseret på et Erasmus+ projekt mellem Finland, England og Danmark. Fokus har været på lærerstuderendes “wellbeing” i praktikperioderne. En pointe i projektet har været etablering og udvikling af både egen professionsidentitet og selve professionen. Dette kræver ifølge forfatteren et fokus på inkluderende læreprocesser og ikke f.eks. integrative læreprocesser.

I den næste artikel reflekterer praktikvejleder på Trekronerskolen, Merete Palm, over LU23, som hun anser som en kærkommen lejlighed til at “gøre noget andet end vi plejer”. Fokus i artiklen er på etableringen af et “fælles tredje rum” og en platform, hvor viden bedre kan fastholdes og anvendes. Derfor er et tættere samarbejde mellem skole og uddannelsessteder, workshops, skriftlige evalueringer og en hotline for både praktikanter og praktiklærere også nogle af de nye tiltag, som bliver præsenteret i artiklen.

Søren Witzel Clausen & Poul Kristensen har skrevet en artikel med fokus på praktik i undervisningsfaget geografi. Som de fleste undervisningsfag på 3. og 4. årgang, har geografifaget endnu ingen erfaringer med den integrerede praktik. Forfatterne prøver imidlertid at skitsere potentielle muligheder og faldgruber for praktikken og praksistilknytningen, og hvordan de ser mulige bud på praktikken i LU23.

Den næste artikel af Henrik Bjørnemose Andersen har fokus på praktik i undervisningsfaget billedkunst. Forfatteren stiller væsentlige spørgsmål som, hvordan man lærer at blive billedkunstlærer, og hvordan man arbejder med integreret praktik, så det bliver koblet til undervisningsfaget. Artiklen sætter fokus på kompetencebegrebet og de færdigheder, der skal tilegnes for at blive dannet som lærer.

Det tredjesidste bidrag er af Annelise Dahlbæk. Forfatteren har foretaget et semistruktureret interview af tre lektorer i musik på læreruddannelsen. Artiklen sætter fokus på, hvordan integreret praktik kan forstås, hvad der forudsættes i samarbejdet mellem underviser, skole og studerende samt de positive forventninger og potentielle handlemuligheder, de tre lektorer ser.

Den næstsidste tekst i temahæftet er et notabene skrevet af Ole Løw. Teksten retter et både historisk og nutidigt blik på teori- og praksisforholdet i læreruddannelsen og forholder sig kritisk og spørgende til, hvordan fænomenet ”integreret praktik” kan forstås og udvikles i relation til LU23.

Det sidste bidrag er en artikel uden for temaet, dvs. at artiklens fokus ikke er koblet til praktik på læreruddannelsen. Artiklen er skrevet af Mannuela Emelia Rauff Hansen og er baseret på et ph.d.-projekt, der undersøger elevers perspektiver på musikundervisningen i folkeskolen. Artiklen peger i særlig grad på tre elementer, som, fra et elevperspektiv, har betydning for undervisning og for etablering af gode musikalske fællesskaber.

God læsning, redaktionen

Leder: Praktik i ny læreruddannelse

Samarbejde i tabellernes tid – praktikken som en praktisk fordring
Af Max Ipsen, Robert Eskildsen Jepsen & Rasmus Aaskov Iversen

Praktik under forvandling – praksiserfaringer fra Trekronerskolen
Af Merete Palm

Refleksionscirkler
Af Kirsten Rosholm & Maj Ottov Duus

Én læreruddannelse – et samarbejde mellem to uddannelsesarenaer
Af Gitte Gorm Larsen & Dorthe Østerby Toft

Praktik i LU23 – fra en praktikkoordinators perspektiv
Af Solveig Hovgaard

Praktik på en uddannelsesskole
Af Astrid Dybbro & Kirsten Rosholm

Den inkluderende praktik – et alternativ
Af Jens K. Køllgaard Voigt

Praktik i billedkunstfaget
Af Henrik Bjørnemose Andersen

Praktik i musik
Af Annelise Dahlbæk

Praktik i et geografifagligt perspektiv
Af Søren Witzel Clausen & Poul Kristensen

Et blikk på norsk lærerutdanning og integrert praksis
Af Astrid Haugestad & Marit Myklebust

Notabene ”Virkeligheden er derude”
Af Ole Løw

Gode musikalske fællesskaber i folkeskolen fra et elevperspektiv
Af Mannuela Emelia Rauff Hansen

Temaredaktion: Sandra Bruus Ørtoft, Christine Nørgaard, Jens Kristian Køllgaard Voigt og ansvarshavende redaktør Annelise Dahlbæk.

125,00 dkk

Ikke på lager

Antal sider: 110

ISBN:
978-87-92914-79-8