2023, nr. 2
Tema:
Normkritiske perspektiver
LEDER
Normkritiske perspektiver
Normer kan forstås som skrevne og uskrevne regler, vaner og praksisser, som gør at noget ses som normalt og noget andet som unormalt. Normkritiske perspektiver på pædagogik synliggør og udfordrer de dominerende normer, som kan være medvirkende til at begrænse børn og unges deltagelsesmuligheder (Bromseth & Darj 2010; Madsen, Jørgensen & Graack 2022; Nørgaard 2021; Padovan-Özdemir & Hamilton 2022; Khawaja & Lagermann 2022). Et normkritisk blik giver anledning til at spørge, hvilke muligheder og kampe forskellige børn og unge stilles overfor i forhold til sociale kategorier som køn, seksualitet, race, etnicitet, klasse m.fl. Normkritiske perspektiver i pædagogisk praksis sætter fokus på at skabe bedre mulighedsbetingelser for konstruktive og inkluderende børne-, ungeog voksenfællesskaber.
Normkritik er de seneste år blevet et mere kendt begreb i et dansk pædagogisk landskab. Den øgede refleksion omkring normer hænger sammen med sociale bevægelser som #MeToo, Black Lives Matter og LGBT+-bevægelser, og den hænger også sammen med et øget fokus på strukturel racisme, sexisme, homo- og transfobi, tykfobi m.m. I medier og i pædagogiske kontekster bliver der flere steder sat fokus på, hvordan eksempelvis køn, race, etnicitet, klasse og seksualitet kan spille en vigtig rolle i forhold til børn og unges deltagelsesmuligheder og trivsel.
Meget dansk normkritisk refleksion trækker på svensk teoriudvikling og praksis (fx Bromseth & Darj 2010), som igen trækker på bl.a. kritisk amerikansk uddannelsesforskning, der reflekterer over magtforhold og social retfærdighed i pædagogisk praksis med spørgsmål om køn, seksualitet, race, etnicitet og klasse i centrum (fx Kumashiro 2002, Gillborn & Ladson-Billings 2017). Med dette temanummer om Normkritiske Perspektiver ser vi på, hvad både normkritisk teoriudvikling og praksis bliver til i en dansk kontekst.
Temanummeret viser en flerstemmighed af, hvad normkritiske perspektiver kan være både i mere teoretiske og mere praksisnære former. Normkritik er ikke én ting, én færdig pakke, men normkritik kan fungere som et perspektiv, og hvad det perspektiv specifikt sætter fokus på kan variere alt efter kontekst. Derfor hedder temanummeret Normkritiske Perspektiver i flertal, fordi vi gerne vil vise den diversitet, der findes i både det teoretiske og i det praksisnære arbejde med normkritiske perspektiver.
I et hårdt landskab af sociale mediers umodererede kommentarspor og moralpanikker om bl.a. dragqueens’ eventyrfortællinger for børn er der ikke plads til nuancer, når normkritiske perspektiver ønskes udlagt og forklaret. I dette temanummer ønsker vi at give plads til nuancerne og interne forskelligheder i forhold til, hvad normkritiske perspektiver kan åbne op for. Vi ønsker at skabe grobund for og plads til en levende teori- og praksisudvikling af muligheder, nye vinkler og forskelligheder. En udvikling, som vi håber, vil fortsætte i en mangfoldighed af formater ud over dette temanummer.
At tale om normkritiske perspektiver i flertal handler også om ikke at forstå normkritik som et værktøj, hvor svarene er kendt på forhånd, men derimod at forholde sig åben og nysgerrig i forhold til, hvad det er, man får øje på i en specifik pædagogisk praksis. Det handler om at turde gå ind i det uforudsigelige og uvisse i et ønske om at skabe forandringer og ikke om at kende alle de rigtige svar på forhånd (se også Kumashiro 2004). I forlængelse heraf ligger også en diskussion af, hvordan kritikbegrebet i normkritik kan forstås. Kritikken af normer bør ikke handle om at finde fejl og kritisere børn, unge og voksne for at agere normreproducerende. Temanummeret forstår normkritik som en måde at forholde sig kritisk refleksivt til normer. Der er potentiale i at fremskrive et kritikbegreb, hvor kritik refererer til måder at forholde sig undrende, undersøgende og diskuterende over for normers indflydelse på børn, unge og voksnes trivsel og muligheder for deltagelse i fællesskaber (se også diskussion af kritik i Bank, Staunæs & Raffnsøe, 2020).
Med ambitionen om flerstemmighed i normkritiske perspektiver har vi i dette temanummer artikler skrevet af praktikere, undervisere og forskere. Med dette spænd ønsker vi at vise, hvad et normkritisk perspektiv kan blive til i en konkret pædagogisk praksis, men også hvordan normkritiske perspektiver kan udvikles på et teoretisk plan. I dette nummer har vi tolv artikler, som præsenteres i det følgende.
God læselyst!
Af Jin Hui Li, Katrine Scott og Rikke Juel Madsen
Temaredaktører
LITTERATURLISTE
Bromseth, J. & Darj, F (red.) (2010) Normkritisk pedagogik – Makt, lärande och strategier för förändring. Centrum för genusvetenskap, Uppsala Universitet.
Gillborn, D., & Ladson-Billings, G. (2017).
Critical Race Theory, Europa og pædagogik og uddannelse [Critical Race Theory, Europe and pedagogy and education]. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, (3), 27–36.
Khawaja, I. & Lagermann, L. (2022) Gode intentioner er ikke nok. Opgør med fem myter om racisme, diversitet og etniske minoriteter i pædagogisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag.
Kumashiro, K. (2002) Troubling Education: Queer Activism and Antioppressive Pedagogy, Routledge.
Madsen, K.L.; Jørgensen, J. & Graack, J. (red.) (2022) Normkritik i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag.
Bank, M., Staunæs, D., & Raffnsøe, S. (2020).
Affirmativ kritik: Håb og begejstring, uhygge og vrede. Nordiske Udkast, 48(1), 40-52.
Nørgaard, C. (2021) Han hun hen. Opdrag til ligestilling og mangfoldighed. Gyldendal.
Padovan-Özdemir, M., & Hamilton, S. D. P. (2022). Normkritisk evalueringskultur i dagtilbud: En forskningsbaseret håndbog til praksis. VIA University College.
Om artiklerne
Dorthe Staunæs og Mantė Vertelytė argumenterer i artiklen ”Normkritik som affektiv og responsiv pædagogik” for at refleksion over normer, bias og forventninger er en relevant praksis i normkritisk pædagogik og bør suppleres med responsivitet, hvis normkritisk pædagogik skal undgå at (re)producere en historisk velkendt, men også ulige fordeling af agens og opmærksomhed. De foreslår, at normkritisk pædagogik bør tage Donna Haraways begreb om respons-abilitet op og tænker det med i den pædagogiske praksis, for på den måde at nå frem til en (diversitets) responsiv pædagogik snarere end en (diversitets) inkluderende pædagogik.
Monir Mooghen fra Normstormerne beskriver i artiklen “Fra Sympati til Handling: At ændre folkeskolen med normkritik” Normstormernes normkritiske undervisningspraksis til folkeskoler og fortæller, hvordan Normstormerne har oplevet udviklingen i modtagelsen af deres undervisningstilbud de sidste ti år med oplevelser af både begejstring og modstand, som også er tæt koblet til hvilke debatter, der findes på sociale medier.
Randi Boelskifte Skovhus & Rie Thomsens artikel “Normkritik og elevers oplevelser af brobygning og uddannelser” tager afsæt i en elevfortælling om brobygning på en ungdomsuddannelse. Artiklens analyse og diskussion fremhæver, at der i den måde hvorpå elevens fortælling og forståelser af uddannelser og erhverv får plads i skolen er risiko for, at skolen reproducerer eksisterende stereotypiske og fordomsfulde normer om uddannelser og erhverv, ligesom der i skolen også er mulighed for at arbejde konkret normforandrende.
Nina Wegener beskriver i artiklen “Du skal da bare gøre, hvad du selv vil: at arbejde med egne og andres normer” vejledning som et oplagt sted at indtænke en normkritisk praksis. Med erfaringer fra eget arbejde som vejleder i Studievalg Danmark giver Nina Wegener i denne artikel et indblik i, hvordan man som vejleder kan arbejde med sig selv for at skabe en normkritisk vejledningspraksis ift. unges uddannelsesvalg.
Ahrong Yang præsenterer i sin artikel “Racialiserede forudsigelser og børns normbrud med raceblindhed” begrebet racialiserede forudsigelser for et dansk publikum. Artiklen viser, hvordan erfaringer med at være racialt minoriseret ikke kun er formet af tidligere erfaringer, men også er formet af forventede fremtidige oplevelser med racisme og racialisering. Yang påpeger, hvordan der i en dansk kontekst er en lang tradition for ikke at benævne og forholde sig eksplicit til race, og som følge heraf at negligere ikke-hvide børn og unges erfaringer eller fornemmelse af, at deres hudfarve faktisk spiller en rolle i deres liv.
Burcu Ebru Habibi og Ronja Mannov Olesen sætter i deres artikel “Fejltagelsesmuligheder i normkritisk praksis” fokus på erfaringer som de som undervisere i Køn, seksualitet og mangfoldighed på Pædagoguddannelsen har gjort sig. I teksten går de i dialog med hinanden om deres egne erfaringer med at træde ved siden af i undervisningssituationer. Habibi og Olesen peger på, hvordan begrebet fejltagelsesmuligheder kan bidrage til at udvikle normkritisk pædagogisk-didaktisk praksis.
Lene S.K. Schmidt og Jin Hui Li præsenterer i artiklen “Tid og normer i børns overgange til skolen” tid som et nyt felt som normkritikken oplagt kan kigge på og være interesseret i. De viser, hvordan tidsnormer i børnehavebørns overgang til skolen er en disciplinerende faktor, hvorigennem skolen forsøger at regulere og fremme bestemte former for adfærd. De analyserer den socialitet og de normer, som børn skal udvise og leve op til i skolen på bestemte steder og tidspunkter.
Anders Skov Nielsen beskriver i artiklen “Queer ungdom og selvudfoldelse”, hvordan et særligt queertilbud for udsatte unge er inspireret af normkritiske perspektiver, og hvordan de unge selv oplever det. Artiklen bygger på empirisk materiale fra Nielsens bacheloropgave fra Pædagoguddannelsen og erfaringer som frivillig i tilbuddet. I artiklen diskuteres pædagogisk faglighed og medarbejderes egne levede queererfaringer.
Marta Padovan-Özdemir og Pia Rauff Krøyer bidrager i artiklen “En gratis omgang? Om mangfoldighedssensitiv tutortræning og alkoholfri undertrykkelsesblindhed” med normkritiske iagttagelser af, hvad der sker, når tutorer under et mangfoldighedssensitivt tutortræningsforløb i forbindelse med studiestart på en pædagoguddannelse modtager undervisning i forebyggelse af sexisme, racisme og social eksklusion. Som titlen antyder, peger forfatterne på, hvordan tutortræningsforløbet ikke rigtig virker efter hensigten, og de peger blandt andet på, hvordan de normative praksisser – fx om at drikke øl som en del af introforløb – ikke for alvor bliver udfordret, og at normer i det hele taget bliver opretholdt som uskyldige under forløbet.
Katrine Vraa Justenborg sætter i sin artikel “Elevers forhandlinger af normer for sundhed. En empirisk undersøgelse af hvordan klassetilhørsforhold former normer for sundhed hos elever i 9. klasse” fokus på, hvordan elevers sociale klassetilhørsforhold får betydning for forhandlinger af sundhed for drenge i udskolingen. Justenborg ønsker, at artiklen kan hjælpe professionelle med at forholde sig kritisk til normer om sundhed i folkeskolen.
Tekla Canger, Josephine Billesøe og Maria Rejkjær Holmen viser i artiklen “Normkritisk praksis – en ny form for eksklusion?”, hvordan normkritisk og kønsbevidst pædagogik producerer forskellige deltagelsesmuligheder for forskellige elever. De peger på, at intentioner om normkritisk og kønsbevidst pædagogik ikke altid resulterer i at skabe bredere mulighedsbetingelser, men snarere kan bidrage til at producere modstand og marginalisering hos visse elever.
Mette Gundersen og Pia Böwadt argumenterer i essayet “Moralsk panik som pædagogisk benspænd” for, at diversitet ud fra et normkritisk perspektiv ikke er systematisk indtænkt i hverken folkeskolen eller på læreruddannelsen. Essayet tager afsæt i en spørgeskemaundersøgelse blandt læreruddannere, en undersøgelse af LGBTQ+ elevers trivsel i skolen og eksempler fra offentlige debatter.
Forord: Normkritiskeperspektiver
Af Jin Hui Li, Katrine Scott og Rikke Juel Madsen
Normkritik som affektiv og responsiv pædagogik
Af Dorthe Staunæs & Mantė Vertelytė
Fra sympati til handling: At ændre folkeskolen med normkritik
Af Monir Mooghen
Normkritik og elevers oplevelser af brobygning og uddannelser
Af Randi Boelskifte Skovhus & Rie Thomsen
Du skal da bare gøre, hvad du selv vil: At arbejde med egne og andres normer
Af Nina Wegener
Racialiserede forudsigelser og børns normbrud med raceblindhed
Af Ahrong Yang
Fejltagelsesmulighederinormkritiskpraksis
Af Burcu Ebru Habibi & Ronja Mannov Olesen
Tid og normer i børns overgange til skolen
Af Lene S. K. Schmidt & Jin Hui Li
Queerungdomogselvudfoldelse
Af Anders Skov Nielsen
En gratis omgang? Om mangfoldighedssensitiv tutortræning og alkoholfri undertrykkelsesblindhed
Af Marta Padovan-Özdemir & Pia Rauff Krøyer
Elevers forhandlinger af normer for sundhed. En empirisk undersøgelse af hvordan klassetilhørsforhold former normer for sundhed hos elever i 9. klasse
Af Katrine Vraa Justenborg
Normkritisk praksis – en ny form for eksklusion?
Af Tekla Canger, Josephine Billesøe & Maria Rejkjær Holme
Moralsk panik som pædagogisk benspænd [essay]
Af Pia Rose Böwadt & Mette de la Motte Gundersen
Temaredaktion: Jin Hui Li, Katrine Scott, Rikke Juel Madsen, Katrine Kristensen & Nikolaj Arthur Deichmann Haas Ansvarshavende redaktør: Nikolaj Arthur Deichmann Haas
