Hvem er skolen til for? Eleverne! Dette nummer af tidsskriftet Unge Pædagoger undersøger børn og unges perspektiver i og på skolen – for hvad er egentlig børn og unges erfaringer og egne forståelser af fag, fællesskaber og skoleliv?

Det kunne synes som en selvfølge, at eleverne er vigtige i skolen. Men har vi viden om børneperspektiver og elevernes egne forståelser? Docent Gry Tybjerg og professor Charlotte Højholt (se s. 33) påpeger et paradoks mellem, at børn og unges deltagelsesmuligheder i skolen fremhæves i både kommunale strategier, handleplaner for institutioner og i forskning som nøglen til at trives, lære og udvikle sig, og at der samtidig er behov for, at professionelle reelt indtager et børneperspektiv. Selv om der er blevet talt om børneperspektiver i mange år i både praksis og forskning, så kan begrebet alligevel fremstå diffust.

Hvad vil det sige at udforske et børneperspektiv? Det stiller artiklerne i dette tidsskrift skarpt på, både ved at bidrage med konkrete studier af børns perspektiver, men også med mere grundlæggende overvejelser om, hvordan vi som ‘voksne’ professionelle i skolen og forskning kan undersøge børn og unges oplevelser, gøren og tilblivelser.

Med Fagfornyelsen og de nye fagplaner fra skolestart 2027 bliver medinddragelse af elever i undervisningen et krav og et grundlæggende didaktisk princip. Der er bred politisk prioritering af, at elever skal inddrages mere i undervisningen, hvilket også ses i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram i 2024. Argumenterne herfor er flere: øgede deltagelsesmuligheder for flere elever, større fagligt udbytte af undervisningen og forhåbninger om at mere elevinddragelse vil give flere elever lyst til at gå i skole.

Men hvordan kan eleverne i højere grad inddrages i skolens undervisning og fællesskaber? At inddrage eleverne reelt i undervisningen kræver nye måder at forberede og gennemføre undervisningen på. De velkendte undervisningsforløb skal gentænkes, og velafprøvede undervisningsaktiviteter skal suppleres med nye måder at undervise på og kræver, at lærere tør være undersøgende og nysgerrige sammen med eleverne. Derfor er der behov for viden om elevernes perspektiver på undervisningen og betydningen af, hvorfor elevinddragelse er vigtig.

Dette temanummer af tidsskriftet Unge Pædagoger handler derfor om elevers perspektiver i skolelivet. Vi har samlet 11 artikler, hvoraf 10 er fagfællebedømte forskningsartikler. Der har været stor interesse for at bidrage med artikler, og vi har i redaktionen samlet en buket af artikler, som ud fra forskellige perspektiver, fagligheder og forskningsfelter bidrager med viden om elevperspektiver i skolelivet.

Præsentation af tidsskriftets bidrag

I artiklen ‘Rigtighedens regime. Elevers præstationsdynamikker i undervisningen’ undersøger Nicklas Runge og Jan Ole Størup, hvordan præstationskultur trænger ind i elevers skolehverdag og forme deres deltagelse i undervisningen. Artiklen viser, hvordan elevers skolearbejde ofte er struktureret efter at skulle fremstille overflader af ’rigtighed’: svar, produkter og adfærd, der ser korrekte ud og er umiddelbart genkendelige for evaluering. Præstation kan dermed komme til at udelukke mere refleksive og afprøvende tilgange til læring, ligesom ’rigtighed’ skaber hierarkier og konkurrenceprægede former for deltagelse, som elever navigerer efter.

Digitale teknologier og sociale medier er efterhånden allestedsnærværende
i unges liv, og det indhold de unge møder på diverse platforme får betydning i skolens fællesskaber. I artiklen ‘Manosfæren og ekstreme kropsidealer i skolens digital-analoge fællesskaber’ undersøger Lasse Skjærlund Nielsen, hvordan man kan arbejde med elevers sammenviklede digital-analoge praksisser på en kontekstsensitiv måde. Artiklen sætter også fokus på destruktive fænomener som manosfæren og ekstreme kropsidealer, introduceres sociale mediers algoritmiske logikker og deres indflydelse på unges digitale praksisser.

Gruppearbejde er en udbredt og udfordrende undervisningspraksis i skolen. I artiklen ‘Udvikling af elevers deltagelsesmuligheder i gruppearbejdet’ viser Christina Holm Poulsen hvordan det gennem børneperspektivet bliver muligt at forstå, hvad der kan være på spil i situationer, hvor samarbejdet vanskeliggøres, og gruppearbejdet bliver konfliktfyldt. Med afsæt i kritisk psykologi bidrager artiklen med perspektiver, der flytter fokus fra elevers samarbejdsevner og kompetencer til deltagelsesbetingelser og organiseringen af det faglige indhold, som børnene skal samarbejde om. Gennem børneperspektivet kan de sociale positioner, som eleverne nogle gange låser hinanden i, ændres og udvikles.

Gry Tybjerg og Charlotte Højholt fremhæver nødvendigheden af, at professionelle inddrager børneperspektiver. Artiklen ‘Konflikter fra et børneperspektiv – udvikling af pædagogisk handlekraft i skolen’ viser, at arbejdet med deltagelsesmuligheder indebærer at indtage et børneperspektiv for at forstå børn og unges situationer og arbejde udviklende med deres fællesskaber. Særligt når situationer, hvor netop deltagelse i fællesskaber udvikler sig vanskelige, synes en opmærksomhed på børneperspektiver at forsvinde ud af de professionelles blik. Udforskning af børns perspektiver på konflikter kan være udgangspunkt for udvikling af pædagogisk handlekraft.

Rebekka Sylvest Berg åbner i artiklen ‘Uro i skolen analyseret fra et elevperspektiv’ for en forståelse af uro, hvor fokus flyttes fra elevers sociale baggrund til deres konkrete deltagelsesbetingelser i skolen. Ved at følge elever fra mellemtrinnet veksler artiklen mellem at zoome ind på elevernes situerede oplevelser og zoome ud på de institutionelle betingelser, de indgår i. Analysen viser, at uro hænger sammen med elevernes deltagelsesmuligheder og at politiske og institutionelle forhold langt fra det konkrete klasseværelse også får betydning i skolens pædagogiske praksis.

Etnisk diskrimination i skolen undersøges i elevers perspektiver i artiklen ‘“Det er meget ubehageligt” – Elevers erfaringer med etnisk diskrimination i hverdagslivets arenaer: breve fra 7. og 8. klasse’ af Üzeyir Tireli, Mimi Petersen, Lene Kofoed, Vibe Larsen og Randi Skovbjerg Sarp. Her undersøges, hvordan elever i 7. og 8. klasse beskriver erfaringer med etnisk diskrimination i hverdagslivets forskellige arenaer. Med afsæt i elevbreve analyseres det, hvordan diskrimination træder frem i sproglige, kropslige og institutionelle sammenhænge, og hvordan disse erfaringer får betydning for unges oplevelse af tryghed, tilhør og deltagelse.

Eva Lindhardt skriver i artiklen ”Når man kan se, at nogen lytter” – elevperspektiver på at blive mødt med respekt i samtaler om kontroversielle emner” om, hvordan respekt føles, lyder og ser ud i samtaler præget af uenighed. Artiklen præsenterer et interventionsstudie, hvor elevperspektiver på respekt i samtaler undersøges med afsæt i begreber om safe space, brave space og civility. Forfatteren foreslår, at klasserummet anskues som et forpligtende
uenighedsfællesskab.

Elevers fantasi i undervisningen er i fokus i artiklen ‘En levende soldat – fantasiens rolle i elevers møde med kunst’ af Louise Nabe-Nielsen. Mødet med kunst kan hos elever åbne for refleksioner og erfaringer, der er formet og betinget af deres forestillinger og fantasi. Fantasien kommer til udtryk, idet den både træder frem i det fysiske møde med kunsten og i elevernes senere erindringer. Artiklen præsenterer desuden nogle metodiske greb, der i såvel forskning som pædagogisk praksis kan
anvendes, når man undersøger og arbejder med elevers erindringer og erfaringer.

Malis Ravn og Thomas Roed Heiden undersøger i artiklen ‘Låste døre og åbne skabe – Posthumane perspektiver på elever i didaktiske praksisser i skolen’, hvordan posthuman tænkning kan skabe nye indfaldsvinkler på elever i skolens didaktiske praksisser. Artiklen præsenterer posthuman teori af Karin Murris, som kritiserer historiske skolesyn på elever forstået som ’endnu-ikke-færdige-voksne’. Analysen er baseret på fotos fra klasserummets undervisning, hvor eleverne møder ’ting og sager’, de voksnes forventninger og skolens skrevne og uskrevne regler. Artiklen inviterer til at tænke med posthuman teori om, hvordan det er for elever at gå i skole og at lære i didaktiske praksisser med forståelse af rum og tings betydninger og med blik for det uforudsigelige og ikke-intenderede.

Skoletilhør er emnet for artiklen ‘Klassefællesskabet som et jazzorkester: At understøtte resonante læringsmiljøer gennem pædagogisk improvisation – med afsæt i elevers perspektiver på skoletilhør’ af Wilma Walther-Hansen. Artiklen undersøger, hvordan elevers erfaringer med skoletilhør formes gennem deres deltagelsesmuligheder i læringsmiljøer. Gennem en jazzmetafor som analytisk prisme tydeliggøres de dynamikker i klassefællesskabet, der påvirker elevers deltagelse, og der argumenteres for at forstå skoletilhør som et situeret og konstant bevægeligt fænomen.

I artiklen ‘Skoleliv, der giver kærligt modsvar – Hartmut Rosas resonansbaserede pædagogik’ introducerer Lise Réol til Hartmut Rosas teoretiske univers, som har vakt genklang hos en lang række faggrupper herhjemme, ikke mindst blandt lærere og pædagoger. I denne artikel udfoldes Rosas begreb om resonans og det diskuteres, hvordan resonans kan komme til syne i skolen. Det diskuteres også, hvordan lærere og pædagoger kan understøtte, at eleverne får et resonant verdensforhold, dvs. et forhold, hvor de oplever sig i nærværende og positiv kontakt med omverden. En verden, der både er lydhør og giver svar. Artiklen er en introduktion til Rosas resonansbegreb og resonanspædagogik.

God læselyst fra redaktionsgruppen
Astrid Margrethe Hestbech, Lise Reól, Sandra Bruus Ørtoft og ansvarshavende redaktør Malis Ravn