Hele dette temanummer er skrevet af robotter bestående af avancerede systemer og algoritmer. Robotterne har fingre lavet af billigt plastik, der klakker hver gang, de kommer i berøring med tastaturet. Artiklerne er blevet til på baggrund af en syntese af al tilgængelig viden om området, og kan i bedste maskinlæringstil endda forudse, hvordan teknologiforståelse som begreb og diskurs kommer til at udvikle sig. Eller… Temanummeret er i dette tilfælde ikke skrevet at robotter, men af virkelige mennesker. Virkelige mennesker, der dog har kommunikeret ved hjælp af teknologi og som i høj grad har haft brug for at forstå teknologien for at kommunikere på en meningsfuld måde.
Aktuelt på læreruddannelsen og folkeskolen
Teknologiforståelsesfagligheden har indtaget sin plads i både folkeskolen og på læreruddannelsen, og tager overordnet form som det ses i tabellen nedenfor (BUVM, 2019; Rehder et al., 2019).
Folkeskolens kompetenceområder
|
Læreruddannelsens indholdsområder
|
Digital myndiggørelse
|
Myndiggørelse og dannelse i et samfund præget af digitalisering
|
Digital design og designprocesser
|
Designtænkning og kompleks problemløsning
|
Computationel tankegang
|
Computationel tænkning
|
Teknologisk handleevne
|
Teknologiforståelse: samfund, pædagogik og grundskoledidaktik
|
Bemærk, at læreruddannelsens indholdsområder er byttet rundt for at de passer med rækkefølgen i folkeskolens kompetenceområder
Som tabellen illustrerer, er der umiddelbare ligheder mellem teknologiforståelse i folkeskolen og læreruddannelsen. Den mest markante forskel er dog, at læreruddannelsen ikke eksplicit har teknologisk handleevne som indholdsområde, mens folkeskolen ikke har Samfund, pædagogik og grundskoledidaktik. Begge dele ligger alligevel implicit i fagene. Teknologisk handleevne er på læreruddannelsen en del af Computationel tænkning, mens Samfundet i folkeskolen repræsenteres via Digital myndiggørelse, ligesom didaktikken i sagens natur hører til på læreruddannelsen og ikke hos eleverne i folkeskolen.
Om faget – og den brede faglighed
Eleverne bruger teknologier hver dag og kan betragtes som digitalt indfødte (Prensky, 2001). Men elevernes aktiviteter bliver lystbetonede og tilfældige, hvis vi som fagprofessionelle ikke hjælper dem med at åbne teknologierne for andre aktiviteter og formål. Deres digitale kompetencer fungerer således kun i de lystbetonede arenaer, og ikke i alle de andre aspekter, som er vigtige for individ, fællesskab og samfund. Ønsket om dannelse af eleverne forudsætter, at vi omfavner teknologierne og støtter eleverne til deltagelse i et demokratisk samfund, der er betinget af digitalisering.
I den nuværende forståelse af fænomenet teknologiforståelse er der ikke blot fokus på, at eleverne skal lære, hvordan teknologi fungerer på et færdighedsmæssigt niveau. Der er også fokus på, hvilken indvirkning teknologier har på individ, fællesskab og samfund, samt hvordan konkrete digitale designs påvirker individets, fællesskabets og samfundets etiske perspektiver. På den måde er der skrevet humanistiske og herunder filosofiske perspektiver ind i fagligheden.
Med teknologiforståelse på skemaet er der pludselig skabt et rum til en ny faglighed, og det er, selvom lignende faglige tiltag har spøgt i kulissen i den danske folkeskolen siden 1966 (Caeli & Bundsgaard, 2019). Nye fagligheder i folkeskolen og på læreruddannelsen hører til sjældenhederne. Sidst en ny faglighed for alvor så lyset var i forbindelse med faget natur- og teknologi, der i høj grad peger frem mod de naturfaglige fag i udskolingen. Mens vi i den senere tid har været vidne til sløjd og håndarbejdes transformation til håndværk og design.
Centralt ved teknologiforståelses nye faglighed er, at den skal gøre op med diskursen, hvor teknologi udelukkende ses som et værktøj til at understøtte andre fagligheder. Teknologi i skolen bevæger sig fra at være funktionelle objekter, der skal tjene andre fag, til at være en kernefaglighed i sig selv.
Tidsskriftets bidrag
Vi har valgt at lade fagets mulige kritikpunkter, såsom det at underkaste skolen erhvervslivets interesser, ligge for en stund. I stedet har vi bedt vores forfattere komme med deres bud på, hvordan faget kan udfoldes. Vi indtager således en kritisk-konstruktiv tilgang til fagligheden.
Vi har valgt at give temanummerets forfattere mulighed for at afslutte hver artikel med en række refleksionsspørgsmål, som de finder centrale at forholde sig til, når man som læser vil forholde sig mere aktivt til artiklernes indhold. Spørgsmålene kan tjene som afsæt til videre tænkning, bearbejdning og refleksion. For yderligere at åbne tidsskriftet for læseren præsenteres temanummerets bidrag kort herunder.
I temanummerets indledende og rammesættende artikel benævnt “Teknologiforståelsens rationale: På vej mod computationel empowerment i den danske grundskole“ sætter Marie-Louise Wagner, Ole Sejer Iversen og Michael Caspersen fokus på, hvordan teknologiforståelsesfagligheden trækker på en skandinavisk demokratiseringstradition. I artiklen illustreres også en helhedsmodel for fagligheden, der viser faget i folkeskolens fire kompetenceområder og deres indbyrdes afhængighed.
I Ove Christensens artikel “Teknologi og forståelse – et intrikat mellemværende” fokuserer forfatteren på, hvilke forestiller om teknologi, der findes i folkeskolens fag “Teknologiforståelse” og på læreruddannelsens modul “Teknologiforståelse og digital dannelse”. Slutteligt giver artiklen et bud på, hvad en anderledes, faglig dimension i teknologiforståelse kunne være.
I artiklen “Teknologiforståelse som praktisk klogskab – Om variation og virksomhedsformer i teknologiforståelse som fag” fremlægger Thomas Illum Hansen et didaktisk perspektiv, hvor dannelsessigtet er at bidrage til at forstå teknologiforståelse som en praktisk klogskab, der bygger på fagligt kvalificeret intuition, dømmekraft og handlerepertoire.
Med titlen “Computationel tankegang i teknologiforståelsesfaget” beskriver Ole Caprani og Line Have Musaeus, hvordan begrebet computationel tankegang (CT) har udviklet sig gennem tiden. Forfatterne kommer også ind på, hvordan centrale elementer i CT ved hjælp af algoritmisk tankegang samt automatisering kan beskrives som modellering. Anden del af artiklen gennemgår, hvordan CT-begrebet helt konkret kan omsættes til elevrettede aktiviteter.
Under overskriften “Teknologiforståelse og genreundervisning i dansk i indskolingen” undersøger Louis Køhrsen og Stig Toke Gissel, hvordan en taktil robot kan anvendes i danskundervisningen til at understøtte elevernes arbejde med eventyrgenren. I artiklen kombinerer forfatterne begreberne skriftsprogs-literacy og computational literacy. Dette bidrager til at skabe en helhedsorienteret undersøgelse af artiklens cases.
Med overskriften “Det papir værd, det er skrevet på – om at designe og tænke computationelt gennem skitser og papirprototyper” skriver Eva Petropouleas og Søren Bøgh Knudsen om, hvordan arbejdet med computationel tankegang kan stilladseres gennem arbejdet med skitser og papirsprototyper. Forfatterne peger på, at der er en klar sammenhæng mellem uerfarne studerendes analoge skitse- og prototype-arbejde i en designproces og deres mestringsevne i den efterfølgende digitale konstruktion af det designede artefakt.
I Ole Christensen og Martin Thun Klausen artikel “Roller og positioner i eksperimenterede praksisser – udvikling af aktiv teknologiforståelse” peges der på vigtigheden af arbejdet med en bred tilgang til digitale teknologier i den pædagogiske praksis, samt et fokus på at være eksperimenterende i sin praksis, når ønsket er at udvikle en professionsfaglig teknologiforståelse. Slutteligt præsenteres det, hvordan man med det didaktiske værktøj “refleksionshjulet” kan arbejde med at udvikle aktiv teknologiforståelse som refleksionspraksis.
Med “Hoved og hale i kunstig intelligens” forklarer Louis Køhrsen og Ninna Fedder Jensen feltet kunstig intelligens og beskriver, hvordan man kan arbejde med fænomenet i en grundskolekontekst med fokus på, at eleverne tilegner sig teknologisk viden, der muliggør, at de kan indgå i en kritisk/konstruktiv debat om, hvilken rolle kunstig intelligens kan og bør spille i vores samfund.
Simon Skov Fougt efterlyser en didaktisk tilgang, der fungerer i spændingsfeltet mellem myndiggørelse, designprocesser og algoritmisk tænkning, og leverer selv et muligt svar i artiklen “Scenariedidaktik – et bud på en fagdidaktik i teknologiforståelse”. I scenariedidaktikken designer eleverne “noget til nogen” på et scenarieniveau, men med fokus på læring, og dermed opereres der også på et undervisningsniveau.
To modeller sættes i spil i tidsskriftets sidste artikel – i bogstavelig forstand. Stine Ejsing-Duun og Thorkild Hanghøj præsenterer via den ene model, hvorledes lærere kan stille eleverne designudfordringer, der kobler spildesign med teknologiforståelse. I den anden model vises fire forskellige legitime elevpositioner for æstetiske undersøgelsesformer i arbejdet med designudfordringerne. Se det hele udfoldet i artiklen “Spildesign giver meningsfulde udfordringer og fremmer undersøgende pædagogik – erfaringer fra forskningsprojektet GBL21”.
Referencer
Caeli, E. N., & Bundsgaard, J. (2019). Datalogisk tænkning og teknologiforståelse i folkeskolen tur-retur. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 11(19), 30. https://doi.org/10.7146/lom.v11i19.110919
Prensky, M. (2001). Digital Natives, Digital Immigrants. On the horizon, 9(5), 6.
Rehder, M. M., Møller, T. E., Hjorth, M., Fibiger, J., Hansbøl, M., Jensen, J. J., Kornholt, B., Laier, B., Møller, L., & Schrøder, V. (2019). Teknologiforståelse og digital dannelse – undervisningsvejledning til et nyt modul på læreruddannelsen. 18.
BUVM. (2019). Teknologiforståelse | emu danmarks læringsportal. Teknologiforståelse. Hentet 11. februar 2020, fra https://emu.dk/grundskole/teknologiforstaelse
Temanummeret er redigeret af Ida Halling Andersen, Markus Krarup, Morten Raahauge Philipps og Mathias Gulmann.