0 varer
0,00 dkk

2022, nr. 3

125,00 dkk

Antal sider: 114

ISBN:
978-87-92914-73-6

2022, nr. 3

Tema: Pædagogikfaget i læreruddannelsen
FORORD

Jublen der ingen ende ville tage….

Af redaktionen

Der bliver jublet på mange niveauer over den nye læreruddannelse. Politikere, ledere, lærerforeningen og de studenterpolitiske foreninger har svært ved at få armene ned over den nye reform. Der er store forhåbninger til den nye uddannelse: Nu kan vi endelig få bugt med manglende søgning og frafald på uddannelsen, samtidigt med at vi får løst udfordringer med at koble teori og praksis. Det er også ganske givet, at reformen vil sikre at kommende lærere bliver meget bedre til at håndtere udfordringer med inklusion og trivsel i skolen, og at de bliver fagligt stærkere, så de kan sørge for at eleverne i legende og kreative læreprocesser bliver dannede og uddannede og rustet til at sikre konkurrencestatens konkurrenceduelighed. Der er endda afsat ekstra midler til uddannelsen, som kan lappe lidt på de skader, som foregående års økonomiske grønthøster har forårsaget. Altså endnu en reform i en lang række af reformer, som alle er blevet lanceret med udsagn om deres potentiale for at gøre alting meget bedre.

Der skal ikke herske tvivl om, at reformen rummer mange gode intentioner, og at de fleste omkring læreruddannelsen er glade for afskaffelsen af modulerne, udvidelsen af praktikken og intentionerne om et tættere samarbejde med kommunerne og skolerne omkring tilknytningen til praksis. Men meget kommer til at afhænge af processen med at omsætte tankerne fra skrivebordet til en læreruddannelsespraksis, og det er nødvendigt, at vi i den proces husker, at de nuværende problemer i uddannelsen, som vi ønsker at gøre noget ved, ikke alene lader sig løse strukturelt eller systemisk, men skal løses af mennesker af kød og blod.

Mange af os er især glade for genindførelsen af pædagogik som fag. Det var en fatal fejltagelse, at faget med forrige reform forsvandt. Hos Unge Pædagoger har vi valgt at bidrage til den kommende didaktiske diskussion om udmøntning af faget med dette temanummer, som forsøger at belyse nogle af de muligheder, udfordringer og meget forskellige perspektiver, som fletter sig ind i feltet.

Det er formodentlig ikke helt ukendt, at pædagogikfaget historisk set har delt vandene. For nogle lærerstuderende har det været et lidt besværligt (teoretisk) fag, som skulle overstås, mens andre har oplevet det helt centralt i forhold til udviklingen af deres læreridentitet. Det må være en ambition for et nyt fag, at der er plads til både et formalt og et materialt aspekt, hvor lærerens kundskabsbase vedrørende autoritet, dømmekraft og myndighed relateres til genkendelige situationer i en lærerpraksis, herunder den altid tilstedeværende opdragende del af undervisningen.

Temanummerets artikler og tekster

Tidsskriftet indeholder otte artikler, der på forskellig vis belyser temaet. Her anskues pædagogikfaget både i et historisk og et fremadrettet perspektiv, hvor også den faglige kerne og periferi belyses. Foruden disse artikler indeholder temanummeret et kritisk notabene om praksisevidens i læreruddannelsen og tre anmeldelser af faglig relevante bøger. Herunder følger kort beskrivelse.

Peter Hougaard Madsen indleder med en artikel, ”Læreruddannelsens pædago- gik – et fag og et uddannelsesgrundlag”, som argumenterer for pædagogik som betydningsfuldt i enhver uddannelse, og hvorfor det er særlig relevant i en lærerud- dannelsen. Her diskuteres bl.a. den vigtige forskel på pædagogik som et uddannel- sesgrundlag og som et fag med en ret i sig selv – og hvad pædagogik overhovedet er.

Karen Borgnakke er forfatter til den næ- ste artikel med titlen: “Er Pædagogik & Didaktik endelig blevet grundfaget i læ- reruddannelsen?” og med en tilføjelse, der klart og tydeligt sætter artiklens pointer på spidsen: “… desværre endnu ikke”. Gen- nem analyse af dokumenter og policyteks- ter afdækkes, hvordan læreruddannelsen profileres, og hvilken rolle Pædagogik & Didaktik spiller.

Med artiklen “Hvorfor pædagogik i læ- reruddannelsen?” argumenterer Benedikte Vilslev Petersen og Kirsten Krogh- Jespersen for, at fraværet af pædagogisk faglige begreber svækker de studerendes beredskab til at fungere professionelt som lærere. Argumentationen baseres på en analyse af forfatternes erfaringer fra prø- ven i faget “Pædagogik og lærerfaglighed” (LU13) sommeren 2022.

”Er pædagogikken blevet psykologiseret og patologiseret?” spørger Svend Brinkmann i en artikel, der belyser det særlige forhold mellem psykologi og pædagogik. Forfatteren undersøger dette forhold hi- storisk og kritisk i relation til en tiltagende statslige styring af pædagogikken. Kritik- ken af en ofte manglende normativ be- vidsthed i psykologien danner grundlag for et bud på en mere kulturpsykologisk tænkning, som giver plads til et dynamisk forhold mellem pædagogik og psykologi.

Morten Korf og Peter Jespersen diskuterer i artiklen ”Et suspenderet fag ven- der tilbage” med undertitlen ”Didaktiske overvejelser over pædagogik som fag på læreruddannelsen” formålet for et kom- mende pædagogikfag og dets klassifika- tion. Dette bringes i relation til den histo- riske kontekst for dels suspenderingen af faget og dels varslingen af en genindfø- relse. Afslutningsvis kommer forfatterne med et bud på, hvordan man didaktisk og indholdsanalytisk kan arbejde med at ud- vælge indhold i et så stoftrængt fag som pædagogik.

I artiklen ”Gå ikke blindt over sporet. Der kommer nu et pædagogikfag i lærerud- dannelsen” argumenterer Søren Pjengaard for fagets stærke kobling til begrebet dannelse – og hvordan dannelse og per- spektivskifte er to forbundne størrelser. Herudover peger forfatteren på fire ho- vedområder, som kan udgøre pædago- gikfaget på læreruddannelsen.

Rikke Osbahr Ebsen og Søren Bøjgaard diskuterer lærerens dømmekraft i relation til grænsesætning, som har stærk fokus på landets skoler. Med udgangspunkt i en række interviews med lærere ser forfat- terne på forholdet mellem individuelle og kollektivt vedtagne reaktionsmønstre hos lærere, og hvorfor det er relevant at have et pædagogisk fundament at stå på.

De to næste artikler er genskrivninger af to i læreruddannelsen meget anvendte artikler i fra henholdsvis 2002 og 2003.

I den første artikel, ”Den autentiske læ- rer”, af Per Fibæk Laursen argumenterer forfatteren for, hvorfor betegnelsen “den autentiske lærer” fortsat er et relevant blik på lærerens kompetencer. At blive en autentisk lærer sker, når opmærksom- heden flyttes fra lærerens handlinger til undervisningens centrale aspekt, nemlig elevernes forhold til indholdet.

Martin Holmgaard Laursen er forfatter til den anden opdaterede artikel, som første gang udkom i 2002. Artiklen har titlen “Wolfgang Klafkis nøgleproblemer – et didaktisk udgangspunkt”. Artiklen genbesøger her Klafkis nøgleproblemer og dis- kuterer, i hvilken grad, nøgleproblemerne fortsat kan være aktuelle og relevante.

Keld Skovmand har et kritisk indlæg i form af en notabene med titlen “Praksis uden ophæng. Fra teori til praksisevidens”. Her diskuterer forfatteren, i hvilken grad der overhovedet kan tales om evidensba- seret viden om, ”hvad der virker” i folke- skolen, som den politiske aftale om læ- reruddannelsen fra 2012 ellers forventede skulle være undervisningens basis.

Temanummeret afsluttes med anmeldelse af tre bøger. Den første anmeldte bog er Bent Olsens “Trøst – Bidrag til en jordnær, kropsnær og omtænksom pædagogik” fra 2020. Anmeldelsen af Jon Brodal er norsk og tidligere bragt i det norske tidsskrift REPLIKK. Den næste boganmeldelse er forfattet af Keld Skovmand, der retter et kritisk blik på Steen Nepper Larsens bog fra 2022 “Evalueringsfeber og evidensjagt – kritiske essays til forsvar for faglighe- den”. Den sidste anmeldelse er af Thomas Aastrup Rømers bog “Skolens formål – dannelse, splittelse og uniformativering”, som også er udkommet i 2022. Anmeldel- sen er skrevet af Hans Dorf.

 

Leder i Pædagogikfaget i læreruddannelsen: Jublen der ingen ende ville tage….

Læreruddannelsens pædagogik – et fag og et uddannelsesgrundlag
Af Peter Hougaard Madsen

Er ”Pædagogik & Didaktik” endelig blevet grundfaget, der profilerer læreruddannelsen? . . . desværre endnu ikke
Af Karen Borgnakke

Hvorfor pædagogik i læreruddannelsen?
Af Benedikte Vilslev Petersen og Kirsten Krogh-Jespersen

Pædagogik og psykologi: Er pædagogikken blevet psykologiseret og patologiseret?
Af Svend Brinkmann

Et suspenderet fag vender tilbage – Didaktiske overvejelser over pædagogik som fag på læreruddannelsen
Af Peter Jespersen og Morten Korf Madsen

Gå ikke blindt over sporet. Der kommer nu et pædagogikfag i læreruddannelsen
Af Søren Pjengaard

Pædagogikken som fundament for lærerens grænsesætning i praksis
Af Rikke Osbahr Ebsen og Søren Bøjgård Schleicher

Den autentiske lærer
Af Per Fibæk Laursen

Wolfgang Klafkis nøgleproblemer – et didaktisk udgangspunkt
Af Martin Holmgaard Laursen

NOTABENE: Praksis uden ophæng. Fra teori til praksisevidens i læreruddannelsen
Af Keld Skovmand

Boganmeldelse af ”Trøst”
Af Jon Brodal

Bogmeldelse af ”Evalueringsfeber og evidensjagt”
Af Keld Skovmand

Boganmeldelse af ”Skolens formål”
Af Hans Dorf


Temaredaktion: Annelise Dahlbæk, Morten Korf Madsen og Peter Jespersen. Ansvarshavende redaktør: Annelise Dahlbæk

125,00 dkk

Antal sider: 114

ISBN:
978-87-92914-73-6