LITTERATURHENVISNING
Struve, Kaj, Stemninger: om æstetik og læring, Semi-forlaget, 2005
Hvordan stemmer man til ’under’-visning? af Ann Charlotte Thorsted og Finn Thorbjørn Hansen.
Indenfor nyere forundrings- og undringspsykologi har man fået øje på den psykologiske betydning af det at forundre og undre sig. Her tales om ’awe’ og ’wonder’ som to grundstemninger, der i dag kan give børn og unge og det senmoderne menneske en eksistentiel rodfæstethed. Vi følger dette op med en filosofisk og fænomenologisk vinkling, idet vi gennem vores forskning ser, at man også gennem de æstetisk-legende og filosofisk-undrende tilgange kan skabe værensåbenheder og ’rum for nærvær’ overfor, hvad vi med et godt gammelt ord vil kalde for: ’det sjælsnærende’.
Stemthed gennem Playful Learning
Af Birte Debel Hansen.
Stemninger i undervisningen har betydning for elevers faglige udbytte og lyst til at lære mere. I sig selv kan stemninger dog ikke være udgangspunkt for planlægning af undervisning, da de isoleret set ikke har et dannende og uddannede sigte. Erfaringer fra det nationale skoleudviklingsprojekt Play@heart viser, at det er vigtigt at forholde sig til stemningsbegrebets relation til didaktik som helhed. Artiklen beskriver det dialektiske forhold mellem rammesætning af undervisning og elevers og læreres stemthed.
Hvad er et stedmoskop?
Om at arbejde med fag, legekvaliteter, materialer og skala i undervisningen på professionsuddannelserne
Af Helle Hovgaard Jørgensen, Vibeke Schrøder, Esben Møller Rahbek og Helle Marie Skovbjerg.
Hvad er et stedmoskop? Det er ét af resultaterne af den viden, der er generet som følge af Playful Learning Research projektet. Det drejer sig om rum og materialitet og legende tilgange til undervisning. Stedmoskopet har fire knapper at skrue på, der tilsammen kan være med til at understøtte og inspirere til legende undervisning, hvor konkrete fag(ligheder), legekvaliteter, materialer og skala indgår. I artiklen præsenteres videngrundlaget, designudviklingsprocessen og anvendelsesmuligheder.
Facilitering af stemte rum for skoleudvikling. Af Lonnie Sørensen og Jette Aabo Frydendahl. Hvordan kan man arbejde med æstetik, kreativitet og legende tilgange i facilitering af fagprofessionelle og ledelse, som kan skabe stemte rum for fælles udvikling, der bliver oplevet meningsfulde og givende for både den enkelte og skolen som helhed?
I denne artikel belyses, hvordan man kan arbejde med facilitering af udviklingsrum for fagprofessionelle og ledelse med afsæt i inspiration fra æstetiske lære- processer og legende tilgange. Hvordan kan man skabe rum, der giver mulighed for en oplevelse af stemthed, hvor man sammen genopdager betydningen af de små greb og finurligheder for at skabe de magiske øjeblikke i folkeskolen? Artiklen bidrager med en tænketeknologi, som kan understøtte facilitering af stemte lærings- og udviklingsrum for organisationsudvikling mod god og meningsfuld undervisning.
Hvad stemmer museernes læringsrum?
Af Mads Danker Danielsen
Med eksempler fra kommunikationsmuseet ENIGMA undersøger artiklen, hvordan museets rum og undervisning skaber stemninger i læringsrummet. En udstillingsdesign, artefakter og rekvisitter er med til at stemme rummet og situ-ationen. Hvilke deltagelsesmuligheder skabes for eleverne, og hvilken betydning har de for elevernes stemthed og læringsrummets stemning? Afslutningsvist overvejes, hvordan undervisningen i klasserummet med enkle virkemidler kan lade sig inspirere af museums- og scenariedidaktik.
Stemthed i skolen
– Når børn oplever samklang mellem sig selv og verden.
Af Louise Klinge og Line Rønn Shakoor.
I denne artikel går Louise Klinge og Line Rønn Shakoor tæt på stemthed i undervisningsrum. Vi forstår stemthed som den eksistentielt vigtige tilstand, hvor man oplever at være samstemt med sine omgivelser. Hvordan oplever et barn stemthed, og hvordan reagerer de, når stemtheden ophører? Vi introducerer et begreb, den receptive rettethed, for at indfange, hvad lærere gør for at skabe et stemt klasserum.
Stemt til making
Af Karin Dyrendom, Rikke Egeberg og Karen Mikkelsen.
Et makerspace er tit skabt med det helt særlige formål, at elever skal lære om teknologiforståelse. Elever skal skabe med makermaskiner og arbejde i kreative læreprocesser med de mange forskellige materialiteter, der tit er i et makerspace. Det fordrer et læringsmiljø, der sætter stemningen til disse aktiviteter. Men en ting er, hvad formålet har været fra start, en anden ting er, hvordan lokalet opleves af de lærere, der skal bruge det. Med udgangspunkt i en gruppe læreres konkrete erfaringer i skolens makerspace undersøges, hvad denne særlige stemning – rummets stemthed – gør ved dem, og hvad de oplever.
Sanselige iscenesættelser som metode til stemthed i undervisningen
Af Rikke Winther
Artiklen omhandler arbejde med sanselig iscenesættelse af læringsmiljøer som understøttende metode til stemthed i undervisningen. Udgangspunktet for undersøgelsen har været en overbevisning om, at kunst har betydning for udviklingen af børn og unges opmærksomhed på deres sanselige tilstedeværelse, og at dette kan være med til at igangsætte nye former for nysgerrighed og nærvær i læringssituationer.
Med artiklen er det ambitionen at synliggøre metodens forskellige handlingsrum, hvor stemthed og læring bliver til i, om og med den æstetiske læreproces.