0 varer
0,00 dkk

2015, nr. 1

96,00 dkk

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-163

2015, nr. 1

Tema: Sammen Alene - Folkeskolen 2015

Der er fokus på de mange dynamiske, komplekse og ofte modstridende fortællinger og samværsformer, som finder sted i og omkring klasselokalet: Skolen bør samarbejde om inklusionsprojektet, om reformen, om forenklede mål – men i praksis står læreren ofte alene.


LEDER: Sammen Alene

Dette temanummer har fået titlen Sammen – Alene, fordi det på mange måder indkredser nogle paradoksale forhold i den pædagogiske virkelighed anno 2015. At være sammen, men alligevel at være alene er et grundvilkår i senmoderniteten måske endda et eksistentielt grundvilkår i det hele taget. Men i det pædagogiske landskab forstærkes denne dikotomi i disse år, fordi der ofte er et misforhold mellem på den ene side de politiske intentioner for vores fælles skole, og på den anden side, de realiteter, som opleves i klasselokalerne overalt i Danmark.

Når vi hylder det overordnede princip om inklusion som en vision i diverse kommunalbestyrelser, i skolebestyrelser, på ledelsesniveau og i planlægningen hos lærere og pædagoger, så er det noget vi er sammen om. Måske har vi sammen deltaget i workshops og været på kurser ledet af dyrekøbte konsulenter. Men når den enkelte lærer efterfølgende står i et klasselokale præget af elever, der keder sig, som ikke har lavet lektier, som kommer for sent og som skaber uro og konflikter, ja så melder der sig en følelse hos læreren af at være alene. Lærerne og pædagogerne oplever, eftersom de er sidste led i mødet mellem stat og borger, at intentionerne ikke altid mål med realiteterne, at det vi tilsyneladende er sammen om kun gælder på det intentionelle niveau. Forskydningen mellem intention og realitet, som forstærker følelsen af at være sammen – alene, intensiveres af et sammenfald mellem nye folkeskolereform, en ufleksibel arbejdsnorm, et øget fokus på kundskabsfaglighed ved målstyret undervisning og et fortsat krav om inklusion af flere børn i læringsvanskeligheder.

Politisk og organisatorisk kan vi godt tale om til en vis grad at være sammen om inklusionsprojektet, om folkeskolereformen, om de nye forenklede fælles mål og den læringsmålstyrede undervisning – men i praksis står læreren ofte alene. På denne måde opstår følelsen af at være sammen – alene. Dette billede udfoldes og diskuteres i flere af dette nummers artikler, ikke mindst i artiklen ”Sammen Alene – en lærers arbejde med inklusion”, som angriber udfordringerne analytisk fra mange forskellige positioner.

Traditionelt set har lærergerningen været et ensomt erhverv, jf. fortællingen om den privatpraktiserende lærer. På baggrund af flere af artiklerne er der noget der tyder på, at det i hvert fald opleves sådan. På den anden side er der ofte knyttet positive konnotationer til netop situationer, hvor eleverne er sammen med deres lærer i et fortroligt rum. Hvis denne værdi skal udvikles, er det afgørende at sikre tid og plads til fælles refleksion gennem kollegial supervision. Herved kan man sammen tage et ejerskab, dele fælles udfordringer og succeser og indgå i udarbejdelse af hinandens konkrete løsninger. Når læreren efterfølgende går ud i klassen vil det ganske rigtig være alene, men hun vil være rustet af samarbejdet og den kollegiale vidensdeling.

Når vi taler om at være sammen, så er det netop en central pointe hos Dewey, at fællesskab er en handling, og at der er ” … mere end et rent etymologisk bånd mellem ordene common, community og communication”. Det betyder, at når lærere og pædagoger i skolen ikke inddrages på det intentionelle plan og tillige mangler et rum til i fællesskab at reflektere over deres praksis, så er al tale om at være sammen om fx inklusionsprojektet vildledende, mens det at være alene i realiteterne opleves yderst håndgribeligt.

Det er ikke kun lærere, der står alene med en alene-oplevelse ude på skolerne, hvilket flere artikler tydeligt dokumenterer: Vi møder bl.a. elever hvis kroppe ligger slapt henover bordet af ren og skær kedsomhed, elever der ikke føler sig udfordret fagligt og socialt, elever der føler sig misforstået og forkerte, og elever, der oplever et fravær af imødekommenhed og selvbestemmelse i deres hverdag på skolen. Men vi møder også elever der finder fornyede kræfter og glæde ved netop at deltage i fællesskaber og være sammen om fx øvelser som har fokus på træning af nærvær og empati, ligesom vi møder elever, der for længst er voksne og nu tænker tilbage på det særlige forhold til deres lærer.

Hensigten med denne artikelsamling er, at skabe et fornyet fokus på de mange dynamiske, komplekse og ofte modstridende fortællinger, som finder sted i og omkring klasselokalet. Der analyseres og reflekteres over forskellige komplekse læringssituationer og samværsformer, men på vidt forskellige måder: Nogle gange står døren til klasselokalet på klem, andre gange inviteres vi helt indenfor i form af interviews og (deltagende) observationer og praksisfortællinger – fra både før og nu.

TEMAETS ARTIKLER
I den første artikel af Hanne Kidde og Stinus Storm Mikkelsen Sammen Alene, en lærers arbejde med inklusion præsenteres vi for Kirsten, der som lærer står med en række modstridende hensyn i arbejdet på den ene side med inklusion og på den anden side høj faglighed, men hvor ressourcerne, kompetenceudviklingen og samarbejdsmulighederne enten er begrænsede eller udnyttes uhensigtsmæssigt.

Louise Klinge præsenterer i artiklen Dynamikker i lærer-elev-relationen selvbestemmelsesteorien og analyserer to læreres forhold til eleven Anton: Den ene oplever Anton som evigt forstyrrende, den anden oplever ikke Anton som problematisk men som en elev, der har meget på hjerte.

I artiklen Kedsomhedens veje og potentialer af Ditte Dalum Christoffersen sættes der fokus på betydningen af, at det man laver i skolen opleves som meningsfyldt – og ikke mindst, hvad der sker, når meningen mangler og kedsomheden indtræffer hos Tobias og hans klassekammerater. Tobias finder flugtlinjer ud af de faglige aktiviteter, opgaver der ikke fænger, lærere der snakker og snakker, bøger der synes endeløse ….

Helle Bjerg fører os med artiklen Hvad var en god lærer tilbage til 1950’erne, 1970’erne og 1990’erne. Med beskrivelser af dårlige lærere, af onde og ondsindede lærere, til de gode og engagerede lærere, der gjorde en forskel. Den gode lærer hyldes, læreren der findes i erindringen, i historierne og i nutidens virkelighed – og de gode lærere, der findes in spe.

Lise Andersen Trénels Slap af – og skab et godt læringsmiljø beskriver, hvordan et sammenfald af øgede krav til lærerne kan være potentielt kontraproduktive. Hun argumenterer for, at lærerne i stedet skal sænke barren, finde ro i deres arbejde og skabe plads til at grine sammen med kollegaerne, da dette er en forudsætning, for at de kan skabe et godt læringsmiljø sammen med eleverne.

I artiklen Træning af nærvær og empati i folkeskolen giver Henriette Due et muligt svar på vor tids hyperaktivering af børn. Hun viser – gennem helt konkrete øvelser – hvordan kontakten til sig selv, alene, styrkes ved at skabe ro og eftertænksomhed i klassens fællesskab.

Stine Honoré præsenterer os for en fortælling om Mikkel i artiklen Mere end godt begavet, hvor hverdagen skildrer nogle af de store dilemmaer og barrierer, der kan opstå, når et højtbegavet barn skal fungere alene og sammen med andre i skolen.

UDEN FOR TEMA
I artiklen Perspektiver i Understøttende Undervisning præsenterer Thomas Szulevicz, René Kristensen, Martha Lagoni og Kirsten Bech Feddersen en forståelse af, hvad understøttende undervisning er for en størrelse. De skitserer gennem fem forskellige fortolkninger, hvilket ”liv”, dette pædagogiske fænomen som ikke har nogen umiddelbar pædagogisk forhistorie eller inspirationskilder, kan få i folkeskolen.

God læselyst. Sammen og Alene.

Sammen Alene – en lærers arbejde med inklusion
Af Hanne Lisbeth Kidde & Stinus Storm Mikkelsen

Dynamikker i lærer-elev-relationen
Af Louise Klinge

Kedsomhedens veje og potentialer
Af Ditte Dalum Christoffersen

Hvad var en god lærer?
Af Helle Bjerg

Slap af – og skab et godt læringsmiljø
Af Lise Andersen Trénel

Træning af nærvær og empati i folkeskolen
Af Henriette Due

Mere end bare højt begavet – en fortælling om Mikkel
Af Stine Honoré

UDEN FOR TEMA
Perspektiver i Understøttende Undervisning
Af Thomas Szuleviez, René Kristensen, Martha Lagoni og Kirsten Beck Feddersen


Temanummeret redigeret af Christina Alice Breinbjerg, Julie Nadja Johansen, Malene ChristensMorten KorfOle Gade

96,00 dkk

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-163