Udvikling gennem deltagelse ser på spørgsmålet ud fra konsulentens position og søger via en konkret praksis-analyse at give et bud på, hvordan man i samarbejde med de mennesker, som arbejder i organisationen, kan være med til at understøtte gode skoleudviklingsprocesser.

Udvikling gennem deltagelse tager således udgangspunkt i konkrete beskrivelser fra skolens hverdag. En hverdag, hvor det ikke bare er muligt at pege på én person eller ét bestemt forhold, som gør, at skoleudvikling kan være vanskelig. Der er snarere tale om en hverdag, som er sammensat af mange forskellige logikker, hvilket uundgåeligt bliver af betydning for både lærernes og eleverns læring.

Med afsæt i den franske sociolog Pierre Bourdieus prakseologi – specielt i begreberne felt og habitus – præsenterer bogen en konkret analyse af en række sammenhænge fra folkeskolens hverdag – og er på den måde med til at belyse væsentlige problematikker i arbejdet med organisations- og skoleudvikling:

Hvad vil det sige at udvikle praksis?
Hvorfor kan det være vanskeligt at initiere udvikling?
Hvordan kan man se på relationen mellem konsulent og felt?

Udvikling gennem deltagelse sammenfatter, at netop dét at deltage bliver et vigtigt aspekt. Som konsulent er det hverken muligt eller konstruktivt blot at give gode råd fra sidelinien. Udvikling sker med udgangspunkt i praksis.