I det følgende præsenteres de ni artikler ganske kortfattet
I artiklen ‘Den mangfoldige lærerrolle’ argumenterer Henriette Duch for at det er centralt, at erhvervsskolelærere kan reflektere over, vælge mellem og kombinere flere sider af lærerrollen. De formelle rammer ændrer sig dog over tid, ligesom pædagogiske trend og den pædagogiske uddannelse til lærer forandres. Synet på lærerrollen på erhvervsuddannelser er således påvirket af generelle ændringer i uddannelsesfeltet. På baggrund af forskning og teorier introducerer artiklen aktuelle bud på forskellige sider af lærerrollen.

I artiklen ‘Læringsmiljø som nøglebegreb i erhvervspædagogikken’ af Christian Helms Jørgensen og Niels Warring er der fokus på det særlige ved erhvervsuddannelserne i forhold til de gymnasiale ungdomsuddannelser: at en stor del af uddan- nelsen er henlagt til en arbejdsplads. Når arbejdspladsen ikke har lærere og sjældent en formuleret pædagogik, hvordan kan den så tilbyde et godt miljø for lærlinges læring? For at besvare dette spørgsmål, introducerer artiklen et begreb om arbejds- pladsens læringsmiljøer og undersøger nogle af de aspekter af læringsmiljøet, som er mest betydningsfulde set ud fra lærlingenes perspektiv.

Marianne Riis har skrevet artiklen ‘Læring på tværs af skole- og oplæringsperioder – medieret af digital teknologi’. Her pointeres at al læring og udvikling involverer grænser. Når eleverne krydser grænserne mellem skole og oplæring kan der imidlertid opstå tvivl og handlingslammelse, hvis de forskelle som eleverne oplever mellem de to kontekster ikke anerkendes og bearbejdes. Artiklen giver bud på, hvordan sådanne udfordringer kan afhjælpes gennem design for grænsekrydsning i en erhvervspædagogisk kontekst – også medieret af digital teknologi.

‘Samskabende perspektiver på teori og praksis i erhvervsuddannelserne’ er titlen på artiklen af Anne Katrine Kamstrup som sætter fokus på teori og praksis som en fast bestanddel af undervisningen på EUD. I artiklen opfordres lærere på EUD til at være nysgerrige på, hvordan elever, lokaler og materialer samt lærernes egne forståelser er med til at påvirke, hvordan teori og praksis bliver skabt i undervisningen. Det handler om at opfatte teori og praksis som fænomener, som kan hænge sammen og adskilles på forskellige måder. Og at eleverne skal tages alvorlige som medskabere af disse fænomener.

I artiklen ‘Materialiteters didaktiske betydning i praktisk undervisning – faglærerens brug af arbejdsmaterialer og redskaber som læremidler’ af Malis Ravn sættes ligeledes fokus på praktiske faglokaler med brug af redskaber, maskiner og materialer. Det er her det meste af undervisningen foregår på de håndværksmæssige erhvervsuddannelser. Artiklen undersøger mulighederne for, at faglærere kan bruge viden om materialiteters betydning for læring, og det undersøges, hvad materialer og redskaber betyder for elevernes læring, og hvordan faglærerne kan styrke kvaliteten af praktisk undervisning ved at sætte materialiteter didaktisk i spil.

I ‘Læse- og skriveundervisning på EUD – en praksis med dilemmaer’ har Bettina Buch, Sofia Esman og Laura Emtoft undersøgt læse/skrivepraksisser på erhvervsuddannelser. I artiklen beskrives at EUD-lærere kontinuerligt skal vurdere, hvornår og hvordan de enten skal tilrettelægge en kompenserende undervisning, der tager højde for elevernes begrænsede læse- og skrivekompetencer, eller om de skal undervise eleverne i læsning og skrivning med det formål, at eleverne opnår bedre kompetencer, så de selvstændigt og i et langt arbejdsliv kan tilegne sig viden gennem læsning og skrivning. Artiklen peger på, at det ikke behøver at blive forstået som et “enten – eller” men derimod, at forskellige pædagogiske og didaktiske formater kan udvikles, så en læse- og skriveundervisning ikke opleves dilemmafyldt.