Det er nu fire år siden, at skolereformen trådte i kraft. Reformen pålægger folkeskolen at samarbejde med foreninger, institutioner, skoler og erhvervsliv i lokalsamfundet. To andre skoleformer er gensidig forpligtet; musikskolen og ungdomsskolen. Der er derfor både tale om gensidige samarbejdsforpligtelser og samarbejdsformer, der alene forventes at blive initieret af folkeskolen. Godt så! Vi lader billedet stå – og fokuserer!

Men hvad vil det egentlig sige at samarbejde, og hvilke aktører er medspillere i dette samarbejde? Skolen kan siges at være udfordret på et “fænomen”, der stiller krav. Ikke kun til skolen og lærerne som sådan, men også til de aktører, der er medspillere og/eller bidragsydere ind i den åbne skole. Det er vi nysgerrige på!

I Unge Pædagogers temahæfte nr. 3 fra 2016 blev der sat fokus på kompleksiteten i fænomenet åben skole og på forslag til løsninger på, hvordan åben skole kan forstås og udfoldes. Temahæftet indeholdt bl.a. erfaringer og gode fortællinger om, hvordan åben skole er gennemført i praksis.

Vi vurderer imidlertid, at der resterer et behov for at lade en vifte af forskellige aktører, som på et eller andet sæt og vis er involveret i åben skole, få taletid. Der er dermed tale om et udvidet aktørbegreb. Dette temahæfte har derfor fokus på en bred skare af aktører, der kan beskrive, problematisere, diskutere og vurdere åben skole med afsæt i deres specifikke aktørperspektiv. Her kan man skelne mellem aktører, der fokuserer på hhv. den åbne skole som praksisfelt og åben skole som fænomen.

Hvad er perspektivet, og hvem er aktørerne?
UP mener, at der er brug for et kritisk blik på den type viden, der almindeligvis formidles om åben skole, både hvad angår kompetencer, aftaler, økonomi og ikke mindst læringsudbytte. Hvad ved vi om, hvilke kompetencer der er brug for i et gensidigt samarbejde, så åben skole ikke ender som ekskursioner, gæstelærerbesøg, og dermed som oplevelses-øer i skoledagen – uden reel sammenhæng med skolens formål, fagformål, kompetenceområder og dannelsesmæssige opgave?

UP har stillet spørgsmålet: Hvem er aktørerne egentlig i åben skole? Og hvad tænker de mon om samarbejdets vilkår, muligheder og udfordringer?

Aktørperspektiver befinder sig på et kontinuum mellem praksis, teori og lovgivning, dvs. fra elev til politiker. For nogle aktører er der faktisk tale om “flertal”. Fx er der tale om flere “ledere”, hvis der samarbejdes mellem fx ungdomsskole og folkeskole. Ligeledes skal “uddannelse” også forstås i flertal, da forskellige uddannelsesbaggrunde er grundlag for forskellige aktører i folkeskolens praksis. Her tænker vi primært på pædagoguddannelsen og læreruddannelsen, men virksomheder, institutioner og skoleformer, der har ansatte med andre uddannelsesbaggrunde, kan bestemt også anses for at være vigtige aktører i åben skole. Hvordan ruster konservatorierne sig til samarbejde med musiklærere i skolen? Hvordan ruster de tekniske skoler sig til at samarbejde om håndenværkets betydning for skoleelever, deres videre uddannelse og dermed for samfundet som helhed?

Hvorfor vil vi gerne tale med dem?
Som udgangspunkt er det centralt for os, at så mange forskellige aktører som muligt får taletid til at fremføre deres perspektiver, så viden om åben skoles vilkår, muligheder og udfordringer for aktørerne belyses fra så bred en vinkel som muligt. Derudover er det vigtigt at synliggøre, hvor mange aktører der faktisk er eller kan være involveret i denne del af folkeskolens lovgivningsmæssige forpligtelse efter skolereformen i 2013.

Det er ikke lykkedes os at få alle i tale. Det er der flere grunde til. Primært at mange ikke har tid og overskud til at bidrage. Sekundært at der allerede er forholdsvist fast definerede interne og eksterne aktører i åben skole. Der er brug for at udvikle nye partnerskaber, så flere meningsfulde aktører kan komme på banen. Måske er der bare behov for at ryste posen, så rollefordelingen og sammensætningen af aktører udvikles i forhold til, hvad hvordan, hvor og hvem, der gør hvad?

Vi har fået nogle i tale …
Vi har inviteret 14 relevante og aktuelle aktører fra forskellige dele af feltet til at bidrage med perspektiver på åben skole-fænomenet. Vi har valgt to forskellige artikelformer: en der tager afsæt i en række specifikke spørgsmål og en traditionel artikelform. Artiklerne præsenteres her:

Den indledende artikel “Åben skole må være den naturlige skole!” er baseret på en række spørgsmål til den nuværende formand for Danske Skoleelever, Jacob Bonde Nielsen, og den tidligere formand, Jens Vase Poulsen. De har fokus på elever som aktører i den åbne skole og plæderer for, at netop åben skole skal bibringe eleverne et indblik i samfund og foreningsliv. Elevformændene ser åben skole både som en kærkommen mulighed for en mere varieret og meningsfuld skoledag, men også som en udfordring, hvis åben skole-initiativer ikke hænger sammen med den øvrige skoledag. De betoner, at hvis åben skole er en naturlig del af skolen, så bidrager det til større motivation hos eleverne og en mere nærværende undervisning.

Den efterfølgende artikel, “Folkeskolelærerens “åbne” skole” er baseret på en række spørgsmål til Jacob Seersholm, og fokuserer på læreren som aktør. I artiklen præsenteres kerneformålet med den åbne skole med udgangspunkt i Flakkebjerg Skoles konkrete samarbejde med Slagelse Musikskole. Artiklen præsenterer relevante udfordringer i samarbejdet, også i relation til, hvem der skal lære noget. Helt centralt udtrykkes det, at alle kan og burde kaste sig ud på dybt vand! Hverken økonomi eller kompetencer bør være en forhindring for, at åben skole kan blive en gevinst for alle.

Mathilde de Kruiff og Mikkel Hald belyser i artiklen ”Pædagogen som guide i nye læringsrum”, hvad elevernes forudsætninger betyder for mødet med det museale rum med særlig opmærksomhed på pædagogen som aktør. På baggrund af Etienne Wengers sociale teori om læring præsenteres det, hvordan åben skole giver mulighed for nye praksisfællesskaber, hvor samarbejdet mellem pædagoger og lærere kan understøtte elevernes tilegnelse af nye kompetencer.

Mikkel Snorre Wilms Boysen, Nanna Mundt og Martin Thilemann sætter også fokus på pædagogen som aktør i artiklen ”Ninja-moves, kolbøtter og understøttende fællesskaber”. Artiklen diskuterer pædagogens muligheder for at præge læringsdagsordenen med kreative læringsformer, der giver mulighed for at skabe transcenderende læring og dermed understøtte elevernes kompetencetilegnelse. Udviklingen i pædagogprofessionens vilkår i skolen belyses, og det beskrives, hvilke muligheder pædagogen har for at medvirke til udviklingen af skolens pædagogiske miljøer i samarbejde med læreren.

Alex Madsen byder ind i temahæftet med lederen som aktør. I sin artikel ”Ledelse i den åbne skole – narrative perspektiver” diskuterer og problematiserer han de narrativer eller fortællinger om ledelse, der potentielt kan matche i åben skole. Helt afgørende er det at skabe klarhed over de konkrete opgaver, der faktisk er i ledelsesopgaven. Forfatteren diskuterer og vurderer fem forskellige typer af ledelsesnarrativer: den enevældige, administratoren, supervisoren, teamlederen og ikke mindst facilitatoren, der præsenteres som den gode teamleder, der kan facilitere samarbejdsprocesser blandt de tværprofessionelle parter i åben skole.

Artiklen “Jeg er tingfinder” af Elina Maslo illustrerer, hvilken betydning muligheden for at kunne engagere sig aktivt i meningsfulde aktiviteter kan have for børns muligheder for sprog og læring. Her er forskeren aktør i åben skole. Med udgangspunkt i en økologisk forståelse af sprog og læring analyseres en række situationer observeret i forbindelse med forskning i åben skole, hvor muligheder for sprogbrug og sproglæring opstår eller begrænses. På baggrund af analyserne udvikles en række anbefalinger til lærere om, hvordan de i åben skole kan skabe læringsrum, som tilbyder børnene muligheder for sprog og læring.

Med forskeren som aktør har Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Margit Eva Jensen og Line Rønn Shakoor i artiklen ”Vi vil gerne den der autenticitet…” rettet blikket mod den didaktiske praksis, som kan udfolde sig i undervisningsforløb i den åbne skole. Forfatterne diskuterer, om der er mulighed for at udfolde en særlig didaktisk autenticitet i undervisningen. De belyser, hvad dette kan betyde for elevernes opfattelse af det planlagte indhold i undervisningen, og om det opleves meningsfuldt og nærværende.

I artiklen ”Udvikling af læringsarenaer og undervisningsformer i det tredje felt” af Finn Holst er forskeren aktør i åben skole. Her tages afsæt i eksisterende forpligtende samarbejder mellem folkeskole og musikskole og foretager en komparativ analyse med tyske initiativer, som er 15 år længere fremme end de danske. Han interesserer sig for samarbejdsfeltet, dvs. det ”rum”, åben skole muliggør, som et sted for didaktisk nytænkning af undervisningspraksis i mødet mellem skole og kunst. Analysen af de undervisningsformer, der udspiller sig i Tyskland og i danske samarbejdsprojekter, giver et interessant indblik i, hvad netop ”det tredje rum” gør muligt i åben skole.

Ida Halling Andersen beskriver i sin artikel ”Adoption af skoleklasser i den åbne skole” et projekt, hvor Nationalmuseet har adopteret en folkeskoleklasse på Blågård Skole på Nørrebro. For at belyse det samarbejde der finder sted, inddrages projektets forskellige stemmer, så forskellige perspektiver bliver foldet ud i denne udforskning af, hvad åben skole er og kan. Intentionen med projektet er at gøre åben skole til en naturlig del af elevernes liv, hvor det dannelsesmæssige ideal er medborgerskab gennem aktiv brug af museet.

I artiklen ”Læring og dannelse ude” har Theresa Schilhab sat fokus på de læreprocesser, der udvikler den enkelte elev. Her er uderummet aktøren. Forfatteren belyser, hvordan man i åben skole-regi kan inddrage uderummet som en læringsarena, der giver mulighed for en mangfoldig perceptuel tilgang til den materielle virkelighed. Schilhab arbejder med, hvordan denne læringstilgang kan understøtte elevernes personlige og faglige udvikling og dermed udvikle dannelsen.

Forfatteren Peter Høeg som ekstern aktør i et åben skole-projekt om litteratur på Nørre Snede skole i 2015 ligger til grund for det interviewbaserede essay “Pædagogikkens banalitet: I samtale med Peter Høeg” af Noomi Matthiesen og Thomas Szulevicz. I en tid præget af funktionalisering af skolen og konceptbølger, bliver vi her mindet om, at pædagogik er et eksistentielt foretagende. Her bliver vi til som mennesker i mødet med stoffet og i mødet med den anden og dannes som individer med værdier, holdninger og perspektiver. Vi mindes om at anskue elevernes adfærd som meddelelser, se indad og dyrke pausen, der skaber ro og muliggør fornyet opmærksomhed, indsigt og nærvær.

I artiklen ”Den åbne skole fra et fondsperspektiv” præsenterer Per B. Christensen, Thomas Nordahl og Hans Kristian Kristensen læseren for et indblik i fonden som aktør i den åbne skole. Forfatterne redegør kort for omfanget af ansøgninger i perioden 2014-2017 og betoner, at det kun er et fåtal af ansøgninger, der er blevet imødekommet. I en central del af artiklen diskuteres og problematiseres det, hvorfor så få ansøgninger har fået midler med afsæt i de vurderingskriterier, der ligger til grund. Det er centralt, at mange ansøgninger mangler sammenhæng med skolens formål, og at det faglige ”ejerskab” i initiativet ligger uden for skolen.

I den næstsidste artikel af Arne Eggert ”Åben skole spiller en nøglerolle for elevers læring og trivsel” får læseren perspektiver på, hvordan kommunen som aktør forholder sig til åben skole. Her fremhæves det, at åben skole er et af de redskaber, som skolerne har fået med reformen, der kan ruste eleverne til fremtidens foranderlige samfund og jobmarked samt til at imødegå udfordringerne med chanceulighed og manglende social mobilitet. Åben skole kan styrke den praksis- og anvendelsesorienterede undervisning og skabe nye potentialer for uddannelsesvejledningen, hvilket vil styrke eleverne fagligt og menneskeligt og give dem bedre forudsætninger for at vælge og gennemføre en uddannelse.

Sidste bidrag indenfor tema ”Åben skole som værktøj til kultur, tradition og fællesskab” er en artikel baseret på en række spørgsmål til undervisningsminister Merete Riisager. Her er politikeren aktør. Riisager argumenterer for åben skole som et redskab til demokratisk dannelse, indsigt i den danske kultur og viden om arbejdsmarked, civilsamfundet og i særlig grad vigtigheden af at indgå i forpligtende fællesskaber. Riisager fremhæver immigration og demografisk udvikling som baggrunde for, at nogle elever mangler de traditioner, der skal til for at føle sig som en del af det danske samfund.

I relation til tema
I artiklen ”Den isolerede museumsmedarbejder” sætter Trine Hyllested fokus på medarbejdere på museer, der arbejder med undervisning i f.eks. åben skole-aktiviteter. Artiklen baserer sig på en undersøgelse, der indikerer, at museumsmedarbejdere med undervisningsaktiviteter oplever en stor isolation i forbindelse med deres arbejde. Dette er både et personligt, men i høj grad også et institutionelt problem, der kan spænde ben for de muligheder, museerne har for at sikre kultur- og naturarv i Danmark.

UP inviterer læseren på en rejse, der kan bidrage til forskellige perspektiver på, hvem, hvad, hvorfor og hvordan åben skole kan være betinget, begrænset og udfordret af et særligt aktørperspektiv.

God rejse!