Bogen henvender sig bredt til den pædagogiske verden, idet en af dens pointer er at forbinde skolelivet med børns øvrige livssammenhænge. Kapitlerne diskuterer forskellige problemstillinger i skolelivet, og der foreslås relevante begreber som redskaber til at forstå dette liv. Bogen formidler resultaterne fra pædagogisk og psykologisk forskning, så de bliver brugbare i praksis. Bogen kan bruges både i den pædagogiske dagligdag, til studier og på efteruddannelserne m.v.

Thorkild Thejsen skriver i Folkeskolen: Her er tekster, som vil i dialog med skolen, som vil formidle og udvikle sprog og begreber, som forskere og praktiere kan være fælles om.

Bogen er bygget op på den måde, at vi begynder med de yngre børn, skolestart og overgangen mellem børnehave og skole. Herefter går vi videre over familie, opdragelse og køn til ungdom. Hvor de første tre artikler ud fra hvert deres særlige tema kan siges at være bredt indførende i en social psykologisk tradition, behandler de næste tre artikler mere specifikke problemstillinger.

Charlotte Højholt sætter i kapitlet – Udvikling gennem deltagelse – fokus på den praksis der findes for børns udviklingsforløb og den særlige praksis, der findes for børns udviklingsproblemer. Teksten udspringer af et projekt, hvor man har fulgt en gruppe børn på deres vej fra børnehave gennem børnehaveklasse og ind i skolens første klasser. Det er sket via løbende interviews og observationer, og særligt med henblik på at udforske de voksnes måder at tilrettelægge og organisere udviklingsbetingelser for børnene, og de voksnes måder at samarbejde om og beskrive forhold vedrørende børnenes udvikling og problemer. I løbet af kapitlet søges svar på spørgsmål som: Hvordan definerer vi børns problemer? Hvorfor peger læreren på én type problemer, mens pædagogen peger på nogle andre? Hvordan kan de komme til at samarbejde om børn og problemer? Hvad har lærere brug for i forhold til deres arbejde om børns udvikling?

Helle Andersen gennemgår i kapitlet – Omsorg, udvikling og kønsperspektiver – to væsentlige problemer der må tages hensyn til i forbindelse med kønsforhold: Det ene er fokuseringen på biologi eller de aller tidligste barndomsoplevelser som bestemmende for hvordan kvinder og mænd fungerer og vælger senere hen i livet. Det andet er vores opdragelsespraksis i forhold til drenge og piger. Helle Andersen finder baggrunden herfor i den historiske udvikling.

Sven Mørch søger i kapitlet – Ungdomsliv – identitet og kultur – at besvare spørgsmål som: Når vi ønsker at forstå samfundsforhold, skal vi så først og fremmest kigge efter kulturen? Når vi ønsker at forstå unges problemer, er det da netop identitet, der er det centrale? Eller er det et lidt specielt og måske ret begrænset problem i deres liv? Kunne der være andre – måske endda mere centrale temaer for det at være ung i dag? Hvad betyder det når vi anvender begreber som kultur og identitet til at begribe menneskelige forhold med?

Sven Mørch rejser her det centrale spørgsmål: Hvorfor gør mennesker det de gør? I en lille ekskurs fra spørgsmålet om de unge og kulturen får vi en indføring i dette mere filosofiske spørgsmål, og i den forbindelse også i spørgsmålet om socialpsykologiens opståelse og udvikling.

I McDermotts artikel – Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn – udtaler Adam, der går i trejde klasse, at – nogle gange bliver det værre og værre jo mere man prøver. Bemærkningen er på en gang enkelt og slående. Vi kan ikke blive overrasket over Adams konstatering, men vi kan alligevel blive berørt af håbløsheden i den. Hvad er det for en dynamik der spiller ind i de processer, hvor skolebørn bliver – problem børn – og synes fanget ind af udpegning, udskillelse, afmægtighed og opgivelse fra omverdenens side?

Vibeke Jartoft præsenterer i artiklen – Den Kritiske Psykologi – en videnskab med fokus på subjektivitet og handling – et meget anderledes psykologisk paradigme der, endskønt det har stor udbredelse i forskerkredse både i ind- og udland, endnu ikke er præsenteret samlet uden for den videnskabelige verden. Den kritiske psykologi er først og fremmest udviklet i Tyskland og i Danmark, men bliver også brugt og videreudviklet i de andre nordiske lande, samt USA. Vibeke Jartoft formår her at præsentere nogle af de centrale begreber og forståelsesmåder, begreb for begreb, med forklaringer og eksempler. Man er ikke færdig med kritisk psykologi efter denne læsning men har fået en grundig indføring i teorien.

Morten Nissen indfanger i artiklen – Undervisning som handlesammenhæng – de idealer og værdier, der præger både diskussionerne og lovgivningen om skolens forhold. Han peger bl.a. på det dobbelte mål om, at skolen skal debateres, målsættes og kvalitetssikres lokalt i et samspil mellem flere parter (forældre, lærere og elever) og idealet om – den selvbestemte elev.