Hvis nogen har udfordret vores tanker om samfundets vilkår, så er det Jürgen Habermas og Niklas Luhmann. De er begge rundet af den tyske idealisme og referende til mange af de samme tænkere og er som sådan beslægtede. Begge står de for den kommunikative vending i filosofien. Og som pragmatiske tænkere introducerer de begge, men på vidt forskellige måder, kommunikation som det væsenligste aspekt i sociologien.
Begge er de hypersensitive over for og orienterede mod medierne og deres rolle i socioevolutionen og indbygger dem i deres teorier om det moderne samfund og dets tilblivelse. Indflydelsen af de to tænkere kan næppe overvurderes, og de citeres og anvendes begge inden for en lang række fagfelter.
En teori- og praksisdidaktik gøres til omdrejningspunkt – set fra en ny vinkel.
Læs mere
Kroggårdsskolens udviklingshistorie i 1960´erne.
Læs mere
John Dewey er en stemme, der tværs gennem århundreder tilbyder en håndsrækning til de lærerstuderende, der vil være deltagere i […]
Læs mere