Denne bog er den danske oversættelse af Luhmanns forelæsningsrække “Indføring i systemteorien”, som blev afholdt på Bielefeld Universitet i 1991/1992. Forelæsningsrækken behandler grundigt systemteoriens begreber med Luhmanns egne ord og eksempler, og giver læseren mulighed for at opøve evnen til at iagttage, beskrive og tænke samfund, politik, økonomi, religion, videnskab, organisation og kunst med de systemteoretiske briller.
Ingen andre af Luhmanns egne tekster er så formidlingsmæssigt lettilgængelige og forståelige som teksterne i denne bog – og det siger ikke så lidt.
"Indføring i systemteorien" er en række forelæsninger af den tyske sociologiprofessor Niklas Luhmann, som i sin teori beskriver det moderne samfund som en række selvstyrende og selvrefererende systemer. Han er gennem tiden tolket, tiljublet og kritiseret for det, jeg anser for hans styrke: Hans insisteren på at forholde sig deskriptivt til indviklede begreber som dannelse, læring og kommunikation. Gennem forelæsningerne bliver læseren taget i hånden af mesteren selv og ført gennem centrale begreber i hans teori såsom forskelsmarkeringen system/omverden, begreberne strukturelle koblinger og iagttagelse med meget mere.