Den første artikel af Gitte Gorm Larsen & Dorthe Østerby Toft fokuserer på, hvordan praktik, som et integreret element i læreruddannelsen, må udvikle viden om kvalificerede måder at samarbejde, udvikle og dele viden på. Artiklens formål er at trække på opmærksomheds-mråder fra de første erfaringer med den nye integrerede praktik, som afsæt til at kvalificere det udvidede samarbejde på 1. og 2. årgang.
Rasmus Aaskov Iversen, Max Ipsen og Robert Eskildsen Jepsen har skrevet en artikel, hvor de reflekterer over, hvordan statistik, tabeller og dokumentation kommer til at adskille de to arenaer mellem skole og læreruddannelse. Efterfølgende argumenterer de for, at den fælles fordring om at uddanne dygtige lærere kræver noget at være fælles om. Ikke bare i relation til lærerstuderendes uddannelse og virke, men også i relation til at finde en fælles faglighed. Universitetsskolen anvendes herunder som et eksempel og et muligt svar.
I artiklen af Astrid Dybbro og Kirsten Rosholm præsenteres centrale fund fra et forskningsprojekt, der undersøger en række skolers forståelse, fortolkning og forvaltning af uddannelsesopgaven. Forfatterne mener, der er brug for gode praksiseksempler, hvorfor de fremhæver udsagn og fund fra én skole, som udgjorde et særligt godt eksempel på, hvordan man som uddannelsesskole kan løfte uddannelsesopgaven. Gennem artiklen gives der indblik i, hvordan skolen sikrer lærerfaglig udvikling for alle typer af studerende, herunder også hvordan der skabes kvalitet i praktikvejledningen, og hvordan der ses et særligt potentiale i at invitere de studerende til at stille kritiske spørgsmål undervejs.
I artiklen af Marit Myklebust og Astrid Haugestad får vi indblik i, hvordan der arbejdes med praktik i norsk læreruddannelse. Forfatterne beskriver indledningsvis praktikkens mål og form i norsk kontekst, hvorefter de reflekterer over praktikvejledningens betydning for de studerendes udvikling af faglig og professionel identitet. Forfatterne er optaget af vejledning som læringsarena for kollektive læreprocesser, og på det grundlag præsenteres et indblik i nogle af de tilgange, man kan benytte sig af i arbejdet med at skabe øget kvalitet i praktikvejledningen.
Kirsten Rosholm og Maj Ottov Duus udfolder i deres artikel, hvordan de arbejder med at forbinde teori og praksis gennem refleksionscirkler med studerende på 1. årgang. Forfatterne arbejder med refleksioner og konkrete metoder, som fx bevidning, for at understøtte de studerendes læring samt forbindelser mellem fx danskfaget og de pædagogiske fag. De forholder sig til de forskellige roller i metoden og argumenterer for, at dette også kan bidrage til, at de studerende udvikler deres professionelle identitet
I den efterfølgende artikel af Solveig Hovgaard Andreassen beskrives nogle af de overvejelser, forbehold og potentialer, man som praktikansvarlig gør sig, i overgangen til praktik i ny læreruddannelse. Gennem artiklen peges der på, at der nu endelig er mulighed for at udfolde det potentiale, der ligger i det tættere samarbejde mellem skole og læreruddannelse. Et samarbejde der tidligere har manglet, og som er blevet efterlyst af flere aktører. Samarbejdet kan dog kun lykkes, hvis der bliver lavet en central aftale for omfanget af tids- og ressourceforbruget. Dette er én blandt flere udfordringer, som skal løses, før potentialet i den nye praktik kan udfolde sig.
Jens Kristian Køllgaard Voigt har bidraget med en artikel, der er baseret på et Erasmus+ projekt mellem Finland, England og Danmark. Fokus har været på lærerstuderendes “wellbeing” i praktikperioderne. En pointe i projektet har været etablering og udvikling af både egen professionsidentitet og selve professionen. Dette kræver ifølge forfatteren et fokus på inkluderende læreprocesser og ikke f.eks. integrative læreprocesser.
I den næste artikel reflekterer praktikvejleder på Trekronerskolen, Merete Palm, over LU23, som hun anser som en kærkommen lejlighed til at “gøre noget andet end vi plejer”. Fokus i artiklen er på etableringen af et “fælles tredje rum” og en platform, hvor viden bedre kan fastholdes og anvendes. Derfor er et tættere samarbejde mellem skole og uddannelsessteder, workshops, skriftlige evalueringer og en hotline for både praktikanter og praktiklærere også nogle af de nye tiltag, som bliver præsenteret i artiklen.
Søren Witzel Clausen & Poul Kristensen har skrevet en artikel med fokus på praktik i undervisningsfaget geografi. Som de fleste undervisningsfag på 3. og 4. årgang, har geografifaget endnu ingen erfaringer med den integrerede praktik. Forfatterne prøver imidlertid at skitsere potentielle muligheder og faldgruber for praktikken og praksistilknytningen, og hvordan de ser mulige bud på praktikken i LU23.
Den næste artikel af Henrik Bjørnemose Andersen har fokus på praktik i undervisningsfaget billedkunst. Forfatteren stiller væsentlige spørgsmål som, hvordan man lærer at blive billedkunstlærer, og hvordan man arbejder med integreret praktik, så det bliver koblet til undervisningsfaget. Artiklen sætter fokus på kompetencebegrebet og de færdigheder, der skal tilegnes for at blive dannet som lærer.
Det tredjesidste bidrag er af Annelise Dahlbæk. Forfatteren har foretaget et semistruktureret interview af tre lektorer i musik på læreruddannelsen. Artiklen sætter fokus på, hvordan integreret praktik kan forstås, hvad der forudsættes i samarbejdet mellem underviser, skole og studerende samt de positive forventninger og potentielle handlemuligheder, de tre lektorer ser.
Den næstsidste tekst i temahæftet er et notabene skrevet af Ole Løw. Teksten retter et både historisk og nutidigt blik på teori- og praksisforholdet i læreruddannelsen og forholder sig kritisk og spørgende til, hvordan fænomenet ”integreret praktik” kan forstås og udvikles i relation til LU23.
Det sidste bidrag er en artikel uden for temaet, dvs. at artiklens fokus ikke er koblet til praktik på læreruddannelsen. Artiklen er skrevet af Mannuela Emelia Rauff Hansen og er baseret på et ph.d.-projekt, der undersøger elevers perspektiver på musikundervisningen i folkeskolen. Artiklen peger i særlig grad på tre elementer, som, fra et elevperspektiv, har betydning for undervisning og for etablering af gode musikalske fællesskaber.
God læsning, redaktionen
