1 vare
46,00 dkk

2022, nr. 2

125,00 dkk

Antal sider: 111

ISBN:
978-87-92914-72-9

2022, nr. 2

Tema: Læreruddannelsens didaktikker
FORORD

Læreruddannelsens didaktikker

Af Læreruddannelsens Ledernetværk / Lis Madsen, Stina Møllenbach, Dorthe Kingo, Peter Larsen, Søren Smedegaard og Elsebeth Jensen.

Dette temanummer sætter fokus på læreruddannelsens didaktikker. Fra nytænkning af praktik og praksissamarbejde til læreruddannelsen som udviklingslaboratorium for god undervisning. Fra udeskole og brug af eksterne læringsrum til online portfolio. De mange bidrag illustrerer, hvordan der på læreruddannelsen fortløbende arbejdes på at udvikle uddannelsens didaktik.

Med forliget om revision af Læreruddannelsen i 2012 fulgte kravet om, at denne skulle midtvejsevalueres i 2015 og slutevalueres i 2017, når det første hold studerende var uddannede. Disse mange og ganske omfattende evalueringer har vi i Læreruddannelsens Ledernetværk (LLN) forholdt os til, men vi har også selv, i samarbejde med forskellige interessenter som Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, Lærerstuderendes Landskreds, Dansk Magisterforening, givet både feedback og feedforward i forhold til den kontinuerlige udvikling af uddannelsen. Vores mål har været at sætte rammen for udviklingen af læreruddannelsens didaktik. Vi ser gerne de grundlæggende principper herfra være styrende for den konkrete udformning af en kommende ny læreruddannelse. I regi af Danske Professionshøjskoler har vi formuleret 10 ambitioner for en bedre læreruddannelse, som også indgår i arbejdet med at udvikle læreruddannelsens didaktikker.

De faglige og didaktiske ambitioner har vi samlet i notatet ’Udvikling af læreruddannelsen – retning, indhold, principper og progression i fremtidens læreruddannelse’.

Intentionen er ikke en gang for alle at give et endegyldigt svar på, hvad en læreruddannelsesdidaktik er, men at sætte en fælles ramme for fortsat udvikling og dialog herom. Notatet tager udgangspunkt i væsentlige dimensioner i en lærers opgaver, fordi dette helt grundlæggende er det overordnede pejlemærke for uddannelsen, ligesom det omhandler centrale indholdsområder i en læreruddannelse. I denne sammenhæng vil vi fokusere på afsnittet om styrende principper i en læreruddannelsesdidaktik, fordi disse er helt centrale i dialogen om den videre udvikling:

”LÆRERUDDANNELSEN OG FORDRINGEN OM 2. ORDENS DIDAKTIK Læreruddannelsen har det særkende, at uddannelsens mål (at lære de studerende at undervise) også finder sted gennem undervisning, det vil sige, at mål og middel på et overordnet niveau så at sige falder sammen. Dette stiller særlige krav til praksis i en læreruddannelse og dermed til læreruddanneren, som skal være en dygtig didaktiker og kunne reflektere over egen praksis med de lærerstuderende og begrunde sammenhænge mellem mål, indhold, arbejds- og evalueringsformer i læreruddannelsens studier og undervisning, det vil sige anlægge et metadidaktisk perspektiv. En praksis i en læreruddannelse må derfor bringe en stor variation af arbejds- og evalueringsformer i spil, fordi variationen i de mål og det indhold, som den studerende møder i praksis, spænder meget bredt. Følgende syv principper skal sikre, at uddannelsen, som den er beskrevet ovenfor, kan realiseres, dvs. at principperne skal være grundlaget for den konkrete organisering og tilrettelæggelse af læreruddannelsen.

PRINCIP 1: SAMSPIL MELLEM FAG, PÆDAGOGIK, PSYKOLOGI OG DIDAKTIK Læreruddannelsen opbygges grundlæggende som en integreret uddannelse, dvs. der undervises i fag, pædagogik, psykologi og didaktik integreret og i en nøje tilrettelagt vekselvirkning og progression.

PRINCIP 2: SAMSPIL MELLEM TEORI, EMPIRI OG PRAKSIS Undervisning og studier af uddannelsens indholdsområder skal tilrettelægges, så det er muligt kontinuerligt at koble teori, empiri og praksis. En vekselvirkning og transformation mellem teoretiske refleksioner og kritik, empiriske iagttagelser af en given pædagogisk virkelighed og konkret afprøvning i praksis skal være integreret i uddannelsens forskellige elementer.

PRINCIP 3: DYBDEFAGLIGHED, TVÆRFAGLIGHED OG TVÆRPROFESSIONALITET Det skal være muligt både at arbejde i dybden med fag, arbejde tværfagligt og tværprofessionelt.

PRINCIP 4: FAGPERSONLIG UDVIKLING – LÆRERENS PROFESSIONELLE AUTORITET Det skal være muligt at arbejde med udviklingen af den studerendes professionelle autoritet og de tre dimensioner her: Den formelle, faglige og personlige. Den udvikling foregår i et tæt samspil med øvrige studerende, elever, lærere i skolen og på uddannelsesinstitutionen.

PRINCIP 5: PROGRESSION Der skal gennem uddannelsen være en tydelig progression fra det første til det sidste år i uddannelsen – samt spor i forhold til den videre uddannelse som ny i professionen. Alle uddannelsens fagområder består af både videns- og færdighedstilegnelse, hvorfor en vis tidsmæssig udstrækning er afgørende for, at den studerende kan nå at udvikle de nødvendige kompetencer. Balancen mellem koncentrerede forløb og tidsmæssig udstrækning bør nøje overvejes ift. de enkelte indholdsområder.

PRINCIP 6: LÆRERUDDANNELSEN SKAL BASERE SIG PÅ VIDEN, FORSKNING, TEORI OG ERFARING Undervisningen på uddannelsen bygger på anerkendt national og international forskning samt 12 anerkendte forsøgs- og udviklingsarbejder, der sikrer, at alle studerende har adgang til og kan arbejde med ny viden og teorier om professionens udøvelse og udvikling og de nyeste syn på fagene i skolen. Uddannelsens undervisere og studerende arbejder tæt sammen med skoleforskere om at udvikle uddannelsen både lokalt og nationalt med henblik på at opøve professionelle undersøgelses- og udviklingskompetencer i praksis.

PRINCIP 7: PRØVERNE I LÆRERUDDANNELSEN SKAL VÆRE PROFESSIONSRETTEDE Prøverne i læreruddannelsen skal være professionsrettede og have en afsmittende effekt på undervisningen og de studerendes læreprocesser. Prøverne forudsætter, at de studerende i undervisningen har øvet og trænet fagfaglige, fag- og almendidaktiske kompetencer og arbejdet med feedback – samt at de studerende kan sætte viden i spil i deres didaktiske praksis.”(Uddrag fra notatet s. 11 – 12).

Vi håber, at disse principper kan være med til at sætte en retning for en kommende ny læreruddannelse med fokus på den fortløbende debat om og udvikling af læreruddannelsens didaktik.

Bredden i de følgende artikler viser, at der skal tales om læreruddannelsesdidaktik i flertal – heldigvis!

Tidsskriftets bidrag

Artiklerne i dette tidsskrift forsøger at give indblik i nogle af de lokale didaktiske eksperimenter, der er igang på de forskellige danske læreruddannelser. Nogle artikler anlægger en forskningsvinkel, hvorimod andre forsøger at beskrive eksperimenterne fra et praksisperspektiv. Det er ikke tidsskriftets ambition at diktere et særlig læringssyn eller en særlig måde at gøre læreruddannelse på. I stedet er håbet, at du som enkelt læser eller gruppe kan finde inspiration til at videreudvikle din undervisningspraksis. Alle eksempler tager afsæt i den danske læreruddannelse. Det er dog vores overbevisning, at andre uddannelser med didaktisk nysgerrighed også kan hente inspiration. I dette tidsskrift kan du hente inspiration i følgende artikler.

En ny måde at tale om praktik er i fokus i artiklen Fra praktik til integreret skoleforløb – En nytænkning af praktik og praksissamarbejde gennem integreret pædagogik af Pia Rose Böwadt, Lis Madsen og Svende Claus Svendsen. På baggrund af erfaringer fra Københavns Professionshøjskole argumenteres for en integreret pædagogik, som kan styrke professionssamarbejdet mellem lærerud- dannelsen og folkeskolen.

I artiklen Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium: Studerende og undervisere som udviklere af uddannelsen med nye deltagerpositioner og løbende praksissamarbejde uddyber forfatterne Anja M. Kvols, Birgitte L. Nielsen og Sidse H. Mikkelsen, hvordan man på VIA har udviklet initiativet LULAB. I LULAB forbinder man praksis på campus med praksis i skolen ved at lade undervisere og studerende kvalificere læreruddannelsen i fællesskab.

Jeg følte mig som en lærer-newbie’- Laboratoriebaseret undervisning og deltagerpositioner af Tekla Canger og Lise Aagaard Kaas fra Københavns Professionshøjskole stiller spørgsmål til betydning af uddannelsens kultur og undersøger, hvilke positioner, der bliver mulige og umulige at indtage for hhv. studerende, undervisere og praktiklærere, når der arbejdes med at skabe sammenhænge mellem teoretisk viden og erfaringsbaseret viden i en laboratorieinspireret læreruddannelsesdidaktik.

Bettina Buch, Rene Boyer Christiansen, Ulla Højmark og Anne Mette Nortvig fra Professionshøjskolen Absalon sætter i artiklen Studiegruppearbejde på videregående uddannelser – et litteraturreview fokus på studiegrupper på videregående uddannelsesinstitutioner for at bidrage til en debat om, hvordan man på fx læreruddannelsen bedst kan tilrettelægge både rammer og indhold for studiegruppearbejdet.

Preben O. Kirkegaard, Jeanette B. Leth og Anette L. Bentholm fra UCN fokuserer i artiklen Lærerstuderendes refleksioner over udviklingen af egen undervisning gennem videostimulerede interview på metoden ”video-stimulated recall, reflection and dialogue interviews”. i forhold til lærerstuderendes refleksioner over egen undervisning.

Mie Buhl, Birgit Brænder, Lars Bo Kinnerup og Merete Schou von Magius præsenterer i artiklen Tekst, tal og/eller billeder? Bidrag til visuel uddannelsesdidaktik i læreruddannelsen en empirisk undersøgelse fra Professionshøjskolen Absalon af billeder og visualiseringers fagspecifikke og tværgående funktioner i faglig læring i læreruddannelsens danskfag, billedkunstfag og geografifag.

‘Er det KRÆS-nok?’ – om kreative og æstetiske perspektiver og undervisningsformer i læreruddannelsen af Maja Laybourn og Lissi Wiingaard Thrane. På Københavns Professionshøjskoles skal alle 1. årsstuderende på KRÆS-kursus. Gennem varierede og alsidige undervisnings- og arbejdsformer oplever og undersøger studerende didaktiske potentialer, kreativ og æstetisk undervisning.

Anne Mette Hald og Malis Ravn fra Professionshøjskolen Absalon diskuterer i artiklen Praksisfaglighed som lærerkompetence – undervisning i praksisfaglighed på læreruddannelsen, hvorfor praksisfaglighed er relevant som almendidaktisk lærerkompetence, og hvad det vil sige ‘at undervise praksisfagligt’.

Marie Neergaard og Mathias Thalund giver i artiklen Tilværelsesoplysningens didaktik et bud på, hvordan K. E. Løgstrups pædagogiske tænkning om tilværelsesoplysning kan bidrage til at løfte læreruddannelsens dannelsesopgave. Det gør de med afsæt i deres erfaringer fra valgmodulet “Efterskolepædagogik” på Professionshøjskolen Absalon.

Man fristes til at sige, at læringen går ind, når de studerende går ud. Denne er en blandt flere pointer, som Dorrit Hansen beskriver i artiklen Hvorfor taler vi om udeskole på læreruddannelsen. Når man på Professionshøjskolen Absalon flytter undervisningen udenfor, giver det nye måder at undervise på og dermed ny måder at tilegne sig stoffet for de studerende. Denne erfaring, oplever de studerende også, kan inspirere dem til at arbejde med uderummet i deres egen kommende lærerpraksis.

I artiklen Portfolier som læreruddannelsespraksis giver Jonatan Kolding Karnøe og Thomas Thomsen indblik i, hvordan der arbejdes med digital portfolio på læreruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon. En central pointe er at frem for at tænke, at portfolierne bygger på undervisningen, skal det omvendt være undervisningen, der bygger på portfolierne. Dermed bliver portfolierne en gennemgående måde at arbejde med læring på, der både kan give engagerede studerende og klare koblinger til praksis.

Det er UP’s håb, at du som læser inspireres, fascineres og måske provokeres, og vi ønsker dig rigtig god læselyst!

Leder: Læreruddannelsens Didaktikker

Fra praktik til integreret skoleforløb
Af Pia Rose Böwadt, Lis Madsen og Svende Claus Svendsen

Læreruddannelsensomudviklingslaboratorium
Af Anja Madsen Kvols, Birgitte Lund Nielsen og Sidse Hølvig Mikkelsen

”Jeg følte mig som en lærer-newbie”
Af Tekla Canger og Lise Aagaard Kaas

Studiegruppearbejde på videregående uddannelser – et litteraturreview
Af Bettina Buch, Ulla Højmark, Anne-Mette Nortvig og Rene Boyer Christiansen

Lærerstuderendes refleksioner over udviklingen af egen undervisning gennem videostimulerede interview
Af Preben O. Kirkegaard, Anette L. Bentholm og Jeanette B. Leth

Tekst, tal og/eller billeder?
Af Mie Buhl, Birgit Brænder, Lars Bo Kinnerup og Merete Schou von Magius

“Er det KRÆS-nok?”
Af Maja Laybourn og Lissi Wiingaard Thrane

Praksisfaglighed som lærerkompetence
Af Anne Mette Hald og Malis Ravn

Tilværelses-oplysningensdidaktik
Af Marie Neergaard og Mathias Thalund

Hvorfor taler vi om udeskole på læreruddannelsen?
Af Dorrit Hansen

Forberede feedback i praksis
Af Søren Hattesen Balle og Merete Olsen

Portfolier som læreruddannelsespraksis
Af Jonatan Kolding Karnøe og Thomas Thomsen


Temaredaktion: Jonatan Kolding Karnøe, Kristian Kildemoes Foss og Malis Ravn. Ansvarshavende redaktør: Jonatan Kolding Karnøe.

125,00 dkk

Antal sider: 111

ISBN:
978-87-92914-72-9