Hvorfor skal vi overhovedet beskæftige os med andre lande og deres kulturer? Og hvorfor behøver vi egentlig et internationalt perspektiv i de videregående uddannelser i dag? Tja, det er ikke længe siden at Rådet for Internationalisering af Uddannelserne pegede på, at læreruddannelsen er nøglen til internationalisering. Det er i grundskolen, at grundlaget for elevens internationale nysgerrighed vækkes, og det er i grundskolen, at eleverne skal opnå interkulturelle kompetencer, som kan sætte den enkelte elev i stand til at relatere til andre mennesker og kulturer. Altså global dannelse på skoleskemaet.

Skal denne opgave tages alvorligt, har det vidtrækkende konsekvenser for tilrettelæggelsen af læreruddannelsen. For læreruddannelsen skal uddanne lærerne til, at den internationale dimension er en selvfølgelig dimension af undervisnings- og læringsaktiviteterne. Det kan eksempelvis være gennem udvekslingsstudenter på uddannelsen, gennem deltagelse i internationale udviklingsprojekter, gennem internationale tilbud i Danmark og ikke mindst gennem praktik- og udvekslingsophold i udlandet i løbet af studiet.

Flere og flere uddannelser er gået over til tilrettelæggelse af uddannelser bygget op omkring moduler. Bolognaprocessen, hvis mål er at sikre fælleseuropæiske uddannelsesstandarder for at fremme den internationale studenter- og lærermobilitet, har været en væsentlig motor i processen. Formålet med modulisering på uddannelserne er som udgangspunkt at skabe veldefinerede læringsenheder, som indeholder hver sine kompetencemål. Hvert modul tildeles ECTS points, der afspejler den vurderede arbejdsbelastning.

Anbefalingen bygger på ambitionen om, at læreruddannelsens grundlæggende struktur bør være fremmende for en internationalisering af uddannelsen. Det gælder både i forhold til danske studerendes studie- og praktikophold i udlandet og i forhold til at gøre uddannelsen attraktiv for udenlandske studerende. Omvendt kan udenlandske studerende tage et eller flere mindre moduler, hvilket i reglen vil være et attraktivt alternativ til de nuværende store og “skæve” fag (for eksempel linjefag på 36 ECTS-point) i læreruddannelsen.

Kompetencemåls-tankegangen er også frugtbar for internationaliseringsbestræbelserne. I dag er alle læreruddannelsens fag beskrevet meget detaljeret gennem de centrale kundskabs- og færdighedsmål, som beskriver, hvad den studerende skal undervises i. Det kan være en udfordring for internationalisering, for de fleste ting kan læres på mange måder og gennem forskellige tilgange. En overgang fra de meget detaljerede centrale kundskabs- og færdighedsmål til kompetencemålene kan derfor også være med til at understøtte internationaliseringen af læreruddannelsen.

Sammenfattende finder følgegruppen for den nye læreruddannelse det afgørende, at deregulering og internationalisering indgår som grundlæggende principper i det videre arbejde med at udvikle en tidssvarende og attraktiv læreruddannelse. Det er følgegruppens forhåbning, at disse principper vil indgå i de fremtidige overvejelser om læreruddannelsen.
Videregående uddannelser bør være indrettet på en sådan måde, at de studerende har reelle og oplagte muligheder for at tage dele af deres studium i udlandet. Tilsvarende skal uddannelserne fremstå̊ som attraktive alternativer for udenlandske studerende.

Studentermobilitet
Formål og baggrund
Danske Professionshøjskoler har bedt Rambøll Management Consulting om at gennemføre en kortlægning, der afdækker professionshøjskolernes og professionshøjskolesektorens udgangspunkt ved baseline 2015 for at indfri Regeringens 2020-mål for internationalisering.

Kortlægningen skal understøtte realiseringen af 2020-målene for studentermobilitet og internationalisering ved dels at afdække professionshøjskolernes nuværende udgangspunkt og status for internationaliseringsarbejdet, dels at ruste sektoren og de enkelte professionshøjskoler til at varetage opgaver, som rækker frem mod 2020-målene.
Kortlægningen skal på den måde bidrage til fremdriften i professionshøjskolernes internationaliseringsproces og realiseringen af regeringens strategi og målsætninger for øget udgående og indgående studentermobilitet på professionsbacheloruddannelserne. Mobilitetsmålsætningerne fremgår af regeringens todelte internationaliseringsstrategi fra 2013, Øget indsigt gennem globalt udsyn og Danmark – et attraktivt uddannelsesland, som opridses i boksen nedenfor.

Udgående studentermobilitet
I 2020 bør mindst 50 pct. dimittender fra danske videregående uddannelsesinstitutioner have været på studie- eller praktikophold i udlandet.
Mod 2020 skal antallet af danske studerende på studie- eller praktikophold i vækstlande, herunder BRIK-landene, stige minimum 15 pct. om året.
I 2020 skal andelen af samarbejder om dobbelt og/eller fællesgrader mellem udenlandske og danske uddannelsesinstitutioner være øget med 20 pct. i forhold til 2012 – målt på sektorniveau.
Mod 2020 skal antallet af danske studerende på studie- eller praktikophold i de danske nabolande stige med minimum 15 pct. om året.

Indgående studentermobilitet
I 2020 skal mindst 20 pct. af de nye internationale studerende komme fra lande uden for EU/EØS.
I 2020 skal antallet af internationale studerende, der selv finansierer deres uddannelse, være steget fra ca. 1.200 i 2013 til mindst 2.500 i 2020.
I 2020 skal andelen af internationale studerende, der falder fra fire år efter påbegyndt uddannelse, svare til frafaldet blandt danske studerende (ca. 23 pct. i 2012).
I 2020 skal 65 pct. af en international dimittendårgang fortsat være at finde i Danmark ét år efter afsluttet uddannelse.
I 2020 skal de internationale dimittender, der forbliver bosiddende i Danmark, som minimum være i beskæftigelse eller i gang med fortsat uddannelse i samme grad som danske dimittender (92 pct. i 2010).

Som det fremgår af figuren kræver det en markant stigning i antallet af studerende, som tager på udlandsophold under deres uddannelse, for at professionshøjskolesektoren som helhed kan nå målet om, at 50% af dimittenderne i 2020 har været på udlandsophold som led i deres uddannelse. Over dobbelt så mange studerende om året skal på udlandsophold fra 2017, mens fem gange så mange studerende skal på udlandsophold om året fra 2019 og frem (fra omkring 2.200 til over 11.000 hvert år), hvis professionshøjskolesektoren skal indfri regeringens målsætning. Figuren taler sit tydelige sprog: Regeringens mål er meget ambitiøst, og det kræver en markant indsats allerede nu, hvis målsætningen skal realiseres i 2020.

Og hvad så nu?
Det er vist tydeligt for de fleste, at vi aldrig vil nå målene for 2020, heller ikke selvom tallet blev reduceret fra 50% til 20%. Professionshøjskolernes strategier er ikke imponerende – visse steder er der ligefrem tale om drift og decideret afvikling frem for udvikling af området. Politiske strategier og dagsordner skifter med konjunkturerne, så når vi har råd, er der ingen grænser for vigtigheden af internationaliseringsstrategier, og når der er lavvande i kassen, er det ikke helt så vigtigt med den globale dannelse længere.

Vi mener, at et globalt udsyn og interkulturel dannelse er vigtigt, uanset hvad den politiske dagsorden måtte bringe, og i dette temanummer får vi syn for sagen. Her har vi anvendt tre forskellige optikker på internationalisering af professionsuddannelserne.

• Internationalisering af studiemiljøerne på de lokale uddannelsessteder.
• Udvikling af internationale netværk og studentermobilitet.
• Komparative studier af uddannelsessystemer i Singapore, Korea, Japan og Danmark og en kritisk gennemlæsning af nationale og internationale policy papers om internationalisering.

Internationalisering af uddannelserne kan foregå i et lokalt professionshøjskolemiljø, hvor både udenlandske studerende og gæstelærere indgår i miljøet eller ved at danske studerende arbejder med en international dimension i et undervisningsmodul. Mette Ernlunds artikel forholder sig til behovet for global dannelse i fremtidens arbejdsliv og introducerer fire forskellige idealtyper af studerende og deres erfaringer med udlandsophold. Mange studerende vil kunne spejle sig i disse meget forskellige motiver for at vælge et studie- eller praktikophold i udlandet. Annette Ihle og Tom Steffensen præsenterer konkrete mulighederne for at skrive bacheloropgave ud fra et internationalt perspektiv på læreruddannelsen og Louise Flege argumenter i sin artikel for, at interkulturel kompetence kan indgå i alle fag.

For nogle studerende vil det være vigtig at kunne vælge en kort mobilitetsperiode, og for denne gruppe er et praktikophold en oplagt mulighed. Lærerstuderende Tobias Elverhøj fortæller i sin artikel om, hvordan mødet med en fremmedartet skolekultur på en international skole i Vietnam fik ham til at sammenligne normer og værdier i skolesystemer og mødet med det fremmede kastede derfor også et nyt lys over den hjemlige praksis. Lise-Lotte Brente, der er skoleleder på en grundskole i Utrecht, Holland, beskriver konkret, hvordan modtagelsen af praktikanter kan indgå i den modtagende skoles internationaliseringspraksis og forpligtelser.

Studerende, som vælger et længerevarende studieophold på et udenlandsk universitet har også forskellige prioriteringer, og en del af dem kan indfries i et nordisk-japansk mobilitetsprojekt, hvor alle danske professionshøjskoler nu er involveret. I dette japansk-nordiske netværk vil de nordiske studerende læse på en international læreruddannelse (International Baccalaureate) i Japan sammen med lærerstuderende fra Finland og Sverige, naboerne flytter altså med til det fremmedartede land. Praktik vil være en del af dette ophold. Undervisningen vil foregå på engelsk og være tilrettelagt ud fra principper, der har særlig fokus på individuel læring. Britt Due Tiemensmas artikel forholder sig til mødet med den fremmedartede japanske kultur som et møde med god anderledeshed, der ikke virker fremmedgørende men befordrende for dekonstruktion af faglige og kulturelle begreber. Seiji Fukutas artikel redegør for en japansk kulturkamp om uddannelsessystemet, og han argumenterer for, at Japan må udvikle en hybrid, hvor elementer fra de nordiske landes uddannelsesstrategier indgår. Yukie Sakamota, projektdesigner i Tokyo, beskriver hvordan Tsuru University etablerede et Department for Global Education og skabte samarbejdsrelationer til de nordiske lande.

I sidste del af temanummeret kredser artiklerne om komparative studier af de effektive uddannelsessystemer i Singapore og Sydkorea, og hvorfor undervisere og forskere fra disse lande med rødder i kinesisk uddannelsestænkning også er optaget af de nordiske velfærdsstater og deres uddannelsestraditioner. Jung Duk Ohn sammenligner curriculum udvikling i Sydkorea og Danmark efter landenes grundskolereformer i henholdsvis 2015 og 2014. Set fra et koreansk perspektiv har den danske løsning med målstyret undervisning nogle uheldige konsekvenser i forhold til elevernes kompetenceudvikling. Elisa Nadire Caeli og Michael Chan redegør for deres erfaringer med Singapores uddannelsessystem, hvor der lægges vægt på præstationer og optagelse på prestigefyldte skoler, selvom denne tilgang har store omkostninger for skolebørns liv. Den sidste artikel er en undersøgelse af policy dokumenter om internationalisering i folkeskolen efter anden verdenskrig og frem til 2016. Her redegør Sabine Lam for hvordan internationalisering er gået fra at handle om mellemfolkelig samarbejde til at fokusere på udvikling af et globalt perspektiv og mellemfolkelig forståelse.

At tage ud i verden for at blive klogere på sig selv og sit land, eller at fremmede kommer til os for at blive klogere på deres hjemlige forhold, har altid været væsentligt og interessant, for deri ligger kilden til al udvikling og international og global forståelse. Det kan være både farligt for verdensfreden og stagnerende for det enkelte land at lade være. Derfor er det en fornøjelse at præsentere så mange perspektiver på international teori og praksis, og her i Danmark er vi som minimum tosprogede, så derfor har vi valgt at præsentere tre af artiklerne på engelsk.

Referencer
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12: Deregulering og internationalisering. Evaluering og anbefalinger af læreruddannelsen af 2006 http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/fiv/bilag/93/1066885.pdf

Rapport om baseline 2015 for internationalisering i professionshøjskolesektoren (Rambøll): http://www.uc-dk.dk/da/phocadownload/rapport%20internationalisering%20baseline%202015%20rambll.pdf

Unesco: http://www.unesco.org/education/efa/efa_2000_assess/