0 varer
0,00 dkk

2021, nr. 3

125,00 dkk

Antal sider: 113

ISBN:
978-87-92914-68-2

2021, nr. 3

Tema: I samfund med mange sprog
FORORD

Hvad kan vi med skole i samfund med mange sprog?

I skole i samfund med mange sprog:

Sprog- stærke skoler, -venlige skoler, -entusiastiske skoler, -glade skoler, -bæredygtige skoler.

– Altså sprogede skoler.

I 2009 udsendte Unge Pædagoger (UP) et te- manummer, der havde titlen: ”I skole med to sprog”, og i 2015 udkom et nummer under overskriften ”I skole med flere sprog”. I disse artikelsamlinger blev der sat fokus på, hvor- dan det er at være elev i en skole, hvor dansk er elevernes andetsprog. Også i dette nummer vil der være fokus på skolens rolle, men i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Vores ønske med det aktuelle temanummer er både at vende blikket mod samfundets sproglige og kulturelle mangfoldighed og at (gen)åbne rum for at debattere, hvem ”vi” er, og hvem vi øn- sker at være i samfund, der er karakteriseret ved sproglig og kulturel diversitet.

Det er vigtigt for os at gøre op med forestillin- gen om, at integration forudsætter opdeling i os og dem: indvandrere, første generation, anden generation med udgangspunkt i etni- citet, hudfarve, navne, religion etc. I skolens univers er det en udfordring at gøre op med forestilling om, at de andre skal blive ligesom os som en forudsætning for en vellykket integration. Vores intention er at flytte fokus fra, hvor elever og studerende kommer fra, til hvor de er på vej hen med deres forskellige livshistorier og ønsker. Det at integrere alle i en vi-gruppe er ikke ensbetydende med, at alle problemer med integration og migration er løst. Snarere tværtimod. Der vil være forhandlinger og konflikter.

Vi ønsker at vores temanummer samlet kan tilbyde et andet syn på mangfoldighed og dens udfordringer i uddannelsessystemet. Der er vedvarende diskussion i Danmark om, hvorvidt samfundets uddannelsesinstitutio- ner kan integrere andre sprog end dansk og de gængse fremmedsprog i uddannelserne. For sprogbrugeren har det betydning i forhold til legitimitet; hvem der skal bestemme, hvilke sprog der kan tales hvor henne, og hvad det medfører af rettigheder for den enkelte. Spørgsmålene stilles i forhold til syn på sprog som ressource og muligheder for chancelig- hed i uddannelserne.

I temanummeret har vi samlet en række artikler, der kan udfolde begreberne sprog, læring og uddannelse set i lyset af integration, migration, multikulturalitet og mangesprogede samfund, og dermed åbne for nye forståelser, muligheder og sammenhænge. Med udgivel- sen vil vi gerne skabe et kvalificeret sprogbrug om disse centrale begreber for at forstå dem, så lærere og pædagoger får mulighed for at skabe bedre betingelser for at forstå tendenser i samfundet, der er karakteriseret ved øget diversitet af betydning for fremtidens skole- og dagtilbud.

Her finder læseren artikler om sprog i verden og i Danmark, om sprogbæredygtighed og diversitet, om sprogbrug og sprogrettigheder; social interaktion og dens betydning for læring, affordance-begrebets potentiale for pædagogik og læring; inklusion af elevers og deres familiers erfaringer og viden i klasserummet, sprog og sprogbrug i og uden for skolens rum; den mangfoldige verden i læremidler og litterær mangfoldighed i under- visningen, aktiv inddragelse af flere sprog og multikulturelle og multilingvale tekster i undervisningen; sprog og kultur som ressource i undervisningen og sprogstrategi på skolerne. Vi har bestræbt os på at invitere forfat- tere fra flere niveauer i uddannelsessystemet med forskellige erfaringer. Derfor vil læseren både finde artikler der præsenterer forskning, artikler der præsenterer udviklingsprojekter, artikler som indeholder eksempler fra praksis eller med relevans for praksis, samt artikler der indeholder anvisninger eller perspektiveringer til praksis.

Det er vigtigt for demokratiets udvikling, at alle borgere i Danmark besidder en høj kompetence i samfundssproget dansk og de fremmedsprog, der udbydes i uddannelserne. Det er også et demokratispørgsmål at fremme den sproglige mangfoldighed, der faktuelt findes i samfundet.

Af Bergþóra Kristjánsdóttir og Elīna Maslo

Forsidebillede

Forsiden viser et fotografi af en graffiti på en væg taget på Alexanderplatz i Berlin. Det illustrerer brugen af translanguaging i gadebilledet. Det viser translanguaging (polylanguaging, sprogning) forstået som brug af træk fra forskellige sprog, her i hvert fald engelsk, fransk og tysk. Vi ser leg med sprog, fx nuf, som både kan betyde noget på et sprog eller et udråb eller blot ’fun’ skrevet bagfra. Der er ikke én måde at forstå graffitien på, fordi sprogbrug altid er mellem mennesker og …, mellem mennesker og objekter, mellem mennesker og omgivelserne.

Fotografen er socio-lingvisten Jens Normann Jørgensen (1951-2013), der ret tidligt i sin karriere markerede sit sprogsyn ved hjælp af begreber som polylanguaging og translanguaging, som han fordanskede til sprogning. Sprogbrugeren kaldte han for en sproger og selve handlingen at sproge. Lige siden har forskere rundt omkring i verden, der forsker i sprogsynet bag translanguaging, refereret til ham og hans værker om dette interessante fænomen. Læs om hans fotografi fra Alexan- derplatz på hjemmesiden: http://incolas.eu/?page_id=247.

Hvad kan vi med skole i samfund med mange sprog?
Af Bergþóra Kristjánsdóttir og Elīna Maslo

Sprogbæredygtighed i uddannelserne
Af Bergþóra Kristjánsdóttir

Ordenes rejser
Af Pia Tafdrup

Den mangfoldige verden i sprogfagenes læremidler – en analyse
Af Karen Risager

Litterær mangfoldighed i sprogfag med multikulturelle og multilingvale tekster
Af Nadia Mansour og Juljana Gjata Hjorth Jacobsen

Sprog og kultur som ressource
Af Kristín R. Vilhjálmsdóttir

Sproglig mangfoldighed i Island
Af Bergþóra Kristjánsdóttir

Model til analyse af pædagogisk interaktion mellem lærer og elev
Af Jonas Munck Olesen og Elīna Maslo

Udvikling af sprogstrategi på skoler
Af Maria Neumann Larsen

Ressourcesyn i undervisningen – eleverne skal have en fair chance
Af Carina Christiansen

Når børn bringer deres forældres ressourcer i spil i klassen
Af Katja Sørensen Vilien, Maj Borggaard Hansen og Karoline Søgaard

Mulighedsrum for sprogbrug og læring i en udeskole
Af Bergþóra Kristjánsdóttir og Elīna Maslo

Flere sprog som en ressource i styrkelse af faglig forståelse og sproglig udvikling
Af Line Thingholm

Undervisning af nyankomne flersprogede elever
Af Jette Luna og Rakel Lykke Panduro

Tre nye film om faglig trivsel for og god undervisningspraksis med etniske minoritetselever
Af Maria Neumann Larsen og Laila Lagermann

Sprogets symbolske magt – en læsning
Af Claire Kramsch Af Karen Sonne Jakobsen og Michael Svendsen Pedersen

Småbørnspædagogik1960-2020(Boganmeldelse)
Af Karen Prins

Temanummeret er redigeret af Bergþóra Kristjánsdóttir, Elīna Maslo, Ida Halling Andersen og Katrine Bjerring Kristensen.

125,00 dkk

Antal sider: 113

ISBN:
978-87-92914-68-2

Relaterede varer