0 varer
0,00 dkk

2019, nr. 2

Omslag UP 2 2019
125,00 dkk
Name Range Discount
Køb mere end 5 og få 10% rabat 5 - 100 10 %

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-521

2019, nr. 2

Tema: Udfordrede lærere i en PISA-tid
LEDER: Udfordrede lærere i en PISA-tid

Kunne man forestille sig, at de seneste 25 års reformer af folkeskolen i vid udstrækning er gennemført på foranledning af PISA-undersøgelserne? Og kunne man så i samme omgang forestille sig, at forskere gentagne gange har påpeget, at der er problemer med selvsamme undersøgelser, som skolen er blevet indrettet efter, men at advarslerne er blevet negligeret og overhørt? Kunne man dertil forestille sig, at de aktører, der er allernærmest skolens hverdag og praksis, nemlig lærerne, eleverne og deres forældre, gentagne gange udtrykker deres bekymringer om mistrivsel, stress og manglende tid til kerneopgaven, men at disse fortællinger og opråb ikke synes at få afgørende konsekvenser for de skolepolitiske beslutninger, der træffes?

Umiddelbart lyder det helt utænkeligt, men ikke desto mindre, så er det her, vi er. Med politikernes reformiver i en PISA-tid, står de mange krav og forventninger slet ikke mål med ressourcer, der er til rådighed for folkeskolerne. Og folkeskolens afgørende dannelsesopgave overses. Nemlig den del af læringen, der har med elevernes personlige og identitetsmæssige udvikling at gøre, hvilket Knud Illeris så vigtigt pointerer i dette temanummers indledende artikel.

De store politiske ambitioner for de danske skoleelever om at ligge helt i top i PISA har medført en gennemgribende detailregulering af folkeskolen med tests, evalueringer og ranglister som rettesnor. Og her bliver advarslerne fra forskere, lærere, elever og forældre gentagne gange overhørt og negligeret. Nemlig at PISA og de nationale tests er så fejlbehæftede og fulde af statistiske usikkerheder, at de reelt ikke kan bruges. Tværtimod kan de give et meget misvisende billede af elevernes faglige niveau og et utilstrækkeligt sammenligningsgrundlag for elever på tværs af både kommune- og landegrænser. Lige nu er kritikken igen højaktuel med Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiners Undersøgelse af de nationale tests måleegenskaber (2019) samt med Dion Sommer og Jacob Klitmøllers udgivelse Fremtidsparat? Hinsides PISA – nordiske perspektiver på uddannelse (2018). Imidlertid er der postet umådeligt mange ressourcer i at teste de danske skoleelever flere gange om året, og år efter år, på nogle ganske snævre færdighedsområder og på et lavt reproduktivt niveau, som Knud Illeris også påpeger i denne udgivelse. Så altså, uagtet hvor saglig og vedholdende kritikken af denne praksis har været og er, så er der ikke politisk flertal for at ændre grundlæggende på det på nuværende tidspunkt. Tværtimod er det, der er kommet ud af disse politiske bestræbelser, en folkeskole, der i vidt omfang er påvirket og formet af denne PISA-dagsorden. Som Undervisningsministeriet så sigende skriver på sin hjemmeside:

PISA er således ikke kun en test af elevernes kompetencer. PISA kan også bruges som et vigtigt fundament for, at beslutninger om vores fælles skolesystem kan træffes på et oplyst grundlag.
– Undervisningsministeriet, 2018

Det er derfor i allerhøjeste grad nødvendigt at hæve blikket og se på, hvad det er for en folkeskole, der kommer ud af de skolepolitiske intentioner, reformer og økonomiske prioriteringer – og spørge; på bekostning af hvad? Det har vi ønsket at belyse med dette temanummer med fokus rettet på både folkeskolens aktuelle vilkår og rammer, lærerne og læreruddannelsen.

For lærernes vedkommende dukker der med jævne mellemrum nogenlunde enslydende fortællinger op med lærere, der presses af krav fra oven, og ikke længere kan stå inde for det arbejde, de udfører. Mange vælger derfor at forlade folkeskolen. En nærmest umulig prioritering slider i forhold til at skulle vælge mellem at bruge den sparsomme tid på at forberede undervisning eller være sammen med eleverne, samtidig med, at den omfattende administrative arbejdsbyrde stjæler tid fra det, de finder vigtigt. Det har store konsekvenser for både skolen og eleverne, når de dygtige lærere vælger at kaste håndklædet i ringen.

Man kan undre sig over, at der ikke for længst er startet en bølge af protestbevægelser over hele landet, hvilket ellers har været tilfældet efter pædagogernes kampagne for minimumsnormeringer. Måske er forskellen her, at privat- og friskolerne udgør et alternativ – endda et populært et af slagsen – for dem, der har råd. Folkets skole synes at miste sin brede folkelige opbakning og tilslutning.

Også læreruddannelsen er i store vanskeligheder. Her holder politikerne sig heller ikke tilbage med at fremsætte enorme krav og forventninger og reformere en uddannelse, der samtidig lider under en årelang åreladning af besparelser. Men når man hugger en hæl og klipper en tå, så bliver resultatet også derefter.

Som Hans Dorf fremhæver i bogen Skolepolitik og undervisningskvalitet i Danmark (2018), så er der nogle centrale svagheder ved læreruddannelsen. De udfordringer, som den seneste reform har bragt med sig, er så markante, at det kan være svært at se, hvordan de kommende lærere skal kunne løfte opgaven i skolen. De fødes så at sige med udfordringer.

Undervisere på læreruddannelsen skal undervise samme kernefaglighed som tidligere, men har fået beskåret undervisningstimetallet, forøget antallet af studerende på holdene og forringet arbejdsvilkårene i øvrigt. Det resulterer desværre ofte i både arbejdsstress og moralsk stress. Udfordringerne bliver personrettede – ikke situationsrettede. Et problem er, at medarbejdere får ”mundkurv” på. Der må ikke tales negativt om uddannelsen, for så er der jo risiko for, at det påvirker optaget af studerende. I Asterisk nr. 89 (2019) påpeges det, at 30 % af de studerende på læreruddannelsen falder fra. Det er der bestemt ikke noget nyt i. Der har altid været et stort frafald. Det triste i nutidens frafald er, at det er de ambitiøse studerende, der dropper studiet. Dem, der netop ville kunne udvikle et fagligt overskud til at varetage kerneopgaven i skolen under de rette omstændigheder. Det er dem, der forsvinder. Det er katastrofalt (se også UP 2/2017).

I Politiken den 27. april 2019 kunne man læse en artikel af en folkeskolelærer, som netop anråber politikere og embedsmænd til at lytte til dem, der flygter fra den offentlige sektor, så initiativer og reformer ikke bygger på regneark ved et skrivebord (Døllner, 2019). Resultatet er, at gode lærere forsvinder på grund af ydre omstændigheder, der ikke bygger på reel viden om uddannelse og skole.

På læreruddannelsen og i folkeskolen har der altid været brodne kar. Lærere, der i udgangspunktet ikke er dygtige nok. Men det er ikke noget, man taler om. Det er tabu. Tænk, hvis kritik af en håndværker, en læge eller en advokat var lige så tabubelagt? Det paradoksale er, at håndværkeren, lægen eller advokaten formodentlig hverken ville få eller modtage kritikken personrettet, men alene rettet mod de handlinger, der ikke er gode nok. Lærernes udfordringer må italesættes og håndteres åbent som handlinger i professionen – både i skolen og på uddannelsen. Hvis ikke, risikerer vi en kædereaktion, som mere end fordobler problemet: En dårlig læreruddannelse, hvor de ambitiøse studerende falder fra, resulterer i lærere, der ikke er godt nok uddannet, og sidenhen lærere, der forlader folkeskolen. Det fører til lærermangel, og samlet set er resultatet en dårlig folkeskole.

Med fare for at lyde naive, så håber vi med dette tidsskrift, at vi med fælles hjælp kan råbe politikerne op og ændre den nuværende dagsorden for folkeskolen. Her er kun tilbage at give det sidste og afsluttende ord til Lejf Moos:

Som det foregår i dag, går politikerne alt for meget i detaljer. Det er klart, at politikerne skal lægge de overordnede rammer og mål. Men de skal ikke gå i detaljer, for så styrer de noget, de slet ikke bør styre. De bør lade de professionelle være professionelle – og så i øvrigt bare sørge for, at de professionelle bliver uddannet ordentligt.
– Moos, 2019

Temanummerets indhold

Med dette temanummer har vi samlet bidragydere i og omkring folkeskolen, der har erfaring med eller viden om, hvad der kan gøre det vanskeligt og udfordrende for lærere i dag at varetage kerneopgaven. Vi har fået bidrag fra forskere med forskellige perspektiver på problemstillingerne samt en skoleleder, en tidligere folkeskolelærer, en tidligere underviser på læreruddannelsen og Lærerstuderendes Landskreds. Desværre lykkedes det ikke at få nogle af de vigtigste aktører i tale, eleverne, i form af organisationen Danske Skoleelever.

I den indledende og rammesættende artikel Læring i konkurrencestaten – problemer og alternative perspektiver belyser Knud Illeris de fejltagelser, der karakteriserer konkurrencestatens skole- og uddannelsessystem, og som beror på en fordrejet læringsforståelse og målinger og tests som afgørende styringsinstrument, samt de konsekvenser, det har for læringen som helhed. Afslutningsvis gives et rids over uddannelsessystemets aktuelle situation.

Den næste artikel i temanummeret er Anstændig skoleledelse? af Lejf Moos. Artiklen problematiserer en aktuel konflikt mellem en folkeskolelærer og en skoleleder. Det centrale i artiklen er bl.a. at rette et kritisk blik på relationer og samarbejdsformer i skoleverdenen, som gennem styring og kontrol objektliggør læreren og dermed kompromitterer demokratiet, lærernes selvbestemmelse og ytringsfrihed.

I artiklen Den tekniske pædagogik på retur viser Per Fibæk Laursen den pædagogiske og uddannelsespolitiske udvikling fra opgøret med reformpædagogikken og fremkomsten af den tekniske pædagogik med baggrund i New Public Management-tankegangen. Han argumenterer for, at den tekniske pædagogik ikke har kunnet leve op til det, den lovede, og giver på den baggrund nogle bud på, hvad der kan træde i stedet. Her får lærerne igen en afgørende betydning for skolens videre udvikling.

Den fjerde artikel af Bent Olsen er Fortællinger fra lærerværelsets underverden i afprofessionaliseringens tidsalder. Artiklen tager afsæt i konkrete cases om tre lærere i hhv. Los Angeles og Gjern. Med afsæt i Goffmans studier analyseres og problematiseres modstandsformer og reaktionsmåder i de konkrete skolevirkeligheder, som på forskellig vis forhindrer eller begrænser lærere i at være lærere.

Pia Rose Böwadt tager i artiklen Udfordringer i lærerjobbet – mellem kærlighed og frustration afsæt i en række rapporter, der viser, at lærerne uanset anciennitet er så pressede af skolens politiske og organisatoriske rammer, at det modarbejder og tager tid fra det, som de betegner som kerneopgaven: eleverne og undervisningen. To skolevirkeligheder modarbejder hinanden og presser lærerne væk fra det arbejde, som de brænder for.

Louise Klinge har forfattet den næste artikel med titlen De udfordrede lærere. Hun fremfører, at læreres dygtighed både afhænger af strukturelle såvel som individuelle betingelser. Hun oplister syv centrale betingelser for den gode lærerpraksis. I artiklens slutning diskuterer hun udfordringen for og med de lærere, der i udgangspunktet ikke er i stand til at løse kerneopgaven.

Den næste artikel i rækken er skrevet af Annelise Dahlbæk. Artiklen med titlen Udfordringer på læreruddannelsen følger med ud i skolen analyserer og diskuterer to konkrete cases, hvor musiklærere må se sig selv i situationer, som de i udgangspunktet ikke kan finde ud af. Artiklen diskuterer specifikt, hvordan musiklæreres udfordringer skal forstås, men søger også at problematisere rammer og vilkår i læreruddannelsen, som resulterer i, at mange musiklærere i udgangspunktet ikke føler sig klædt på til opgaven.

I artiklen Fremtidens lærerstuderende fortjener en bedre uddannelse af forperson i Lærerstuderendes Landskreds, Rasmus Holme Nielsen, bliver der sat fokus på en læreruddannelse, der lider under massive besparelser. Forfatteren giver med række nedslag i aktuelle problemer et indblik i, hvordan uddannelsen er præget af nedskæringerne i strukturen og i den daglige praksis, og hvilke konsekvenser det har for de studerendes muligheder for at blive gode lærere.

Ida Scheibye-Alsing giver med essayet Et farvel til lærerjobbet et indblik i den skolevirkelighed, der prægede hendes arbejdsliv som lærer. Problemer som manglende tid til forberedelse, manglende muligheder for at tage hånd om elever i vanskeligheder, dårlige forudsætninger ved fagfordeling og manglende mulighed for relevant efteruddannelse tvang forfatteren væk fra lærerjobbet. Hun giver her sit bud på, hvordan det med fordel kunne gøres anderledes.

Den sidste artikel indenfor temanummerets område er et interview med Kåre Landgren: En skoleleders udfordringer. Artiklen baseres på en række interviewspørgsmål om en skoleleders erfaringer og viden om lærere, der har udfordringer med at varetage dele af skolens kerneopgave. En central pointe er, at udfordringer er synlige i forhold til fagligheden i undervisningsfagene, men også i forhold til klasseledelse og relationskompetence.

I relation til tema har Peter Hornbæk Frostholm, Sidse Hølvig Mikkelsen og David Thore Gravesen i artiklen Tid til fritid? – om unges hverdagsliv i balancen mellem familieliv, fritidsaktiviteter og skolearbejde under skolereformens hverdagsvirkelighed undersøgt, hvordan elever i 8. klasse på tre forskellige skoler opfatter deres hverdagsliv efter skolereformen. Artiklen giver et indblik i ungdomsliv, der er for nogles vedkommende er præget af mangel på tid til fritidsaktiviteter og afslapning.

Referencer

Asterisk nr. 89, marts 2019: En god start. Online på http://www.e-pages.dk/aarhusuniversitet/2026/html5/

Bundsgaard, Jeppe & Kreiner, Svend (2019): Undersøgelse af de nationale tests måleegenskaber. DPU, Aarhus Universitet. Online på http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/Rapporter/Ebog_-_Nationale_tests_maaleegenskaber.pdf

Dorf, Hans (2018): Skolepolitik og undervisningskvalitet i Danmark, Aarhus Universitetsforlag

Døller, Mette (2019): Lyt til os, der flygter fra den offentlige sektor. Politiken 27.04.2019

Moos, Lejf (2019): Uddannelsesforsker: Uddannelsesverdenen er helt forvandlet – nu melder tømmermændene sig. Debatindlæg i Politiken 14.04.2019

Sommer, Dion & Klitmøller, Jacob (red.) (2018): Fremtidsparat? Hinsides PISA – nordiske perspektiver på uddannelse, Hans Reitzels Forlag

Undervisningsministeriet (2018): Om PISA-undersøgelsen. Online på https://uvm.dk/internationalt-arbejde/internationale-undersoegelser/pisa/om-pisa UP 2/2017: Fastholdelse og frafald i læreruddannelsen

Læring i konkurrencestaten – problemer og alternative perspektiver
Af Knud Illeris

Anstændig skoleledelse?
Af Lejf Moos

Den tekniske pædagogik på retur
Af Per Fibæk Laursen

Fortællinger fra lærerværelsets underverden i afprofessionaliseringens tidsalder
Af Bent Olsen

Udfordringer i lærerjobbet – Mellem kærlighed og frustration
Pia Rose Böwadt

De udfordrede lærere
Af Louise Klinge

En skoleleders udfordringer – interview med Kåre Landgren
Annelise Dahlbæk & Katrine Bjerring Kristensen

Et farvel til lærerjobbet
Af Ida Scheibye-Alsing

Udfordringer på læreruddannelsen følger med ud i skolen
Af Annelise Dahlbæk

Fremtidens lærerstuderende fortjener en bedre uddannelse
Af Rasmus Holme Nielsen

I RELATION TIL TEMA

Tid til fritid? – om unges hverdagsliv i balancen mellem familieliv, fritidsaktiviteter og skolearbejde under skolereformens hverdagsvirkelighed.
Af Peter Hornbæk Frostholm, Sidse Hølvig Mikkelsen & David Thore Gravesen

Anmeldelse: Annelise Dahlbæk: Studiegruppen. Etablering, faciltering og udvikling.
Af Linda Vilhelmsen

Notabene: Fordummelsens grænseløshed i den ‘klare’ og ‘tydelige’ pædagogik
Af Dion Rüsselbæk Hansen


Temanummeret er redigeret af Annelise Dahlbæk og Katrine Bjerring Kristensen.

125,00 dkk
Name Range Discount
Køb mere end 5 og få 10% rabat 5 - 100 10 %

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-521