MIN TID ER MIN TID tager afsæt i et begreb om lærerarbejdets tidsmiljø, som viser, hvordan forandringer af folkeskolen opleves og håndteres af de lærere, som arbejder på skolerne.

I kapitel 1 møder vi Hanne. I en historisk fortælling skildres og analyseres større forandringer i Hannes lærerarbejde gennem hendes 35 års virke som lærer, frem til at folkeskolereformen og arbejdstidsloven træder i kraft. I denne livshistoriske fortælling får læseren et indblik i de mange brud, der gradvist rykker lærerarbejdet fra at være et arbejde udviklet af skolens lærere inde- og nedefra til i stigende grad at være en udvikling styret oppe- og udefra.

I kapitel 2 møder vi fem lærere, efter folkeskolereformen og arbejdstidsloven er trådt i kraft. Analyserne fokuserer på, hvordan arbejdsidentitet og forståelse af lærerarbejdets mening vanskeliggøres som følge af ændringer af tidsmiljøet. Kapitlet viser håndteringen af de ambivalenser, der opstår, når lærernes faglige identitetsforståelser kommer under pres af folkeskolereformens tiltag, arbejdstidslovens tilstedeværelseskrav og indskrænkelsen af retten til at bestemme over egen arbejdstid.

Bogen skildrer således, hvordan lærernes hverdagslivserfaringer er knyttet til større samfundsmæssige forandringer og viser, hvordan det sidste årtis modernisering af folkeskolen kan føre til, at lærerne får svært ved finde mening i arbejdets mål og formål. Bogen argumenterer dermed for, at lærerarbejdets tidsmiljø løbende må afstemmes med de eksisterende krav og idealer for lærerarbejdets pædagogiske og faglige kvalitetskriterier. Bogen pointerer, hvordan forandringer af folkeskolens tids- og læringsmiljø uden inddragelse af lærerne kan resultere i, at engagerede lærerne udmattes, føler afmagt, bliver stressede og i sidste ende forsvinder ud af folkeskolen. 

Bogen kan læses af alle med interesse i folkeskolens udvikling, både lærere, lærerstuderende, studerende på universitetsniveau samt politikere på både kommunalt og nationalt niveau. Bogen er også interessant for folk på andre velfærdsområder, der ligesom folkeskolen har undergået lignende strukturelle forandringer.