”LÆRERUDDANNELSEN OG FORDRINGEN OM 2. ORDENS DIDAKTIK Læreruddannelsen har det særkende, at uddannelsens mål (at lære de studerende at undervise) også finder sted gennem undervisning, det vil sige, at mål og middel på et overordnet niveau så at sige falder sammen. Dette stiller særlige krav til praksis i en læreruddannelse og dermed til læreruddanneren, som skal være en dygtig didaktiker og kunne reflektere over egen praksis med de lærerstuderende og begrunde sammenhænge mellem mål, indhold, arbejds- og evalueringsformer i læreruddannelsens studier og undervisning, det vil sige anlægge et metadidaktisk perspektiv. En praksis i en læreruddannelse må derfor bringe en stor variation af arbejds- og evalueringsformer i spil, fordi variationen i de mål og det indhold, som den studerende møder i praksis, spænder meget bredt. Følgende syv principper skal sikre, at uddannelsen, som den er beskrevet ovenfor, kan realiseres, dvs. at principperne skal være grundlaget for den konkrete organisering og tilrettelæggelse af læreruddannelsen.

PRINCIP 1: SAMSPIL MELLEM FAG, PÆDAGOGIK, PSYKOLOGI OG DIDAKTIK Læreruddannelsen opbygges grundlæggende som en integreret uddannelse, dvs. der undervises i fag, pædagogik, psykologi og didaktik integreret og i en nøje tilrettelagt vekselvirkning og progression.

PRINCIP 2: SAMSPIL MELLEM TEORI, EMPIRI OG PRAKSIS Undervisning og studier af uddannelsens indholdsområder skal tilrettelægges, så det er muligt kontinuerligt at koble teori, empiri og praksis. En vekselvirkning og transformation mellem teoretiske refleksioner og kritik, empiriske iagttagelser af en given pædagogisk virkelighed og konkret afprøvning i praksis skal være integreret i uddannelsens forskellige elementer.

PRINCIP 3: DYBDEFAGLIGHED, TVÆRFAGLIGHED OG TVÆRPROFESSIONALITET Det skal være muligt både at arbejde i dybden med fag, arbejde tværfagligt og tværprofessionelt.

PRINCIP 4: FAGPERSONLIG UDVIKLING – LÆRERENS PROFESSIONELLE AUTORITET Det skal være muligt at arbejde med udviklingen af den studerendes professionelle autoritet og de tre dimensioner her: Den formelle, faglige og personlige. Den udvikling foregår i et tæt samspil med øvrige studerende, elever, lærere i skolen og på uddannelsesinstitutionen.

PRINCIP 5: PROGRESSION Der skal gennem uddannelsen være en tydelig progression fra det første til det sidste år i uddannelsen – samt spor i forhold til den videre uddannelse som ny i professionen. Alle uddannelsens fagområder består af både videns- og færdighedstilegnelse, hvorfor en vis tidsmæssig udstrækning er afgørende for, at den studerende kan nå at udvikle de nødvendige kompetencer. Balancen mellem koncentrerede forløb og tidsmæssig udstrækning bør nøje overvejes ift. de enkelte indholdsområder.

PRINCIP 6: LÆRERUDDANNELSEN SKAL BASERE SIG PÅ VIDEN, FORSKNING, TEORI OG ERFARING Undervisningen på uddannelsen bygger på anerkendt national og international forskning samt 12 anerkendte forsøgs- og udviklingsarbejder, der sikrer, at alle studerende har adgang til og kan arbejde med ny viden og teorier om professionens udøvelse og udvikling og de nyeste syn på fagene i skolen. Uddannelsens undervisere og studerende arbejder tæt sammen med skoleforskere om at udvikle uddannelsen både lokalt og nationalt med henblik på at opøve professionelle undersøgelses- og udviklingskompetencer i praksis.

PRINCIP 7: PRØVERNE I LÆRERUDDANNELSEN SKAL VÆRE PROFESSIONSRETTEDE Prøverne i læreruddannelsen skal være professionsrettede og have en afsmittende effekt på undervisningen og de studerendes læreprocesser. Prøverne forudsætter, at de studerende i undervisningen har øvet og trænet fagfaglige, fag- og almendidaktiske kompetencer og arbejdet med feedback – samt at de studerende kan sætte viden i spil i deres didaktiske praksis.”(Uddrag fra notatet s. 11 – 12).