Call: Chatbots og didaktik – et kritisk blik på generativ AI i uddannelse
På Unge Pædagoger har vi set afventende til, mens undervisningsverdenen har været på den anden ende over chatbotter og anden generativ AI. Igennem det forgangne halvandet års tid. Vi har nysgerrigt ventet på, at erfaringer og undersøgelser ude i feltet er modnet, og vi tror nu på, at der er mange, der har gjort sig grundige og kvalificerede erfaringer om, hvordan vi bør arbejde videre med den gode folkeskole i lyset af udbredelsen af de nye AI-teknologier, der kan skabe alt fra menneskelignende dialog til billeder og musik.
AI kan rumme store potentialer, men rejser også vigtige spørgsmål om datasikkerhed, etik, læringsudbytte og andre didaktiske udfordringer. Unge pædagoger henvender sig til lærerstuderende, folkeskolelærere og studerende på videregående uddannelser, og udgiver både debatterende, formidlende og forskningsbaserede artikler. Vi ønsker denne gang at belyse generativ AI fra både konstruktive, men måske især kritiske vinkler. For skal vi altid have AI i klasselokalet? Hvem ejer data? Hvilke bias ligger der i de generative AI? Hvilket samfund er ved at blive formet?
Og er det den vej vi ønsker det skal gå?
Vi søger derfor forfattere, der kan bidrage med artikler, der udforsker den didaktiske og pædagogiske anvendelse af generativ AI i undervisningen. Artiklerne skal være velbegrundede, underbyggede af relevant forskning og praksis, og samtidig formidlende i sit sprog og tilgange.
Temaer for artikler
Vi ønsker at modtage artikler, der kan belyse emnet fra både kritiske og konstruktive vinkler. Mulige fokusområder inkluderer, men er ikke begrænset til:
Generativ AI som didaktisk redskab: Hvordan kan generativ AI anvendes som et middel til at opnå læringsmål på tværs af fagligheder ud fra en kritisk position der fx kan handle om at frigøre eleverne eller udvikle deres demokratiske dannelse?
Særlige hjælpemidler: Hvordan kan generativ AI fungere som et hjælpemiddel for elever med særlige behov? Hvilke erfaringer og metoder kan deles?
Elevernes egen anvendelse af generativ AI. Hvad er deres praksis? Hvad kan det betyde betyde for deres læring og udvikling inden for og uden for skolen?
Teknologiforståelse: Hvordan kan vi opbygge demokratisk og kritisk stillingtagen hos eleverne for hvordan generativ AI skal fylde i vores hverdag og i samfundet? Hvilke problemstillinger kan generativ AI føre med sig, fx i forhold til relationsdannelser, fake news, demokrati osv.?
Hvis dette call har vakt din interesse, vil vi i første omgang bede jer sende en interessetilkendegivelse på ca. en halv til to sider inklusiv referencer. Her beskriver I, hvad I gerne vil belyse med jeres artikel og hvordan.
Deadline for indsendelse af interessetilkendegivelse er d. 20. september 2024. Send til Morten Philipps på moph@kp.dk, hvis du er interesseret eller har yderligere spørgsmål. Når du får svar på tilkendegivelsen, angiver vi også rammerne for artiklen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tidsplan
20. september, Interessetilkendegivelse sendes til redaktionen – I får svar 14 dage senere.
20. december, færdig artikel sendes til redaktionen
Proces mellem forfattere og redaktion
Medio april, forfatterere godkender opsætning og korrektur
Call: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF)
Vi søger artikler til et nyt temanummer. Det er et åbent call, hvor vi søger artikler, der formidler forskning og udvikling, der handler om sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) i grundskolen og på læreruddannelsen. Artiklerne kan være rettet mod de udfordringer evalueringen af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i folkeskolen (SSF) fra 2019 peger på. Udfordringerne er et generelt manglende kendskab til SSF og kompetencer i at undervise i det obligatoriske emne i folkeskolen samt det forhold, at en del lærere ikke har de nødvendige kompetencer og oplever udfordringer i forhold til at undervise i køn, krop og seksualitet samt uklar ansvarsfordeling og manglende rammer og prioritering af SSF på skolerne. Artiklerne skal være anvendelige og relevante til brug i undervisningen på læreruddannel-sen eller efteruddannelse af lærere. Målgruppen for temanummeret er derfor primært lærere i folkeskolen samt lærerstuderende, men artiklerne skal med fordel også kunne læses af andre skoleinteresserede. Hvis du er interesseret og har en artikel undervejs, så skal du senest d. 28. juni 2024 sende et kort abstract til artiklen til see@pha.dk og mebe@pha.dk hvori du præsenterer artiklen samt redegør for, hvordan artiklen er relevant til brug i læreruddannelsen. Herefter udvælger redaktionen de artikler, som inviteres med i tidsskriftet. Primo juli får alle forfattere besked. Det endelige udkast til artikel skal afleveres 1. september 2024, hvis det er en forskningsartikel, som ønskes peer reviewet. Øvrige artikler skal afleveres 15. september 2024. Bemærk, at der er kort skrivetid, og at man skal være frisk på den korte proces for at komme i betragtning som forfatter til dette temanummer.
Formalia
– 28. juni 2024 – Abstract til artikel (max 1 side) sendes til Sofia Esmann Busch (see@pha.dk) og Mette Bech (mebe@pha.dk) – 5. juli 2024 får alle forfattere besked på deres abstract – 1. september 2024 – Deadline for artikler som ønskes fagfællebedømte. Se her UP’s retningslinjer for fagfællebedømte artikler http://u-p.dk/peer-review/retningslinjer-fagfaellebedoemme-artikler/ – 15. september 2024 – Deadline for øvrige artikler. – Tidsskriftet publiceres i december 2024. – Artiklerne må max. være 9 sider a 2.900 tegn med mellemrum inklusiv manchet og lit-teraturliste (i alt 26.100 tegn).
Vi ser frem til at høre fra jer.
De bedste hilsner Redaktionen Mette Bech mebe@pha.dk og Sofia Esmann Busch, see@pha.dk (ansvarshavende redaktør).
Call: Den ”smarte” skole?- Kritiske bidrag til forestillinger om fremtidens læringsrum
Makerspaces, klatre-trapper, smartboards, fly-in pladser, 3D-printere, fordybelsesrum, trivselsapp og kontaktlærere. De sidste årtiers uddannelsespolitiske dagsordener har været præget af store drømme om en elevcentreret skole med smarte teknologier og nye læringsrum. Kommuner investerer i ”kloge kvadratmeter” og ”smarte undervisningsmidler” for på én og samme tid at indfri drømmen om en mere inkluderende og mere økonomisk rentabel skole. Farvel til ’Lektor Blomme’ pædagogikken i lukkede klasseværelser, hvor læreren taler ”på” eleverne og Goddag til en elevcentreret skole med autentiske læringsoplevelser, leg og projektbaserede undervisningsformer i varierede læringsrum.
En nødvendig opdatering af en forstokket dansk skole eller en dobbeltsidet illusion, der slører for pædagogiske realiteter? I dette temanummer af tidsskriftet UP – Unge Pædagoger ønsker vi sammen med dygtige kolleger at stille skarpt på, hvordan visionerne om kloge kvadratmeter og smarte undervisningsformer udspiller sig i og transformeres gennem skolens hverdagspraksisser. I dialog med nyere litteratur om skolearkitektur og skoleteknologier udforsker og udfordrer vi forestillingerne om fremtidens skole. Dette har vi til hensigt at gøre ved at tilskynde teoretiske perspektiver, der på forskellige vis belyser, hvordan bestemte forestillinger om skolerum og læring materialiserer sig i nye didaktiske praksisser, mulighedsbetingelser for relationer og magtforhold. Dermed anlægger temanummeret et kritisk blik på en instrumentel forståelse af skolearkitektur og teknologiske læremidler som et middel til og selvbærende symboler for fremtidsrettede undervisningsformer, læringsaktiviteter og idealer. Ved at spørge ind til, hvordan det sociale liv gør rummet i skolehverdagen, søger vi nedslag i praksis på danske såvel som udenlandske skoler, der på forskellig vis adresserer ”fremtidens skole”. Der mangler uddybende analyser af, hvordan ideer om fremtidens skole udmønter sig i kropsligt levet skoleliv. Derfor inviterer vi til kritiske bidrag, der i en social-ontologisk forståelse af skolerum og med et konkret afsæt i skoleobjekter, materialiteter og krop omhandler:
Inklusions- og eksklusionseffekter af fremtidens skolearkitektur
Kritiske perspektiver på, hvilke elevtyper og læringsformer, der normaliseres i en ”smart” skole
Historiske læsninger af skolepolitik for fremtidens skole med særligt fokus på materialiteter
Studier af racialisering og marginalisering i udrulningen af den åbne skole
Analyser af private aktørers fremskrivning af elevkroppen idet de involverer sig i realiseringer af fremtidens læringsrum (Lego, Novo Nordisk, Google, private fonde etc.)
Bidrag om spatiale visioner for specifikke bevægelsesformer indendørs i skolen og disses pædagogiske og sundhedsmæssige konsekvenser
Diskussioner om elev- og lærerkroppe mellem frihed og autoritet i materielt bestemte fornyende didaktiske/pædagogiske praksisser
Perspektiver på ændrede organiseringer og sociale praksisser og processer i tilpasningen til den “smarte” skoles læringsrum
RAMMERNE FOR ARTIKLER
Artiklen skal være forskningsbaseret, og du kan vælge at få din artikel i peer review. Vi modtager både empirisk såvel som teoretisk baserede artikler og opfordrer bidragsydere til at inkludere visuelle materialer i teksten i form af billeder, tegninger eller andre former for visuelt materiale.
Artiklens primære målgruppe er studerende, undervisere og forskere med interesse for skole, pædagogik og undervisning på læreruddannelsen eller pædagogiske universitetsuddannelser.
Omfang: Artiklen må ikke overstige 9 sider a’ 2900 anslag inklusiv mellemrum samt manchet, figurer/tabeller og litteraturliste. Derudover opfordrer vi forfattere til at inddrage fotos, andre visuelle elementer eller QR-koder til lydklip mv., som gerne må optage plads udover de 9 sider, hvilket aftales nærmere mellem redaktion og forfattere. Læs mere om rammerne for artikler i UP: u-p.dk/manuskripter/
TIDSPLAN:
Abstract til artikel indsendes senest d. 8. februar 2024 (deadline udskudt), og forfattere får svar om optagelse kort derefter.
Sparringssession for forfattere og redaktion – onsdag d. 4. juni 2024 sidst på eftermiddagens i UP’s lokaler i København. Vi inviterer alle tidsskriftets forfattere til at mødes til gensidig videndeling og inspiration om artiklerne, som er undervejs.
14. juni 2024 – indsendelse af færdig artikel til redaktionen.
Juni-august 2024 – redaktionel feedback.
August – 1. oktober 2024 – peer review og revision af artikel på baggrund heraf.
Temanummeret publiceres midt i december 2024.
I første omgang vil vi bede dig/jer om at indsende et abstract på ½-1 side inklusiv referencer. Deadline for indsendelse af abstract er 8. februar 2023, som sendes til Eva Gjessing evagjessing@edu.au.dk. Hvis du har spørgsmål til tidsskriftet, tema eller artiklers form kan du kontakte Malis Ravn mrav@edu.au.dk De indkomne abstracts gennemlæses og udvælges af redaktionen og du får herefter svar på om artiklen er blevet antaget eller afvist, og forfattere får yderligere informationer om formalia og tidsplan.
Lidt om foreningen UP – Unge Pædagoger Tidsskriftet UP – Unge Pædagoger udgives af foreningen af samme navn. Unge Pædagoger drives af frivillige kræfter og er en non-profit forening, der siden 1939 har udgivet både et tidsskrift og bøger. Målgruppen er lærere, lærerstuderende og andre studerende på pædagogiske uddannelser m.fl. – det vil sige pædagogisk interesserede undervisere og forskere på alle niveauer.Se mere på www.u-p.dk
Vi ønsker i dette temanummer at udforske, hvordan læreren kan arbejde med et dialektiske forhold mellem stemthed som individuel proces hos børn og unge – og stemninger skabt i kontekst, nærmere betegnet i undervisningen af underviseren, af rum og materialitet – og ikke mindst i stærkt samspil med eleverne. Vi bevæger os således med denne begrebsdannelse ind i et handlende professionsfagligt rum præget af fællesskab med begrebet stemninger, men stadig med stærk individuel, eksistentiel og dannende resonans fra begrebsdannelsen omkring stemthed. Med dette tema sættes et undersøgende fokus på mærkbarhed frem for målbarhed. Læreren skal have en særlig lydhørhed og sensibilitet ift. eleverne. Eleverne skal ligeledes indgå i såvel et gensidigt fællesskab med andre elever og klassens generelle stemning.
I dette temanummer inviteres aktører ind, der kan nuancere feltet både teoretisk og operationelt. Hvordan kan vi skabe rum for meningsfuldhed, engagement, æstetik, affekt, og motivation gennem et arbejde med stemninger? Et rum som kan åbne for nye og andre oplevelser præget af læringslyst og livsglæde for såvel elever som lærere i klasserummet.
Hvis du gerne vil bidrage til temaet ‘At stemme til undervisning’, så send et kort oplæg om din idé på maks én A4 side.
Mulige arbejdsspørgsmål
Hvad vil det sige at arbejde dialektisk med stemthed og stemninger– og hvilken betydning kan det have for folkeskolen 2023?
Hvordan kan læreren konkret arbejde med stemninger og æstetiske oplevelser til at skabe meningsfulde og magiske læringssituationer som leder til både forundring og undren?
Hvordan kan stemninger åbne for vores evne til at lære gennem sansning og oplevelser, som skaber rum og mulighed for at blive sig selv og blive til sammen med andre?
Hvordan kan arbejdet med et professionsfagligt vokabular om stemninger og undren understøtte lærere og lærerstuderendes agency?Hvordan kan man arbejde med dialektikken mellem at være stemt og komme i stemning, når man arbejder med læringsmiljøer og rum?
Hvilken betydning har æstetik og materialer, når læreren vil arbejde med affektive stemninger i læringsrummet?
Referencer
Fink Jensen, Kirsten. Stemthed – en basis for æstetisk læring: Det musiske i et livsfilosofisk lys, Danmarks Lærerbibliotek, 1998
Hansen, Finn Thorbjørn At stå i det åbne – Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær Hans Reitzel 2008
Løgstrup K. E Kunst og erkendelse, kunstfilosofiske betragtninger (Metafysik bind II udgivet første gang posthumt 1983), Løgstrupbiblioteket 2018 KLIM
Struve, Kaj, Stemninger: om æstetik og læring, Semi-forlaget, 2005
Thorsted, Ann Charlotte og Hansen, Finn Thorbjørn At tænke med hjertet – En grundbog ieksistentiel praksisfænomenologi KLIM 2022
RAMMERNE
Din artikel er et originalt bidrag.
Artiklens primære målgruppe er lærerstuderende og lærere eller andre centrale aktører i grundskolen.
UP modtager mange typer artikler, herunder interview-artikler, holdningsartikler, praksisartikler, forskningsartikler til peer review osv. Hvis man ønsker sin artikel peer-reviewed forpligter man sig også selv på at indgå som reviewer af en anden artikel.Omfang: Artiklen må ikke overstige 22-25.000 anslag inklusiv mellemrum, litteraturliste og modeller osv. Læs mere om rammerne på for artikler i UP: u-p.dk/manuskripter/
SÅDAN SØGER DU
I første omgang vil vi bede dig/jer om at give et kort og præcist oplæg på en halv side til en mulig artikel.
Du/I bedes sende oplægget til Jette Aabo Frydendahl på:JFRY@KP.DK Arthur Deichmann Haas: ah@byensskole.dk
Med venlig hilsen Tema redaktionen
TIDSPLAN
1. Indsendelse af artikelbeskrivelse 15. august 2023
2. Indsendelse af færdig artikel til redaktionen 1. maj 2024
3. 26. august 2024 – Indsendelse af endelig artikel
4. 15.september – 1. oktober 2024 – forfattere gennemser layout
5. Temanummeret publiceres 15. oktober 2024.
TEMA REDAKTIONEN
Jette Aabo Frydendahl – Specialkonsulent, Københavns Professionshøjskole og gæsteredaktør på UP Lise Møller – Lektor, Københavns Professionshøjskole og gæsteredaktør på UP Vibeke Schrøder – Docent, Københavns Professionshøjskole og gæsteredaktør på UP Lonnie Sørensen – Pædagogisk Konsulent, Københavns Professionshøjskole og gæsteredaktør på UP Karin Dyrendom -Pædagogisk konsulent, Københavns Professionshøjskole og gæsteredaktør på UP Nikolaj Arthur Deichmann Haas – Folkeskolelærer, Byens Skole og redaktør på UP Sofia Esmann Busch – Lektor, Ph.D., Professionshøjskolen Absalon og redaktør på UP
Undersøgelse gør op med fire myter om frafald på læreruddannelsen – Folkeskolen.dk
Hvilke fire myter gør det svært at lave den bedste indsats mod frafald i læreruddannelsen?
Folkeskolen.dk har snakket med UP’s redaktør Jonatan Kolding Karnøe, der både var en del af redaktionen bag og en af bidragyderne til UP’s seneste tidsskrift UP2/2017 Fastholdelse og frafald i læreruddannelsen.
Myte 1
Styrker vi praksis, fastholdes de studerende!
Myte 2
Frafald skyldes noget privat, så man kan alligevel ikke gøre noget!
Myte 3
Frafald skyldes det sociale studiemiljø. Derfor skal vi fokusere på det sociale!
Myte 4
Kender man frafaldsårsager kan man bare lave fastholdelsesstrategier ud fra dem!
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Nødvendige cookies
Nødvendige cookies skal altid være aktiveret, da de er nødvendige for at siden kan fungere ordentligt.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.
Statistik cookies
Dette websted bruger Matomo til at indsamle anonyme oplysninger såsom antallet af besøgende på webstedet og de mest populære sider.
At holde denne cookie aktiveret hjælper os med at forbedre vores hjemmeside.
Please enable Strictly Necessary Cookies first so that we can save your preferences!