Skolen har en særlig opgave i samfundet: at danne børn og unge til myndige, kritiske og deltagende borgere. Det indebærer, at skolen ikke blot skal formidle viden, men også skabe rum for refleksion over de strukturer og teknologier, der former vores liv. I en tid, hvor digitale platforme og “gratis” teknologier i stigende grad bliver en del af undervisningen og vores private liv, er det nødvendigt at stille spørgsmål ved, hvilke interesser og værdier disse teknologier bærer med sig.
For tiden ser vi det paradoks, at læreres arbejde med at uddanne elever til kritisk tænkning og myndiggørelse oftest foregår ved hjælp af teknologier med proprietær software. Det vil sige software, som ejes at internationale tech-firmaer som Microsoft, Google, Apple og Meta, der bestemmer over både software og data. Når det kommer til teknologierne, er der altså ingen digital selvbestemmelse. Spørgsmålet er så, hvordan elever kan udvikle digital myndiggørelse uden at være nødt til at boykotte digitale teknologier?
Tech-giganternes produkter indgår i overvågningskapitalismens kredsløb (Zuboff, 2019). Overvågningskapitalisme – forstået som den praksis, hvor menneskelige handlinger omdannes til data og profit – udfordrer skolens formål, lærernes dømmekraft og elevernes frihed. Når undervisning og skoleliv i stigende grad foregår gennem teknologier, der ikke er udviklet med pædagogiske eller demokratiske formål, men med rene kommercielle interesser for øje, opstår der et behov for kritisk og fagligt funderet refleksion. Cory Doctorows (Gault, 2024) begreb Enshitification bruges til at beskrive de situationer, hvor forbrugerne tilbydes en gratis service som de oplever giver dem værdi, men hvor kommercialisering af produktet gennem profilering og salg af brugerne til andre virksomheder leder til stadig værre forhold for brugerne.
Alternativet til proprietær software kan være fri software, også kaldet open source. Open source er digitale tjenester, hvis kildekode er frit tilgængelig for offentligheden (wikipedia.dk). Open source kan tilmed downloades gratis. Vi er ellers vant til at når noget er ”gratis” på nettet, så betaler brugeren i form af sine data, men sådan er det ikke her. Der er lige nu en stigende opmærksomhed i skolerne på open source som alternativ til overvågningskapitalismens produkter. Inspireret af Slesvig Holsteins erfaringer med open source har Aarhus, København og en række andre kommuner sat forsøg i gang. OS2 skole-fællesskabet (os2.eu), som er et samarbejde mellem en gruppe kommuner om at skabe et bæredygtigt alternativ til Google for Education, kan også nævnes. Hvad betyder open source for skolens pædagogiske og didaktiske opgave, og hvad kendetegner den bevægelse, der er i gang?
Og kan man opbygge en myndiggørende teknologiforståelse uden overvågningskapitalistiske teknologier, på samme måde som man med alkoholpolitik og seksualundervisning også varetager de unges myndighed med fravær eller udskydelse af det ”faglige stof”?
Dette temanummer af Unge Pædagoger inviterer til artikler, der undersøger, hvordan overvågningskapitalismen trænger ind i skolens livsverden – og hvad det betyder for undervisning, dannelse og demokrati. Vi ønsker bidrag, der forholder sig til skolens overordnede formål, de faglige mål og de rammer, som lærere og elever virker under.
Mulige temaer for artikler
Artiklerne kan tage udgangspunkt i en bred vifte af perspektiver, herunder – men ikke begrænset til – følgende:
Redaktionen består af Jeppe Bundsgaard, Rasmus Fink Lorentzen, Ove Christensen, David Sass Hansen og Morten Raahauge Philipps.
Målgruppe
Temanummeret henvender sig primært til undervisere på læreruddannelser, lærere i folkeskolen og lærerstuderende, men artiklerne skal også kunne læses af andre med interesse for pædagogik, teknologi og samfund.
Formalia og tidsplan
Hvis du er interesseret og har en artikel undervejs, så skal du senest d. 16. september 2025 sende en artikelbeskrivelse på max en side til Morten Raahauge Philipps, moph@kp.dk, hvori du præsenterer artiklen samt redegør for, hvordan artiklen er relevant for målgruppen. Herefter udvælger redaktionen de artikler, som inviteres med i tidsskriftet.
Artiklerne må max. være 9 sider a 2.900 tegn med mellemrum, manchet, litteraturliste og grafik (i alt 26.100 tegn minus grafik). Se evt. UP’s retningslinjer for fagfællebedømte artikler
Referencer
Gault, Matthew (November 26, 2024). “‘Enshittification’ Is Officially the Biggest Word of the Year”. Gizmodo. Archived from the original on November 27, 2024. Retrieved February 4, 2025. https://gizmodo.com/enshittification-is-officially-the-biggest-word-of-the-year-2000530173
Wikipedia. (u.å.). Open source—Wikipedia, den frie encyklopædi. Hentet 25. august 2025, fra https://da.wikipedia.org/wiki/Open_source
Zuboff, S. (2019): The Age of Surveillance Capitalism: The Fight for a Human Future at the
New Frontier of Power. New York: PublicAffairs