Uanset om et barn eller ung er anbragt i plejefamilie, på opholdssted, børne-ungehjem, social kostskole eller er i netværksanbringelse, er skolelivet fælles for alle – eller forventninger om at børn og unge under anbringelse går i skole som alle andre. Men mange børn og unge med anbringelseserfaringer har oplevelser af ikke at passe ind i skolen og deraf ufrivilligt skolefravær, perifer deltagelse og marginalisering i skolelivet. I de tværprofessionelle indsatser om børn og unge mellem anbringelsessted, myndighed og barnets øvrige tilhørskontekster såsom familie- og fritidsliv bliver skolen ofte en overset kontekst. Lærere og pædagoger udtrykker i både almen- og specialskoler, at de har begrænset viden om de livsbetingelser, der på forskellige måder gør sig gældende for børn og unge under anbringelse. Forholdet mellem skole og anbringelse udgør derfor en udfordring i praksis, hvilket også er underbelyst i forskningen, særligt med perspektiver fra børn og unge og de professionelle, der har til opgave at understøtte børn og unges skoletilhør.
I dette temanummer ønsker vi at gå ind i kompleksiteten og kritisk udfolde problemstillingen omkring børn og unges skoleliv både under og efter anbringelse, og undersøge, hvordan der kan skabes nye handlemuligheder med henblik på at udvikle børns og unges oplevelser af deltagelsesmuligheder og tilhør i skolelivet under anbringelse.
Vi søger artikler, der belyser og forsøger at komme med bud på, hvordan hverdagslivet i skolen som barn eller ung, der er anbragt udenfor hjemme opleves, og hvordan professionelle, forældre og andre aktører på tværs af børns og unges liv kan samarbejde om at understøtte deltagelsesmuligheder i skolen – og også andre tilhørskontekster. Skolelivet er udgangspunkt for temanummeret, men kan i artiklerne både danne afsæt for artiklerne, men kan også være et sted, der fremstår mere i periferien. Med temanummeret ønsker vi at invitere bidrag ind, som kan antage forskellige former og formater, og som har fokus på erfaringsbilleder fra børn og unge under og efter anbringelse og de professionelles opgaver på tværs af professionsfagligheder og deres samarbejde med relevante aktører som fx forældre og frivillige i fritidslivet.
Vi ønsker derfor artikler og bidrag, der:
RAMMERNE FOR ARTIKLER
Artiklen kan enten være en formidlingsartikel eller et udtryk for et perspektiv eller kan være forskningsbaseret, og så kan du kan vælge at få din artikel i peer review. Vi modtager bidrag i både traditionelle akademiske formater og mere eksperimenterende æstetiske udtryk. Formen er ikke givet på forhånd, men udvikles af afsenderen i samspil med det, der ønskes undersøgt, formidlet eller sat til debat. Tidsskriftet Unge Pædagoger er godkendt på niveau 1 i Det Norske Register – Kanalregistret og er derfor indekseret som videnskabeligt forskningstidsskrift. Vi opfordrer bidragsydere til at medtænke læsbarhed. Artiklernes primære målgruppe er studerende på læreruddannelsen og andre pædagogiske uddannelser.
Omfang: Artikler kan have varierende længde, men max 13 sider a’ 2900 anslag inklusive mellemrum samt manchet, figurer/tabeller og litteraturliste.
TIDSPLAN:
I første omgang vil vi bede dig om at indsende et abstract på ½-1 side inklusive referencer senest d. 25.oktober 2026 til Gry Tybjerg på gmth@ucl.dk, som du også kan henvende dig til, hvis du har spørgsmål til tidsskriftet, tema eller artiklers/andre formidlingsformaters form. De indkomne abstracts gennemlæses og udvælges af redaktionen, og du får herefter svar på om artiklen er blevet antaget eller afvist, og forfattere får herefter yderligere informationer om formalia og peer review proces.
Angiv gerne om du ønsker din artikel i peer review.
Tematidsskriftets redaktion består af: Charlotte Riis Jensen crij@kp.dk, Charlotte Vange Løvstad CHVL@via.dk, Gry Marie Tybjerg gmth@ucl.dk, Sandra Bruus Ørtoft, sab@pha.dk
Unge Pædagoger Tidsskriftet UP – Unge Pædagoger udgives af foreningen af samme navn. Unge Pædagoger drives af frivillige kræfter og er en non-profit forening, der siden 1939 har udgivet både et tidsskrift og bøger.
Målgruppen er lærere, lærerstuderende og andre studerende på pædagogiske uddannelser m.fl. – det vil sige pædagogisk interesserede undervisere og forskere på alle niveauer.