Bandet The Clash stiller i sangen ”Should I stay or should I go” spørgsmålet, om man skal blive eller gå fra sin partner. En del studerende stiller sig selv samme spørgsmål i partnerskabet med deres uddannelse – fastholder jeg studiet eller frafalder jeg det? KL fremhæver, at for 40% af de lærerstuderende bliver svaret go! Det svarer til, at hvis der sad fem københavnske lærerstuderende i en Fiat Punto på vej til Århus, ville én af dem være steget af inden Storebæltsbroen og én mere inden Fredericia.

Vi åbner temanummeret med en fortælling af Jan Fogt, hvor vi følger en lærerstuderende, der sidder med disse overvejelser i forbindelse med en eksamen og til sidst vælger drop out-løsningen. Med denne fortælling bevæger vi os ind i de mange overvejelser og spørgsmål, der kan og bør stilles. Af denne grund har vi også spurgt en professor, en politiker, en frafalden, en fastholdt, to uddannelsesledere, en rektor og en prorektor om deres holdning til henholdsvis fastholdelse og frafald. Undervejs i tidsskriftet står citaterne som perspektiver på den mangfoldighed, som afspejler tematikken.

Hvis vi starter med at se frafald som noget, der skal reduceres, bliver spørgsmålet, hvordan man så sikrer fastholdelse? En del af svaret kan måske findes i forskningen på området. Overblikket finder man i Markus Krarups artikel, der som et state-of-the-art review giver et indblik i, hvad forskningen tilbyder af indsigt. En tilgang som uddannelsesinstitutionerne selv benytter, er studentertilfredshedsundersøgelserne. Denne tilgang rummer dog den usikkerhed, at man forudsætter, at det er utilfredse studerende, der forlader uddannelsen. Men man kan vel være medlem af et fitnesscenter uden at finde glæde derved, ligesom man kan stoppe til kor, selvom man elsker at synge? Derfor bør man måske i højere grad blive bevidst om de studerendes perspektiv på fastholdelse og frafald.

Med fastholdelse i fokus, beder Jonatan Kolding Karnøe de studerende selv om at formulere, hvad der fastholder dem i studiet. Fokus flyttes dermed fra, hvad der gør uddannelsen bedre, til hvad der gør uddannelsen fastholdende. De studerende synes delte – nogle virker til, at det er selve uddannelsen og dens faglige indhold. For andre er det i højere grad udkommet af læreruddannelsen – lærerjobbet og tilknytningen til skolepraksis. Hvis uddannelserne vil arbejde med fastholdelse, bliver det derfor vanskeligt at finde en strategi, for no size fits all. De studerende er en heterogen samling, hvor bestemte grupper eller individer har særlige præferencer for fastholdelse.

Karsten Mellon har i sit igangværende ph.d.-projekt stillet skarpt på den gruppe af ikke-traditionelle lærerstuderende, der via en individuel kompetencevurdering er startet på læreruddannelsen. Denne gruppe af voksne studerende synes i kraft af livserfaring fra før-studietiden at kunne udvikle en struktureret tilgang til studiet, der bidrager til deres egen fastholdelse og et skærpet fokus på at løse opgaverne i studiegrupperne. Sikring af fastholdelse er dermed ikke blot noget, der sikres på den igangværende uddannelse. De voksne studerendes fastholdende ressourcer knytter sig til erfaringer uden for studiet, men bliver fastholdende, når erfaringerne bringes i spil i en studiesammenhæng.

Det er tidsskriftets ambition at give mere end indblik i bagvedliggende faktorer i fastholdelse og frafald. Det er også ønsket at kvalificere et handlingsperspektiv ved at give indblik i, hvordan man på tværs af læreruddannelser arbejder med fastholdelse.

I tråd med erkendelsen af at forskellige grupper fastholdes ved hjælp af forskellige tiltag, har man på UC SYD udviklet en universitetsskole. Dette uddybes i artiklen af Thomas R.S. Albrechtsen, Dorthe Carlsen, Rune Hansen, Alexander von Oettingen, Ove Outzen, Lars B. Søndergaard og Keld Thorgård, hvor et studiespor tilbyder et særligt forløb med en kobling mellem læreruddannelse, folkeskolens undervisningspraksis og forskning. Sporet tænkes som et tilbud til den gruppe af studerende, der måske i særlig grad motiveres af en mere akademisk praksis. I en debat om fastholdelse er det redaktionens oplevelse, at fastholdelsesstrategier i nogle sammenhænge besvares med mere praksistilknytning. Der synes universitetsskolen at være et tiltag, der udfordrer denne forståelse.

På Professionshøjskolen Metropol har man arbejdet med fastholdelse ved i særlig grad at fokusere på at støtte de studerende i studiegrupper og udvikling af studiestrategier. Fastholdelse ses derved som tæt knyttet til den faglige praksis på uddannelsen. I Jimmy Harders artikel beskrives, hvordan arbejdet med fastholdelse ikke reduceres til noget, der fokuseres på i en introuge, men derimod noget der inddrages som en fast bestanddel af de studerendes første studieår.

I dette temanummer har vi været nysgerrige på, hvordan faglige naboer forholder sig til fastholdelse og frafald. Af denne grund har vi bedt forstander Ole Pedersen fra Den Frie Lærerskole om at bidrage med, hvilke overvejelser Den Frie Lærerskole har på dette område. Heri argumenterer han for, at der er mange parametre i forhold til fastholdelse og frafald, som ligger uden for egen rækkevidde, hvilket også kan overraske de studerende selv. Pedersen taler i stedet for, at stedet og kulturen på uddannelsen, samt hvem og hvordan de studerende bliver mødt, bør være genstand for uddannelsens opmærksomhed.

Ud fra et økonomisk perspektiv kan fastholdelse for læreruddannelserne synes som en fordel, da studerende ved gennemførsel af eksamener giver uddannelsen ressourcer, men bør alle lærerstuderende ende op som lærere? I Lisbeth Højdals artikel problematiseres det, hvorledes uddannelsespligt og nedskæringer på vejledningsområdet kan føre til valgpres, der giver et ureflekteret og uholdbart studievalg. Kan studerende som indser, at de ikke egner sig til lærergerningen, ikke med fordel finde sig en anden profession, de i højere grad kan bidrage positivt til? Kan man således ikke argumentere for, at frafaldet er en lykkelig afslutning på en fremtid med gensidig tabt fortjeneste?

Læringspotentialet i lærerjobbet er livslangt, men det er frafaldsrisikoen også. I belysningen af fastholdelse og frafald kan man stille spørgsmålet om hvornår? Mange af temanummerets artikler forholder sig til den tid, de studerende er på læreruddannelsen. Men frafaldet kan ske senere end det – som frafald fra lærergerningen. Dette uddyber Christian Quvang, Eva Dam Christensen og Per Holst Hansen i deres undersøgelse af fastholdelse og frafald hos nyuddannede lærere.

Temanummeret forholder sig således både til elementer, der ligger før, under og efter læreruddannelsen. Det er ikke intentionen at agitere for særlige forståelser, holdninger eller perspektiver. Derimod er ønsket at åbne op for et felt spækket med interesser, perspektiver og problematikker og lade læseren selv forholde sig til emnet – og måske slutte som the Clash og forestille sig dilemmaet:

If I go there will be trouble

And if I stay it will be double

So come on and let me know…