1 vare
96,00 dkk

2023, nr. 1

125,00 dkk

Antal sider: 82

ISBN:
978-87-92914-75-0

2023, nr. 1

Tema: Erhvervsuddannelsernes pædagogik og didaktik
LEDER

Erhvervsuddannelsernes pædagogik og didaktik

Erhvervsuddannelsernes attraktivitet og kvalitet er et tilbagevendende tema i den offentlige debat – ikke mindst fordi erhvervsuddannelserne er tiltænkt en større rolle i løsning af mange komplekse samfundsudfordringer som eksempelvis social mobilitet, klimaforandringer og digitalisering samt sikring af tilstrækkeligt mange dygtige faglærte. Både attraktivitet og kvalitet afhænger af, om lærerne på erhvervsuddannelserne er klædt tilstrækkeligt på pædagogisk og didaktisk, hvilket der bl.a. søges taget højde for på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP). I temaredaktionen oplever vi imidlertid, at der ofte mangler opdaterede artikler om pædagogik og didaktik til brug i undervisningen på DEP’en, da der ikke udgives meget litteratur inden for dette felt. Der må det ofte trækkes på litteratur af mere almenpædagogisk og -didaktisk karakter, hvilket ikke nødvendigvis rammer målgruppen, da der ikke tages højde for erhvervsuddannelsernes særkende.

De danske erhvervsuddannelser er om noget mangfoldige og dækker et stærkt varieret spektrum af uddannelser inden for fire hovedindgange, der omfatter 1) Omsorg, sundhed og pædagogik, 2) Kontor, handel og forretningsservice, 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser og 4) Teknologi, byggeri og transport. Samtidig er det sådan, at der også er stor mangfoldighed i målgruppen, der ikke kun består af helt unge elever, der kommer mere eller mindre direkte fra grundskolen, men derimod også i vidt omfang består af voksne over 25 år. Langt de fleste af de over 100 forskellige erhvervsuddannelser er organiserede som vekseluddannelser, hvor eleverne løbende skifter mellem skole- og oplæringsperioder. Karakteristisk er også, at eleverne tilbringer mest tid, i nogle tilfælde op mod trefjerdedele af tiden, i oplæring i forskellige virksomheder og institutioner, både offentlige og private. Endelig betyder uddannelsernes erhvervsrettethed, at indholdet i væsentlig udstrækning bestemmes af arbejdsmarkedets parter, og at der som konsekvens heraf bl.a. er en fordring om, at alle fag – også de mere almene grundfag som fx dansk, matematik eller naturfag – skal sigte mod elevernes kommende erhvervsfunktioner og -erhvervsopgaver som faglærte.

Alle disse forhold giver nogle særlige udfordringer, men også muligheder for lærerne på erhvervsuddannelserne, der i deres gennemførelse og udvikling af undervisningen og i samspillet med oplæringsstederne, skal være stærke inden for både almen-, fag- og erhvervsdidaktik. Hvad angår det almendidaktiske aspekt, skal lærerne være i besiddelse af dyb og bred viden om eksempelvis deltagerforudsætninger, undervisningsdifferentiering, klasseledelse, taksonomier og læringsmål, tilgange til elevaktivering og inddragende læreprocesser, anvendelse af forskellige læremidler og materialer samt muligheder for at give både løbende feedback og foretage endelige vurderinger af elevernes læreprocesser og læringsudbytte.

Fagdidaktisk skal lærerne ud over at være fagligt kompetente også kunne sætte deres egne fag i relation til andre fag/fagligheder og kunne samarbejde med kolleger i tværgående undervisningsforløb. Samtidig vil mange erhvervsuddannelseslærere opleve, at deres fag udvikler sig ude i erhvervene og de forskellige brancher, hvilket også stiller krav om, at lærerne holder sig ajour og er åbne for forandringer. Forandringer som lærerne bl.a. får indblik i via elevernes oplevelser og erfaringer fra oplæringsperioderne. Dermed ses der også en klar sammenhæng til det erhvervsdidaktiske aspekt, hvor lærerne netop forventes at kunne sætte indhold og processer i undervisningen på skolen i relation til elevernes oplæring og kommende erhverv, herunder også at kunne samarbejde pædagogisk-didaktisk med oplæringsstederne og andre aktører i feltet eksempelvis faglige udvalg og brancheorganisationer.

Der stilles altså store krav til erhvervsuddannelseslærernes viden om og erfaringer med både erhvervspædagogik og -didaktik. En stor del af denne viden tilegner lærerne sig på DEP’en, som alle nyansatte lærere skal igennem. Som mangeårige undervisere på netop DEP’en, har vi i temaredaktionen ofte savnet kvalificeret litteratur, der kunne give lærerne indblik i og inspiration til arbejdet som lærer. Udover grundfagslærerne, der ofte kommer med en baggrund som grundskolelærere, har de fleste lærere på erhvervsuddannelserne en faglært baggrund. For begge grupper vil transformationen til også at blive lærer i erhvervsuddannelserne kræve ny viden – og praksis.

Med dette temanummer er det derfor vores håb, at artiklerne kan bidrage til erhvervsskolelærernes vidensgrundlag, hvad enten det er nye lærere under diplomuddannelse eller erfarne lærere, som stadig ønsker at udvikle sig inden for det erhvervspædagogiske og -didaktiske felt. Målgruppen for temanummeret er således først og fremmest lærerne på DEP’en og de erfarne lærere, som har stået i forskellige praksisser ude på erhvervsskolerne i mange år. Vi mener dog også, at lærere på andre typer af erhvervsrettede uddannelser og ledere, pædagogiske konsulenter samt andre med interesse for forskning og undervisning i erhvervsuddannelsesfeltet, kan få glæde af artiklerne.

Alle artiklerne i dette temanummer har været gennem dobbelt fagfællebedømmelse og er skrevet som forskningsartikler, både teoretiske og/eller empirisk baserede. Netop med målgruppen in mente er artiklerne forsøgt formidlet i et kort og læsevenligt format, der stadig lever op til gængse forskningskriterier. På grund af det kortfattede format vil de fleste artikler med fordel kunne suppleres med yderligere materiale i undervisningen, hvortil der kan hentes inspiration i artiklernes kildeangivelser.

I det følgende præsenteres de ni artikler ganske kortfattet
I artiklen ‘Den mangfoldige lærerrolle’ argumenterer Henriette Duch for at det er centralt, at erhvervsskolelærere kan reflektere over, vælge mellem og kombinere flere sider af lærerrollen. De formelle rammer ændrer sig dog over tid, ligesom pædagogiske trend og den pædagogiske uddannelse til lærer forandres. Synet på lærerrollen på erhvervsuddannelser er således påvirket af generelle ændringer i uddannelsesfeltet. På baggrund af forskning og teorier introducerer artiklen aktuelle bud på forskellige sider af lærerrollen.

I artiklen ‘Læringsmiljø som nøglebegreb i erhvervspædagogikken’ af Christian Helms Jørgensen og Niels Warring er der fokus på det særlige ved erhvervsuddannelserne i forhold til de gymnasiale ungdomsuddannelser: at en stor del af uddan- nelsen er henlagt til en arbejdsplads. Når arbejdspladsen ikke har lærere og sjældent en formuleret pædagogik, hvordan kan den så tilbyde et godt miljø for lærlinges læring? For at besvare dette spørgsmål, introducerer artiklen et begreb om arbejds- pladsens læringsmiljøer og undersøger nogle af de aspekter af læringsmiljøet, som er mest betydningsfulde set ud fra lærlingenes perspektiv.

Marianne Riis har skrevet artiklen ‘Læring på tværs af skole- og oplæringsperioder – medieret af digital teknologi’. Her pointeres at al læring og udvikling involverer grænser. Når eleverne krydser grænserne mellem skole og oplæring kan der imidlertid opstå tvivl og handlingslammelse, hvis de forskelle som eleverne oplever mellem de to kontekster ikke anerkendes og bearbejdes. Artiklen giver bud på, hvordan sådanne udfordringer kan afhjælpes gennem design for grænsekrydsning i en erhvervspædagogisk kontekst – også medieret af digital teknologi.

Samskabende perspektiver på teori og praksis i erhvervsuddannelserne’ er titlen på artiklen af Anne Katrine Kamstrup som sætter fokus på teori og praksis som en fast bestanddel af undervisningen på EUD. I artiklen opfordres lærere på EUD til at være nysgerrige på, hvordan elever, lokaler og materialer samt lærernes egne forståelser er med til at påvirke, hvordan teori og praksis bliver skabt i undervisningen. Det handler om at opfatte teori og praksis som fænomener, som kan hænge sammen og adskilles på forskellige måder. Og at eleverne skal tages alvorlige som medskabere af disse fænomener.

I artiklen ‘Materialiteters didaktiske betydning i praktisk undervisning – faglærerens brug af arbejdsmaterialer og redskaber som læremidler’ af Malis Ravn sættes ligeledes fokus på praktiske faglokaler med brug af redskaber, maskiner og materialer. Det er her det meste af undervisningen foregår på de håndværksmæssige erhvervsuddannelser. Artiklen undersøger mulighederne for, at faglærere kan bruge viden om materialiteters betydning for læring, og det undersøges, hvad materialer og redskaber betyder for elevernes læring, og hvordan faglærerne kan styrke kvaliteten af praktisk undervisning ved at sætte materialiteter didaktisk i spil.

I ‘Læse- og skriveundervisning på EUD – en praksis med dilemmaer’ har Bettina Buch, Sofia Esman og Laura Emtoft undersøgt læse/skrivepraksisser på erhvervsuddannelser. I artiklen beskrives at EUD-lærere kontinuerligt skal vurdere, hvornår og hvordan de enten skal tilrettelægge en kompenserende undervisning, der tager højde for elevernes begrænsede læse- og skrivekompetencer, eller om de skal undervise eleverne i læsning og skrivning med det formål, at eleverne opnår bedre kompetencer, så de selvstændigt og i et langt arbejdsliv kan tilegne sig viden gennem læsning og skrivning. Artiklen peger på, at det ikke behøver at blive forstået som et “enten – eller” men derimod, at forskellige pædagogiske og didaktiske formater kan udvikles, så en læse- og skriveundervisning ikke opleves dilemmafyldt.

STEM-undervisning er i fokus i artiklen ‘Helhedsorienteret undervisning styrker elevers motivation og læring i STEM-fag’. Her argumenterer Felicia Lind Benthien for, at helhedsorienteret undervisning kan styrke elevers faglige udbytte af, praktiske mestring i og motivation for de STEM-relaterede grundfag. Men hvad indebærer helhedsorientering? Og hvordan griber man det an, når man skal planlægge, gennemføre og evaluere helhedsorienteret undervisning på erhvervsuddannelserne? Det undersøges i artiklen, som giver en indføring i begrebet og præsenterer konkrete didaktiske valg og overvejelser, der kan understøtte udviklingen af helhedsorienteret undervisning.

Faglig stolthed via synliggørelse af erhvervsuddannelsernes bidrag til grøn omstilling’ er titlen på artiklen af Henrik Hersom, som peger på, at den faglige stolthed kan øges hos elever i de erhvervsrettede uddannelser, når der skabes en bevidsthed om, at de, med deres faglighed og uddannelse, har mulighed for at bidrage til noget, der er ’større og mere end dem selv’. Faglig stolthed hænger sammen med synliggørelsen af, at mange erhvervsuddannelser giver mulighed for at udvikle løsninger og viden, der er til gavn for andre – og for den verden vi lever i. En synliggørelse og bevidstgørelse af at eleven, med sin faglighed, kan medvirke til at udvikle og understøtte den grønne omstilling og hjælpe sin omverden.

I artiklen ‘Erfaringer med dømmekraft – Hvad kan man lære om dømmekraft gennem praksiseksempler?’ stiller Tobias Kidde Skov og Rune Thostrup skarpt på erhvervsskolelærere som studerende på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Her skal lærerne i gang med en transformation til at blive erhvervsskolelærere, og deraf opbygge og kvalificere deres dømmekraft. Artiklen undersøger værdien af praksiseksempler på dømmekraft og analyserer eksempler på dømmekraft fra nye erhvervsskolelæreres tidligere erhverv, hvor det viser sig, at der er et potentiale i at se på praktiske eksempler på dømmekraft fra ikke-undervisningsmæssige kontekster, som mulige eksempler på hvad dømmekraft er og kan være i en pædagogisk sammenhæng.

God læselyst fra redaktionsgruppen

Leder: Erhvervsuddannelsernes pædagogik og didaktik

Den mangfoldige lærerrolle
Af Henriette Duch

Læringsmiljø som nøglebegreb i erhvervspædagogikken
Af Christian Helms Jørgensen & Niels Warring

Læring på tværs af skole- og oplæringsperioder – medieret af digital teknologi
Af Marianne Riis

Samskabende perspektiver på teori og praksis i erhvervsuddannelserne
Af Anne Katrine Kamstrup

Materialiteters didaktiske betydning i praktisk undervisning – faglærerens brug af arbejdsmaterialer og redskaber som læremidler
Af Malis Ravn

Læse- og skriveundervisning på EUD – en praksis med dilemmaer
Af Bettina Buch, Sofia Esmann Busch & Laura Emtoft

Helhedsorienteret undervisning styrker elevers motivation og læring i STEM-fag
Af Felicia Lind Benthien

Faglig stolthed via synliggørelse af erhvervsuddannelsernes bidrag til grøn omstilling
Af Henrik Hersom

Erfaringer med dømmekraft – Hvad kan man lære om dømmekraft gennem praksiseksempler?
Af Tobias Kidde Skov & Rune Thostrup

 

Temaredaktion: Anne mette Dalsgaard Hald, Henrik Hersom, Jeppe Egendal, Marianne Riis & Malis Ravn. Ansvarshavende redaktør: Malis Ravn

125,00 dkk

Antal sider: 82

ISBN:
978-87-92914-75-0