1 vare
46,00 dkk

2016, nr. 3

96,00 dkk

Antal sider: 112

ISBN:
978-87-92914-330

2016, nr. 3

Tema: Åben skole

Åben skole er en af de afgørende elementer i Folkeskolereformen fra 2014, hvor der gives plads til nye læringsrum, undervisnings- former og praktiske og æstetiske læreprocesser. Her gives flere bud på, hvordan Åben skole kan manifestere sig.


LEDER: Åben skole – på vej mod en åben skole?

Åben Skole er en del af skolereformen fra 2013, som handler om at invitere lokale aktører så som musik-, kultur-, ungdomsskole, biblioteker, kunst- og kulturinstitutioner, frivillige foreninger og erhvervslivet ind i skolens undervisning. Det betyder, at lokalsamfundet skal forstås som relevant for skolens undervisning, og at eleverne kan opleve, hvordan deres undervisning, fag og medborgerskab er relevant i lokalsamfundet. Denne vekselvirkning mellem skole og samfund er et fundamentalt forhold ved folkeskolens formål, og på mange måder kommer det generelle heri til udtryk i form af praktikophold, ekskursioner, skole- og hjemsamarbejde, skolebestyrelsesarbejde, konfirmand-forberedelse etc.

Åben Skole fortsætter og udbygger ved at forpligte en lang tradition inden i folkeskolen i Danmark, hvor undervisningen gennemføres i samarbejde med skolens lokalsamfund (eksterne aktører) fx gennem ekskursioner eller foredrag. Når dette tiltag alligevel kaldes for Åben Skole, så synes det at afspejle, at skolen, skolecheferne, skolelederne, lærerne, pædagogerne og den pædagogik, som undervises på lærer- og pædagoguddannelserne er og har været for lukket om sig selv. De lokale aktører har faktisk længe ønsket et tættere samarbejde med skolerne men har haft vanskeligt ved at få adgang. Mange lærere har også ønsket at samarbejde med de lokale, men har haft mange andre må3l at skulle tage hensyn til. Mål, som er mere overkommelige at nå i kontrollerede læringsmiljøer i forhold til et forløb på en virksomhed, med en forening, på et naturcenter etc., hvor de daglige mål netop er nogle andre.

Åben Skole er imidlertid netop en invitation til at tage udgangspunkt i disse andre mål, som findes uden for skolen og at se på perspektiverne for dem i undervisningen. Således bliver ikke-lærere, ikke-undervisning, ikke-klasselokaler, ikke-fagspecifikke læringsmål på en måde nu relevante for folkeskolens undervisning, og skolerne skal heraf i princippet åbne sig op for de lokale, eksterne aktører. Dette giver selvsagt anledning til en række spørgsmål fx om hvad Åben Skole er, hvilke muligheder og begrænsninger der kan findes heri, hvordan Åben Skole kan gøres og hvad der grundlæggende har været de inspirerende tanker bagved.

Ved at give plads til nye læringsrum, undervisningsformer, praktiske og æstetiske læreprocesser, så er den Åbne Skole et afgørende element i diskussionen af den nye skolereform – noget som mange kommuner og kommunale kulturinstitutioner allerede er meget opmærksomme på. Centralt i etableringen af den Åbne Skole står, hvordan kommunerne organiserer, finansierer og definerer en pædagogisk tilgang i samarbejde mellem lærere, pædagoger og eksterne aktører, varetagelsen af fagenes læringsmål samt udviklingen og evalueringen af de eksterne læringstilbud og samarbejdet mellem skoler og eksterne aktører.

I dette temanummer ønsker vi derfor at sætte fokus på kompleksiteten og forslag til løsninger på, hvordan Åben Skole kan forstås og gøres. Vi har inviteret en række forskere og praktikere fra forskellige dele af feltet til at præsentere deres erfaringer med og refleksioner over Åben Skole som et pædagogisk fænomen, sådan som de analyserer og/eller arbejder med det til hverdag.

I den indledende artikel Åben Skole – paradoks og pædagogik drøfter Lars Emmerik Damgaard Knudsen et grundlæggende paradoks og den forvirring om, hvad åben skole egentlig betyder, som kommer til udtryk i fire forskellige fortolkninger af tiltaget.

Hilde Østergaard og Diana Gerlach fra Nikolaj Kunsthal beskriver i Æstetisk læring og kunstnerisk samskabelse som demokratisk dannelse, deres undervisningsstrategi og -praksis og diskuterer samarbejdsformerne på baggrund af konkrete projekter med skoler og lærere.

Lise Sattrup og Jane Bendix fra Arken Undervisning følger i deres artikel Kreativitet i Åben Skole op ved at gå tæt på gennemførelsen af udvalgte undervisningsforløb med en 5. klasse, der foregik som skift mellem skole og museum.

Marie Damsgaard Andersen og Maria Havgry fra Skoletjenesten, leverer artiklen, Tre udfordringer for Den Åbne Skole – et statusbillede på Den Åbne Skole anno 2016. Her vises nogle centrale elementer omkring et stort engagement men lille systematik, som alle omkring den åbne skole må forholde sig til.

Dorte Villadsen arbejder også i Skoletjenesten, og diskuterer i sin artikel Åben skole og læringsmålstyret undervisning? hvad tanken er, at åben skole skal ses som et tiltag, der kan indfri centrale intentioner i skolereformen.

Sarah Stjerne Tingleff og Gry Eising Nielsen præsenterer i deres artikel Teaterets rum som ramme for folkeskolens undervisning – Potentialer og udfordringer i den Åbne Skoles læringsrum en analyse af spændingsfeltet mellem skolens udgangspunkt i læringsmål og teaterets daglige arbejde med kreativitet.

Finn Holst retter i artiklen Samarbejde i Åben Skole – musikalske fællesskaber i det tredje rum fokus på samarbejdet mellem folkeskole og musikskole. Han foreslår en tredje mulighed og tager dertil udgangspunkt i ”Community Music” – som musikalske fællesskaber som begreb.

Fra musik og kulturskolerne beskriver Arne Gaardsted Jørgsen i artiklen Kulturskolen i Den Åbne Skole erfaringer fra den kreative skole, de konkrete erfaringer med samarbejder mellem musikskoler og folkeskoler finder sted, herunder hvad man kan være opmærksom på og tage med sig, hvis man selv konkret er ved at skabe samarbejder.

Else-Marie Woetmann pointerer i Læringsrum i Den Åbne Skole, hvordan læringsrummet i den åbne skole på Tinggbjerg Skole er blevet fysisk implementeret, så der er plads til både skoleliv, fritidsliv, kulturliv og erhvervsliv.

Line Rønn Shakoor og Lisbeth Haastrup har i artiklen På vej mod partnerskaber i den åbne skole opmærksomheden rettet imod samarbejdserfaringer fra Guldagergaard Keramiske Center og Skælskør Skole som case. De viser hvordan et konkret samarbejde måtte gennem en svær start men til slut endte yderst tilfredsstillende for alle parter.

Åben skole – paradoks og pædagogik
Af Lars Emmerik Damgaard Knudsen

Æstetisk læring og kunstnerisk samskabelse som demokratisk dannelse

Af Hilde Østergaard & Diana Gerlach

Kreativitet i Åben Skole
Af Lise Sattrup & Jane Bendix

Tre udfordringer – et statusbillede på den åbne skole anno 2016

Marie Damsgaard Andersen & Maria Havgry

Åben skole & læringsmålstyret undervisning?
Af Dorte Villadsen

Teatrets rum som ramme
Af Sarah Stjerne Tingleff & Gry Eising Nielsen

Musikalske fællesskaber i det tredje rum
Af Finn Holst

Kulturskolen – erfaringer fra den kreative skole
Af Arne Gaardsted Jørgensen

Læringsrum i et materielt kulturelt perspektiv
Af Else-Marie Woetmann

På vej mod partnerskaber i den åbne skole

Af Line Rønn Shakoor & Lisbeth Haastrup

Skolen i virkeligheden
Af Trine Hyllested & Connie Stendal Rasmussen

Anmeldelse af Iben Benedikte Valentin Jensen: Tag Ansvar – opgør med læringstyranniet
Af Lejf Moos


Temanummeret redigeret af Christina Alice BreinbjergConnie Stendal Rasmussen og gæsteredaktør Lars Emmerik Damgård Knudsen

96,00 dkk

Antal sider: 112

ISBN:
978-87-92914-330