1 vare
46,00 dkk

2014, nr.3

96,00 dkk

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-101

2014, nr.3

Tema: Magtanvendelser i Folkeskolen

Kan vi definere en grænse for, hvornår der er tale om acceptabel og ikke-acceptabel magtanvendelse? Vi kan mindske magtesløshed ved at give eleven kontrollen over sig selv. For hvis man skal kunne samarbejde, skal man have fuld selvkontrol.


LEDER: Magtanvendelser i folkeskolen
Magtanvendelse finder sted i alle pædagogiske sammenhænge. Der tales om et pædagogisk paradoks, som Kant beskriver I ought to accustom my pupil to tolerate a restraint upon his freedom, and at the same time lead him to make good use of his freedom. Dette peger frem mod mere konkrete spørgsmål: For såfremt vi må acceptere en vis grad af magtanvendelse i enhver pædagogisk situation, kan vi så de nere en grænse for, hvornår der er tale om acceptabel og ikke- acceptabel magtanvendelse? Når den er fysisk eller sproglig? Når den er synlig eller usynlig?

Det er altid relevant at diskutere og problematisere magtanvendelse, men det er måske blevet mere presserende i lyset af inklusionsparadigmet. Medierne beretter i stigende grad om kedelige situationer, hvor magtanvendelse bliver det primære svar på komplekse pædagogiske udfordringer.

At pengene ikke nødvendigvis følger med eleven, når denne bevæger sig fra specialområdet og ind i normalområdet, som bl.a. påpeget af Ann-Elisabeth Knudsen i nærværende tidsskrift, betyder, at lærerne hverken har den nødvendige uddannelse til at håndtere fx udadreagerende elever eller de fornødne ressourcer (fx tolærerordning) i undervisningen. Dette indskrænker lærerens handlemuligheder til mere ureflekteret magtanvendelse.

Magtanvendelser er, som skrevet, noget, der fylder stadigt mere og mere i medierne. Det har fået en større offentlig bevågenhed og er derfor også noget, som mange mennesker har fået en holdning til – men hvad dækker begrebet egentlig over?
Som det også fremføres af ere af forfatterne i temanummeret, så har debatten måske nok en tendens til at blive meget sort/hvid – er det godt, eller er det dårligt? Er det noget, som vi skal tolerere, eller er det ikke? Måske netop derfor er der brug for et temanummer, der kan tage begrebet og de praksisser, der refereres til, under (k)ærlig behandling – ikke bare fra én vinkel, men på en måde, så det kan bidrage til en mere nuanceret dialog ved at vise en vifte af perspektiver, tilgange og udgange.

Temaets indhold
I temanummerets første artikel Magtanvendelse i folkeskolen – den juridiske ramme 2014 tager Jørn Vestergaard os med rundt i det juridiske landskab. Artiklen indledes med et nyligt eksempel fra maj 2014, hvor en kvindelig skolelærer ved retten i Hillerød er idømt ti dagbøder på hver 200 kr. som straf for vold med en 6-årig børnehaveklasseelev. Sagen er naturligvis kompleks og har ført til både faglig og offentlig diskussion. Vestergaard udfolder derfor denne kompleksitet for os – såvel i et historisk som et nutidigt perspektiv.

I Fragmenter fra Vestegnen skildrer Jens Michael Nielsen en nyuddannet lærers oplevelser i mødet med praksis. Man får et indblik i, hvordan det opleves at være på en kampplads mellem forskellige former for magt- og afmagtssituationer, der kan forekomme i en skoles kultur.

Herefter følger Maud Rosendahl og Rikke Dues artikel Magtanvendelse i folkeskolen – tre bud på en optimering, hvor forfatterne redegør for, hvordan man ved fælles ind- sats fra både forvaltningsniveau, de enkelte skoler og læreruddannelsen kan få området optimeret, så magtanvendelser minimeres eller helt undgås. En væsentlig pointe for forfatterne er, at man ikke skal være bange for at synliggøre de svære situationer, men tværtom tage læring af disse.

Allan Holmgren udfordrer i artiklen Al magt til læreren magtbegrebet, sådan som det oftest forstås i skolesammenhæng. Gennem en særlig opmærksom på eget sprogbrug må læreren søge at udfordre dominerende diskurser, som er en naturlig del af skolen i samfundet. Tænk blot på diskursen om en særlig ønskelig form for læringsoptimering (”9.z mod Kina” osv.). Ved at have et fokus på at undgå reproduktion af sådanne dominerende diskurser bl.a. ved ægte nysgerrighed på eleverne får læreren reel magt over un- dervisningssituation. Dermed bliver magten anvendelig.

Når en lærer eller en pædagog står i en svær situation, hvor vedkommende ikke kan forstå, hvorfor en elev gør, som han/hun gør, så indtræffer der en følelse af afmagt. Og med afmagten er forråelsen – og magtanvendelserne – ikke langt væk. Sådan beskriver Dorthe Birkmose i artiklen Fysiske magtanvendelser skaber afmagt hos alle en ikke helt ukendt situation i det pædagogiske arbejde. Det afgørende spørgsmål i en sådan sammenhæng bliver, hvad den professionelle stiller op med afmagtsfølelsen, som kun kan dæmpes ved at tage magt. Tager de magten på den rå måde, eller tager de magten ved at tænke fagligt? For netop de professionelles faglighed(er) og en styrkelse heraf er nøglen til at undgå magtanvendelser.

Med afsæt i mantraet Alle magtanvendelser er et pædagogisk nederlag giver Bo Hejlskov Elvén indsigt i en række konkrete metoder og strategier til, hvordan man som lærer eller pædagog både kan forebygge, men også håndtere magtanvendelser i skolen. Én af de strategier, som Elvén fremhæver som vigtig, vedrører, hvordan vi stiller krav til eleverne på en hensigtsmæssig måde. For vi må ikke holde op med at stille krav, selvom det netop er i sådanne situationer, at de fleste magtanvendelser opstår.

I artiklen Børn med alle slags hjerner stiller Ann-Elisabeth Knudsen spørgsmålet: Hvor rummelig kan vores folkeskole egentlig være? Svaret på dette spørgsmål skal måske ikke kun findes i vores værdier og holdninger – eller i et økonomisk rationale for den sags skyld. Ærindet er med udgangspunkt i hjerneforskningen at skabe et overblik over, hvor forskellige de børn, vi ønsker inkluderet, egentlig er, og hvad der kræves af lære- ren i forhold til det ”inkluderede” barn og de andre børn i klassen. Det bliver dermed en central pointe hos forfatteren, at inklusion aldrig må være en spareøvelse.

I brevet Kære skoleledere, lærere og pædagoger og forældre skildrer Marie Louise Lewis sine oplevelser og bekymringer som mor i forhold til sin søns faglige og sociale trivsel i begyndelsen af skoleforløbet. Historien illustrerer, hvordan hendes søn som elev har oplevet at blive ekskluderet af lærere og skoleledelse, og hvordan hun har oplevet følelsen af afmagt over for et institutionelt system, der ikke har de nødvendige ressourcer og rammebetingelser, der betinger en vellykket inklusionsindsats.

Udenfor tema
Her beskriver Jonatan Kolding Karnøe i artiklen iPad i en læringssammenhæng de kompetencer, som lærerne på Fløng skole oplever som forudsætning for dette arbejde. Forfatteren udvikler på denne baggrund to modeller, der giver mulighed for fælles sprog, der muliggør en dialog om, hvordan man arbejder med bestemte kompetencer.

Jubilæum: I Unge Pædagoger 1939-2014 – 75 år – en kavalkade fortæller Ole Gade en lille historie om dette tidsskrifts lange historie. Som afslutning bringes en præsentation af jubilæumsbogen Kampen om eleven – hvordan skolen skaber elever, som udsendes til abonnenterne i som tidsskriftet nr. 4-2014.

Magtanvendelse i folkeskolen – den juridiske ramme 2014
Af Jørn Vestergaard

Fragtmenter fra Vestegnen
Af Jens Michael Nielsen

Magtanvendelse i folkeskolen – tre bud på optimering.
Af Maud Rosendahl og Rikke Due

Al magt til læreren – Ord, identitet, fortællinger
Af Allan Holmgren

Fysiske magtanvendelser skaber AFMAGT hos alle
Af Dorthe Birkmose

Alle magtanvendelser er et pædagogisk nederlag
Af Bo Hejlskov Elvén

Børn med alle slags hjerner – Forståelse og inklusion
Af Ann-Elisabeth Knudsen

Kære skoleledere, lærere, pædagoger og forældre
Af Marie-Louise Lewis

ANMELDELSER
Annelise Dahlbæk: Studiegruppen – etablering, facilitering og udvikling
Af Birgit Brænder

Thorkild Thejsen: Lærernes kampe – Kampen for skolen
Af Sten Larsen

UDENFOR TEMA
Fløng-modellerne
Af Jonatan Kolding Karnøe

Unge Pædagoger 1939-2014 – 75 år – en kavalkade
Af Ole Gade

Jubilæumsbogen ”Kampen om eleven” – en præsentation


Temanummeret redigeret af Rikke Due, Theis Hoppe, Morten Korf, Christina Alice Breinbjerg & Stine Maria Titskov

96,00 dkk

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-101