0 varer
0,00 dkk

Samfundsteori & samtidsdiagnose

En introduktion til sytten nyere samfundstænkere for det pædagogiske felt
Samfundsteori og samfundsdiagnose_Forside
348,00 dkk
Name Range Discount
Køb mere end 5 og få 10% rabat 5 - 100 10 %

Antal sider: 318

ISBN:
9788792914002

Samfundsteori & samtidsdiagnose

En introduktion til sytten nyere samfundstænkere for det pædagogiske felt
Forfatter(e): Michael Hviid Jacobsen og Anders Petersen (red.) (2012)

Samfundsteori & Samtidsdiagnose præsenterer læseren for, hvordan en lang række nyere samfundstænkere ikke bare har udviklet interessante begreber for og teorier om nutidens samfund, men også hvordan deres forfatterskaber rummer potentialer til kritisk at forstå, diagnosticere og dissekere den samtid, vi lever i.

Samfundsteori & Samtidsdiagnose er fortrinsvis skrevet med henblik på at vise anvendeligheden af samfundsteoretiske og samtidsdiagnostiske teorier for dem, der arbejder med pædagogiske problemstillinger om læring, uddannelse, undervisning og pædagogik, men bogen henvender sig til alle, der har interesse for samfundsteori, og som ønsker en overskuelig og lettilgængelig introduktion til en række af nutidens mest læste og diskuterede samfundstænkere og samtidsdiagnostikere.

Stuart Hall ● Thomas Ziehe ● Pierre Bourdieu ● Anthony Giddens ● Ulrich Beck ● Zygmunt Bauman ● Axel Honneth ● Michel Maffesoli ● Slavoj Žižek ● Richard Sennett ● Giorgio Agamben ● Arlie Russell Hochschild ● George Ritzer ● Bruno Latour ● Nikolas Rose ● Judith Butler ● Alain Ehrenberg

Gennem bogen præsenteres læseren for introduktioner til intet mindre end sytten inspirerende forfatterskaber, der bl.a. er optaget af temaer som risikosamfund, anerkendelse, moral, globalisering, identitet, subkultur, sociale patologier, massesamfund, politik, følelser, krop, ungdom, social ulighed, fællesskab og kapitalismekritik. Alle bogens kapitler rummer desuden overvejelser om eller eksempler på, hvordan generelle samfundsteoretiske og samtidsdiagnostiske begreber og perspektiver har betydning for analyser af det pædagogiske felt.

Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi, og Anders Petersen, lektor i sociologi, begge ansat på Institut for Sociologi & Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet. De har i en årrække været optaget af at diskutere og vise anvendeligheden af nyere samfundsvidenskabelig teori inden for en lang række forskellige felter.

348,00 dkk
Name Range Discount
Køb mere end 5 og få 10% rabat 5 - 100 10 %

Anmeldelser

Bogen er generelt rettet mod alle, der gerne vil opnå et overblik over nyere samfundsteori. Desuden er bogen mere specifikt målrettet pædagogiske fagfolk og de problemstillinger, de konfronteres med i forhold til ungdomskultur, undervisning, læring og uddannelse. Bogen kan formidles til de lånere, der har brug for en fagligt velfunderet fremstilling af nutidige samfundsteorier og forklaring på samtidens temaer [...]

Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi og Anders Petersen, lektor i sociologi, begge ansat ved Aalborg Universitet. Den indeholder præsentationer af 17 nyere samfundstænkere, deres teorier og samtidsdiagnoser. Universitetsuddannede folk inden for samfundsfaglige fag har skrevet præsentationerne. Tænkerne er bl.a. Thomas Ziehe, Pierre Bourdieu, Ulrich Beck, Zygmunt Bauman, Axel Honneth. Deres teorier omfatter tidens temaer som fx globalisering, risikosamfund i nutidssammenhæng. Bogens sprog er på et fagligt højt niveau. Den er veludstyret med noter og litteraturhenvisninger. Sidst i bogen findes forfatterportrætter af artikelforfatterne [...]

Grundig bog om betydningsfulde tænkere og deres teorier sat ind i nutidssammenhæng. Interessant og svær læsning.

- Else Marie Reedtz Cohen

Lektørudtalelse

Antal sider: 318

ISBN:
9788792914002