0 varer
0,00 dkk

Et kristent funderet religionsfag

En undersøgelse af kristendoms særlige status i skolen
Karna omslag
329,00 dkk

Antal sider: 248

Et kristent funderet religionsfag

En undersøgelse af kristendoms særlige status i skolen
Forfatter(e): Karna Kjeldsen (2019)

Denne bog undersøger, hvordan kristendom indtager en særlig plads i de danske skoler, både på politisk niveau, men også helt ned på elevniveau, hvor eleverne forventes at lære af de kristne budskaber og blive formet som mennesker på baggrund af de kristne dyder, mens andre religioner behandles med behørig afstand og analyseres med kritisk distance som religioner, man skal lære om.

Bogen beskriver, hvordan kristendomsfaget har udviklet sig gennem tiden og hvordan kristendoms særlige status i skolen både er en historisk og nutidig faktor i undervisningen. Bogens centrale analyser af læremidler og den intenderede undervisning i skolen viser med al tydelighed, hvordan kristendom behandles væsenligt anderledes end andre religioner og får en enestående rolle som kilde til visdom og etiske overvejelser, der skal forme elevernes forståelse af centrale livsvilkår og samfundsleveregler. Denne status kommer ingen andre religioner i nærheden af; en status, som i en religionsvidenskabelig optik kan blive problematisk, fordi religionerne i fagets bestemmelser og undervisningsmaterialerne langtfra bliver behandlet på samme måde.

Bogens unikke blik for, hvordan religioner fremstilles og behandles forskelligt er essentielt for skolens kristendoms- og religionslærere i deres didaktiske overvejelser og planlægning af undervisningen. Bogen er ligeledes relevant for studerende og undervisere i KLM og Kristendomskundskab/religion på læreruddannelsen, såvel som interesserede i krydsfeltet mellem religionsvidenskab og skole.

329,00 dkk

Antal sider: 248