1 vare
46,00 dkk

2019, nr. 1

125,00 dkk

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-514

2019, nr. 1

Tema: Køn og pædagogik
LEDER: Køn og pædagogik

Du sidder nok med det kønneste tidsskrift længe. Fuld af kønne artikler, skrevet af kønne forfattere med kønne ønsker om de bedste betingelser for vores kønne børn i skolen og livet generelt. Køn er et simpelt ord – kun én stavelse, én vokal, rammet ind af et hårdt K og afrundet af et blødt N. I midten lyden af et stort øøøhhh! Rent metaforisk afspejler ordet køn på mange måder de konflikter, modsætningsforhold og spørgsmål, som samtaler om køn tegner i dag. Samtalerne har historiske rødder og er politisk ladede. Det skaber en spændende debat, hvori man ret forenklet kan finde to positioner, som som dog af og til bliver skarpt opdelt mellem en kulturel og biologisk forståelse af køn.

Perspektiver på køn

To perspektiver har særligt præget kønsdebatten, hhv. et kulturelt og et biologisk perspektiv. Når køn forbindes til et kulturelt perspektiv, har forskning, debat og teori ofte forklaret køn som noget, der opstår som resultat af vores sociale praksis og samvær. I dette perspektiv er køn ikke noget, man er, men noget man gør og bliver gjort til. Her bliver køn, eksempelvis kvinde/mand eller dreng/pige set som noget, der forhandles og skabes i spændingsfeltet mellem historisk kulturelle forhold og så de aktuelle situationer, hvor liv leves.

Det biologiske perspektiv på køn er en anden måde at se køn på end det kulturelle perspektiv. I det biologiske perspektiv fødes man som sit køn. Som pige eller dreng. Teoretisk har litteraturen søgt at begrunde drenge og pigers adfærd i de biologiske forskelle, der kan være mellem kønnene. Man har talt om drenge- og pigehjerner eller forklaret adfærd ud fra evolutionære overlevelsesstrategier.

At åbne kønsdebatten op

I den pædagogiske kønsdebat har det kulturelle og biologiske perspektiv stået i et modsætningsforhold. Debatten synes relevant, men det er ikke dette tidsskrifts intention at tage den op. Vores forfattere placerer sig i forskellige perspektiver. I deres artikler søger de fra forskellige vinkler at give kønsindblik i skolen. De mange vinkler til at give læseren det bedst mulige indblik. Et indblik, der efterfølgende kan åbne en debat.

Det tidsskrift som du, kønne læser, holder her i hånden eller læser på din skærm, er netop udfærdiget med ambitionen om at bringe indblik og åbenhed ind i kønsdebatten. En sådan åbenhed bør altid søges forankret i vores uddannelser, videreuddannelser, i forskning og de rum i skoler og institutioner, hvori børn og unge færdes.

Tidsskriftets ambition

I ambitionen om at få køn i spil i uddannelse har UP med dette temanummer valgt at koble artiklerne til de pædagogiske fag på læreruddannelsen. Køn løftes derved op og behandles fra psykologiske, didaktiske, specialpædagogiske og andetsprogs-relaterede perspektiver. Køn er altså ikke noget som færdigbehandles i et enkelt fag, men derimod noget, som er i spil på tværs af fag, og i en bredere forstand også på tværs af uddannelser.

Vi har valgt at give temanummerets forfattere mulighed for at afslutte hver artikel med refleksionsspørgsmål, som de finder centrale at forholde sig til i relation til deres artikel. Spørgsmålene kan tjene som afsæt for videre tænkning, bearbejdning og nye spørgsmål.

Dette temanummer starter med en overbliksartikel som giver læseren et afsæt for at diskutere køn. Herefter følger tre artikler, der behandler køn med afsæt i særligt psykologiske temaer. Efterfølgende behandles didaktiske perspektiver på køn i tre artikler, som efterfølges af tre artikler om køn med et kulturelt andetsprogsperspektiv. Herefter følger to artikler, hvor køn behandles fra et specialpædagogisk perspektiv. Til slut indbydes læserne til et kig ind i praksis. For yderligere at åbne tidsskriftet for læseren præsenteres temanummerets bidrag kort herunder.

Tidsskriftets bidrag

I temanummerets indledende og rammesættende artikel “Kønsbevidst pædagogik – et anliggende for læreruddannelsen? Pædagoguddannelse, læreruddannelse og det kønnede fravær” af Tekla Canger diskuteres det, hvorfor køn netop er et anliggende for læreruddannelsen. Her bliver vi introduceret til kønsbevidst pædagogik som en pragmatisk tilgang til den kønnede dimension i læreruddannelsens pædagogiske fag.

Jo Krøjer udfordrer i artiklen “Skoleelevers modstand mod traditionel kønsarbejdsdeling i folkeskolen” påstanden om, at skolen tilgodeser piger. Denne diskussion medfører, at man fastholder en traditionel opfattelse af kønnene, hvor hvert køn har sine egne potentialer og behov. I stedet bør man forholde sig til, hvordan andre måder at se køn på kan give nyt indblik i skolen.

I artiklen “12-talspigerne – Præstationskulturens nye generation af piger?” åbner Katrine Weiland Willaa og Jill Mehlbye en debat om den gruppe af piger, som scorer ekstraordinært høje karakterer. Forfatterne stiller spørgsmålstegn ved, om antagelsen om, at pigerne ikke trives, holder stik, og med et forskningsafsæt fremlægger forfatterne, hvad vi egentlig ved om fænomenet.

Under overskriften “De ’vanskelige’ drenge: Når dynamikker i skolens fællesskaber resulterer i stærke kønskonstruktioner og modstand mod skolens læringsdagsorden“ fremlægger Pia Frederiksen resultater fra en række casestudier. Artiklen fremlægger  dilemmaer, hvor man blandt andet kun er en “rigtig” dreng, hvis man viser modstand mod læring.

Niels Egelund belyser i sin artikel “Køn og pædagogik” en række af de forskelle, der er på drenge og pigers præstationer i skolen. På baggrund af disse forskelle peger han på, at det er relevant at overveje, om der er behov for at anvende forskellige tilgange til undervisningen af piger og drenge.

Anders Simmelkiær tager i sin artikel “Lyserød, ligestilling og læremidler” fat på det forhold, at undervisningens didaktik i stigende grad præges af læremidler. Han belyser, hvilke kønssyn, der findes i to eksempler på læremidler, og hvilken betydning det har, at lærere er klædt ordentligt på til at udfordre rodfæstede diskurser omkring køn.

Ea Maj Dobel og Bonnie Vittrup tager i deres artikel “Hvorfor og hvordan køn er et fælles, fagligt og didaktisk anliggende” afsæt i to eksempler fra lærerstuderendes praktikforløb med henblik på at belyse, hvordan man med et undersøgende, fællesskabsorienteret perspektiv på undervisning kan professionalisere de studerendes didaktiske kompetencer i forhold til kønskategorien og de relationer, som køn interagerer med i et klasserum.

Tom Steffensen og Merete Hull Havgaard diskuterer i ”Minoritetselevers deltagelse i fag – en klasserumscase belyst med sprogdidaktiske og interkulturelle perspektiver” på baggrund af et forskningsprojekt, hvordan sprogdidaktiske og interkulturelle perspektiver komplementerer hinanden. De tager udgangspunkt i en gruppe piger med minoritetsbaggrund, der reagerer med modstand mod en undervisning, de oplever som uvedkommende og lærerstyret.

Annette Søndergaard Gregersen argumenterer for en sociologisk forklaring i ”Køn, etnicitet og positionering i fremmedsprogslæring i det flersprogede klasserum”, hvor hun udfordrer og opfordrer læseren til at opstille tydelige valg af andre positioner end de gængse for at skabe mulighed for at klare samfundets uddannelseskrav.

Anna-Vera Meidell Sigsgaard og Hanne Vandal Hansen belyser i ”Engagerende og faglig sprogpædagogik for flersprogede drenge”, hvordan sprogbaseret fagundervisning kan være med til at understøtte faglig, social og personlig læring, så alle får lige muligheder i grundskolen, herunder med særligt fokus på flersprogede drenge.

Gennem et fokus på sociale kategorier beskriver Laila Colding Lagermann i artiklen “Bryd kategoriseringens magt”, hvordan der til læreres forståelser af bestemte børn knytter sig særlige sociale, kulturelle og ofte også kønnede forventninger, og foreslår afslutningsvis idéen om en bevægelig undervisningsform som mulig vej til at overskride marginale positioner i en skolesammenhæng.

Herefter bringes et interview med Birgitte Possing under titlen “Kønsforventninger og pædagogik i skolen”, som kobler historiske perspektiver på køn til skolens aktuelle udfordringer og berører både direkte og indirekte spørgsmål vedrørende folkeskolens formål og dens inkluderende grundlag.

Til slut inviterer Markus Krarup og Jonas Bæk læserne ind i praksis med artiklen “Praksisblik: Køn i og med teknologiforståelse”, der viser, hvordan man med en konkret didaktisk strategi kan komme uden om forudindtagelser i forhold til køn i et fag, som i manges øjne ikke er pigernes kop te, nemlig teknologiforståelse.

Det er UP’s håb, at du som læser inspireres, fascineres og måske provokeres, og vi ønsker dig rigtig god læselyst.

Kønsbevidst pædagogik – et anliggende for læreruddannelsen? Pædagoguddannelse, læreruddannelse og det kønnede fravær
Af Tekla Canger

Skoleelevers modstand mod traditionel kønsarbejdsdeling i folkeskolen
Af Jo Krøjer

12-talspigerne – Præstationskulturens nye generation af piger?
Af Katrine Weiland Willaa & Jill Mehlbye

De ’vanskelige’ drenge: Når dynamikker i skolens fællesskaber resulterer i stærke kønskonstruktioner og modstand mod skolens læringsdagsorden
Af Pia Frederiksen

Køn og pædagogik
Af Niels Egelund

Lyserød, ligestilling og læremidler
Af Anders Simmelkiær

Hvorfor og hvordan køn er et fælles, fagligt og didaktisk anliggende
Af Ea Maj Dobel & Bonnie Vittrup

Minoritetselevers deltagelse i fag – en klasserumscase belyst med sprogdidaktiske og interkulturelle perspektiver
Af Tom Steffensen & Merete Hull Havgaard

Køn, etnicitet og positionering i fremmedsprogslæring i det flersprogede klasserum
Af Annette Søndergaard Gregersen

Engagerende og faglig sprogpædagogik for flersprogede drenge
Af Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Hanne Vandal Hansen

Bryd kategoriseringens magt
Af Laila Colding Lagermann

Kønsforventninger og pædagogik i skolen. Interview med Birgitte Possing
Af Hasse Møller

Praksisblik: Køn i og med teknologiforståelse
Af Markus Krarup & Jonas Bæk


Temanummeret er redigeret af Jonatan Kolding Karnøe, Ida Halling, Andersen, Hasse Herold Møller & Thomas Stuart Lindsay (gæstered.)

125,00 dkk

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-514