1 vare
46,00 dkk
Se kurv “2010, nr. 2” er blevet tilføjet til din kurv.

2018, nr. 2

Forside 2:2018
125,00 dkk

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-453

2018, nr. 2

Tema: Dannet til digitalisering?
LEDER: Dannet til digitalisering?

Over de sidste 25 år har begrebet digital dannelse ikke bare vundet indpas, det har fået en helt central plads i debatten om dannelse, hvor det som selvstændigt begreb efterlader det indtryk, at der er tale om en helt særlig form for dannelse. Grunden hertil er tydelig. Vi er hele tiden online og vi interagerer på daglig basis med digitale teknologier, der sætter os i forbindelse med en ukontrollerbar informationsstrøm. Verden er blevet digital, og det opleves som en betydelig forandring af den måde, vi er sammen på. Behovet for digital dannelse melder sig.

UP stiller derfor i dette temanummer spørgsmålet:

DANNET TIL DIGITALISERING?

Spørgsmålet er bredt. Heri rummes det ofte stillede spørgsmål; besidder børn og unge den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer til at navigere i et digitaliseret samfund? Men det rummer også et måske endnu mere relevant spørgsmål; danner vi børn og unge til deltagelse i et fortsat digitalt samfund?

For hvad er afgørende for den digitale dannelse? Er det tilstrækkeligt at kunne begå sig digitalt? Eller handler det om at opbygge kompetencer til selv at kunne påvirke den digitale udvikling, for at kunne påvirke fremtidens samfund?
Vi har spurgt nogle af dem, der allerede nu har emnet tæt inde på livet i deres arbejde med og for børn og unge, hvilken betydning den stigende digitalisering har for dannelse, og hvordan der bedst støttes op om børnenes udvikling. Således har Børns Vilkår, Red Barnet og Danmarks Lærerforening givet et billede af, hvordan dannelse i nutidens samfund, naturligt vil være digital; hvordan skolen må påtage sig en del af ansvaret for at bidrage med viden og digitale kompetencer; og hvordan den digitale virkelighed rummer en række risici, som er vigtige at kende til.

Dette temas artikler behandler hver især aspekter af denne dannelsesopgave, og de præsenteres i tre dele med emnerne digital dannelse som begreb, digital dannelse i skolen og den digitale virkelighed.

Digital dannelse som begreb
I artiklen Hvad er digital dannelse og hvordan fremmer skolen den? behandler dr.phil og professor i medievidenskab ­Kirsten ­Drotner begrebet “digital dannelse”, 25 år efter hun introducerede det i Danmark. Debatten om børn og unges brug af medier er tiltagende og bør ske på et oplyst grundlag. Løsningen er ikke at slukke, men heller ikke at forvente at børn og unge er digitalt indfødte, som selv kan lære, hvad skal læres om det digitale. Digital dannelse er til dels en opgave, skolen skal tage sig af, og det skal ske på baggrund af den viden, som allerede eksisterer.

I Dannelse, digitalisering og dataficering redegør forskningschef Thomas Illum Hansen for, hvordan vi kan tænke digital dannelse ind i skolens domæne. Han viser os gennem den didaktiske domænemodel, at skolen er den centrale dannelsesinstitution og den vigtigste videreformidler af fælles kultur og tradition. Forfatteren argumenterer for, at den digitale virkelighed må tænkes ind i alle aspekter af dannelsen, samtidig med at den fordrer disciplinering af eleven, når det kommer til hverdagsbrugen af de digitale teknologier og sociale medier i skolen.

Digital dannelse i skolen
Artiklen Kreativ programmering med børn er et indblik i forskningsprojektet Code’n’Learn. Her viser lektor og ph.d.-studerende Claus Auning, lektor Michael Bjørneboe Korn og adjunkt Mette Auning, hvordan de i praksis har arbejdet med børn, lærere og pædagogers kreativ eksperimenterende tilgang til programmering og forståelse af de muligheder, udviklingen af digitale teknologier bringer med sig. Programmering skal være sjovt, meningsfuldt og håndgribeligt og skal sætte gang i kreative processer, hvor der leges og eksperimenteres med digitale teknologier. Ingen behøver være eksperter på forhånd – hverken børn, lærere eller pædagoger.

I Teknologiforståelse og proceskompetence redegør folkeskolelærerne Jonas Bæk og Markus Krarup for deres arbejde med forsøgsvalgfaget teknologiforståelse, som siden sommerferien har været udbudt på 13 folkeskoler. På Mørkhøj Skole er undervisningen tilrettelagt for at imødekomme alment dannende proceskompetencer, fordi teknologiforståelse er meget mere end leg med robotter og teknologi.

I artiklen Teknologier i klasseværelset – en magtfuld fristelse giver adjunkt Jesper Aagaard på baggrund af sin ph.d. os et indblik i danske gymnasieelevers forhold til de digitale hjælpemidler, de har med i undervisningen. Brugen af computere er forbundet med vanen, og de sociale medier ligger i fingerspidserne. At lade sig distrahere er ikke noget eleverne bevidst vælger, og de kan ikke klandres for at være hverken dumme eller dovne, når de pludselig er på Facebook midt i undervisningen.

I artiklen Fra toxic til MVP – didaktik og digital dannelse i e-sport griber cand.scient. i Idræt og Sundhed, Rasmus Burich, fat i mange børn og unges yndlingsaktivitet; computerspil. Spillene har længe haft et dårligt ry for at være en aktivitet, man lavede alene på sit værelse, og det har ikke været regnet for meget mere end underholdning. I dag skyder e-sportsklubber op overalt i landet, og den øgede interesse for at spille fx. Counter Strike og League of Legends i foreningsregi stiller krav til uddannede instruktører, der kan tilrettelægge træningen, så holdet udvikler sig sammen og individerne udvikler sig til at indgå i fællesskaber. Forfatteren præsenterer os for e-sportshjulet, der giver indblik i, hvordan e-sportsundervisning kan tilrettelægges, så aktiviteten bliver både udviklende og dannende.

Den digitale virkelighed
I artiklen (Digital) dannelse til myndighed og demokrati sætter ph.d.-stipendiat Mads Vestergaard og forsker Michael Hedegaard Hansen fra Center for Information og Boblestudier digitaliseringsrevolutionen under lup og viser, hvordan informationsstrømmen kræver et fokus på skolens dannelsesopgave og nye undervisningsmaterialer, der danner eleverne til kritiske medborgere. Forfatterne reaktualiserer klassiske dannelsesidealer, der i en vigtig tid har stået i baggrunden af en faglighedsdiskurs.

I temanummerets sidste artikel Kriminalitet eller dårlig stil? – Juridiske aspekter ved digital dannelse fører lektor i strafferet og procesret Nicolaj Sivan Holst os gennem de strafferetlige konsekvenser ved uhensigtsmæssig digital adfærd. I lyset af aktuelle sager gennemgår han, hvordan de digitale medier nok har givet os en ny arena at agere på, men viser, at Straffeloven også her er gældende og har til formål at beskytte personers liv, helbred, ejendom, seksuelle selvbestemmelse og integritet. Artiklen behandler især de to sidstnævnte emner med henblik på at perspektivere børn og unges kommunikation på digitale medier og den opgave, vi som forældre, lærere, pædagoger, m.fl. står overfor, når vi skal lære børn og unge, hvad der er lovligt og ulovligt på internettet.

Dannet til digitalisering?
Dette tema står i lyset af nylige begivenheder. Imens artiklerne til nærværende tidsskrift var i gang med at blive skrevet, blev mediebilledet pludseligt fyldt af nyheden om, at politiet i Danmark havde sigtet over 1000 unge for deling af en video med børnepornografisk indhold, og emnet blev om muligt endnu mere relevant.

Det blev tydeligt for enhver, at bliver det sociale liv digitalt, må dannelsen også blive det. Vi er som samfund nødsaget til at adressere emnet og samtidig indse, at vi ikke længere kan læne os op ad forvisningen om, at de digitalt indfødte børn og unge naturligt tilegner sig færdselsreglerne på nettet.

Temaet for dette nummer drejede sig nu ikke længere om udelukkende at gøre opmærksom på behovet for at styrke den digitale dannelse, men også at inspirere til, hvordan man griber opgaven an som lærer, pædagog eller anden professionel omkring børn og unge.

Med den nævnte sag i bevidstheden og med de seneste afsløringer af Cambridge Analyticas misbrug af oplysninger om Facebook-brugeres færden til brug ved den amerikanske valgkamp, står det klart, at det er nødvendigt at klæde børn og unge bedre på til at færdes på nettet. Ligesom det har været en naturlig del af skolens opgave at undervise eleverne i trafikkens færdselsregler, må det være tilsvarende naturligt at behandle færdselsreglerne på nettet. Her er det ikke nok at tale om god og dårlig adfærd – nej, det skal gøres tydeligt, hvad der er lovligt og ulovligt på internettet. Og på samme måde som vi lærer eleverne om demokrati og folkestyre, må vi lære dem at tolke informationsstrømmen og forstå internettet og de store internetspilleres natur og dispositioner, så de på egen hånd kan navigere og sortere i underholdning, fake news, information og alternative fakta ­— med andre ord lægger digital dannelse op til en styrkelse af kompetencer som selvstændig og kritisk tænkning.

UP har i dette tema ønsket at vise, hvilken betydning den stigende digitalisering af samfundet har for de unges deltagelsesmuligheder i sociale fællesskaber og i samfundet i det hele taget, fordi dannelse i dag uundgåeligt også foregår i digitale arenaer. Det handler ikke om at slukke – for det kan vi ikke – men at tage fat og kaste sig ud i det, når digitalisering kommer på dagsordenen i landets skoler.

Hvad er digital dannelse og hvordan fremmer skolen den?
Af Kirsten Drotner

Dannelse, digitalisering og dataficering – Hvad gemmer sig bag begrebet digital dannelse?
Af Thomas Illum Hansen

Kreativ programmering med børn: Resultater fra forskningsprojektet Code’n’Learn
Af Michael Bjørneboe Korn, Mette Auning og Claus Auning

Teknologiforståelse og proceskompetencer – erfaringer fra forsøgsvalgfaget
Af Jonas Bæk og Markus Krarup

Teknologier i klasselokalet – en magtfuld fristelse
Af Jesper Aagaard

Fra toxic til MVP – didaktik og digital dannelse i e-sport
Af Rasmus Burich

(Digital) dannelse til myndighed og demokrati
Af Mads Vestergaard og Michael Hedegaard Hansen

Kriminalitet eller dårlig stil? – juridiske aspekter ved digital dannelse
Af Nicolaj Sivan Holst


Temanummeret er redigeret af Bolette Bodeholt og Sisse Laier

125,00 dkk

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-453