1 vare
46,00 dkk
Se kurv “2011, nr. 4” er blevet tilføjet til din kurv.

2015, nr. 4

Postkort_UP_Nr. 4 2015_press
96,00 dkk

Antal sider: 128

ISBN:
978-87-92914-194

2015, nr. 4

Tema: I skole med flere sprog

Her præsenteres en række helt konkret didaktisk orienterede handleredskaber, der kan kvalificere undervisningen af elever med flere sprog. De fortjener og behøver opmærksomhed, hvis de skal have muligheder for at blive så dygtige, som de kan.


LEDER: Alle elever skal blive så dygtige som de kan!
At være to- eller flersproget må helt grundlæggende betragtes som en ressource, da det betyder, at man mestrer og kan begå sig på flere sprog. I skolen kommer det ofte til syne som en identitetsmarkør, der har betydning for, hvordan eleven mødes af kammerater og lærere, og for hvilke forventninger og krav der er til det faglige udbytte af undervisningen. Sidst men ikke mindst er det et særligt vilkår for at kunne deltage i en undervisning, hvis indhold er sprogligt baseret. Skal alle elever have mulighed for at blive så dygtige, som de kan, betyder det for disse elever, at der skal tages højde for, at de deltager i en undervisning, der er tilrettelagt på et sprog, som ikke er deres modersmål. Dette kræver en specialiseret viden, idet læreren skal kunne vurdere elevernes faglige såvel, som sproglige udbytte og udvikling, have øje for, hvornår og hvordan sproget har særlig betydning for tilegnelsen af fagets indhold og tilrettelægge forløb, hvor man allerede i sin planlægning overvejer, hvordan fagets sproglige dimension kan blive en del af og ikke en forudsætning for tilegnelsen af det faglige indhold.

Når vi ser på gruppen af tosprogede elever, må vi konstatere, at vi har et kæmpe ressourcespild i Danmark, eftersom ca. halvdelen forlader folkeskolen uden de nødvendige kompetencer for fortsat uddannelse.

Sådan indledtes lederen af et temanummer om tosprogede elever fra 2009, og sådan kan vi desværre stadig skrive her seks år senere. Det er nemlig fortsat sådan, at PISA-undersøgelserne viser, at de tosprogede elever klarer sig markant dårligere end etnisk danske jævnaldrende. Det at være tosproget har altså stadig en afgørende betydning for elevernes muligheder for at få et optimalt udbytte af undervisningen i folkeskolen.

Men hvorfor så i det hele taget udgive endnu et temanummer om tosprogede elever i folkeskolen, hvis situationen er uændret? For det første fordi det er et område, der ikke må glemmes. For det andet fordi der for nyligt er sket særdeles store ændringer på området, og hvis disse skal kunne skabe de nødvendige forandringer, kommer det til at kræve en massiv og målrettet indsats, som vi ønsker at inspirere lærere, lærerstuderende og andre aktører til at tage del i.

Det kan næppe være gået mange næser forbi, at vores fælles folkeskole de seneste år har undergået gennemgribende forandringer, som i høj grad stadig pågår. Her tænkes der selvfølgelig på den helt nye læreruddannelse, som trådte i kraft i 2013, folkeskolereformen og de nye forenklede Fælles Mål fra 2014, som sammen med lærernes ændrede arbejdstidsaftale og målsætningerne om øget inklusion har betydet, at ”den nye folkeskole” har været på alles læber og har taget meget plads i mediebilledet – dette både på de sociale og i de mere traditionelle medier. En særlig elevgruppe – nemlig de tosprogede elever – er om nogen blevet berørt af disse forandringer, hvilket dog på forunderlig vis er blevet nærmest fuldstændigt forbigået af førnævnte opmærksomhed. Dansk som andetsprog bliver med den nye læreruddannelse fra 2013 nu ikke længere tilbudt som linjefag, men alle lærerstuderende skal undervises i fagområdet på et mere generelt niveau. Hvor det gamle linjefag fyldte 36 ECTS-point, fylder den nye generelle uddannelse i fagområdet 10 ECTS-point og tilrettelægges som ét modul under fagområdet Lærerens Grundfaglighed. Det vil sige, at læreruddannelsen ikke længere kommer til at uddanne de specialister, der lige nu rådgiver deres kollegaer i forhold til undervisning af tosprogede elever på samme måde, som vi kender det fra for eksempel AKT- eller læsevejlederen. I folkeskolen skal dansk som andetsprog nu praktiseres som en dimension i alle fag, hvorfor området er skrevet ind i alle Fælles Mål og derfor bliver den almindelige faglærers ansvar at varetage.

UP er først og fremmest meget positive over for det faktum, at der fra politisk hold overhovedet bliver gjort noget på området, og vi håber, at det i denne omgang vil bringe varige forandringer til det bedre. At dansk som andetsprog nu bliver en fast del af alle fag og alle Fælles Mål er som udgangspunkt en rigtig god idé, da man hermed tilgodeser, hvad fagfolk på området længe har påpeget, at tosprogede elevers udbytte af fagene betinges af en sproglig opmærksomhed. Det betragtes ligeledes som positivt, at alle lærerstuderende får en grundlæggende viden om undervisning af tosprogede elever. Men at denne ændring får som konsekvens, at dansk som andetsprog nu ikke længere tilbydes som linjefag, er mildest talt stærkt bekymrende, idet den almindelige faglærer står alene med opgaven og ansvaret, og at der så ikke længere uddannes specialister til at bistå med viden. Fremtiden vil vise, om generalisterne vil blive tilstrækkeligt rustede til at varetage opgaven, eller om der i modsat fald vil opstå et nyt forum for uddannelse af specialister på området. Tvivlen nager!

Da de tosprogede elever fortjener og behøver et helt særligt fokus og opmærksomhed, hvis den indledningsvist påpegede negative tendens skal vendes, og eleverne skal gives muligheden for at blive så dygtige, som de kan, stiller UP skarpt på undervisning af tosprogede elever. Det er vores ønske at give læseren et indblik i fagområdets tilrettelæggelse og vilkår i henholdsvis lovgivningen på området, læreruddannelsen, folkeskolens undervisning af tosprogede elever tilrettelagt som supplerende undervisning eller som en dimension i alle fag. Derudover ønsker vi at give de faglærere, der allerede nu står med denne nye opgave, og de lærerstuderende, der snart gør, en række helt konkrete didaktisk orienterende handleredskaber, der kan kvalificere undervisningen af tosprogede elever.

Temaets indhold
I artiklen Folkeskolereformen: Tosprogundervisning og uddannelsesretfærdighed efterlyser Bergthóra Kristjánsdóttir en folkeskolelov, der ikke er præget af en monokulturel og monosproget uddannelsestænkning. Forfatteren undrer sig over, at mange uddannelsesansvarlige har fravalgt at lade sig inspirere af den multikulturalitet, som karakteriserer bestemmelserne om uddannelser til den flersprogede befolkning i Ontario og konkluderer, at lovgrundlaget både for folkeskolen og læreruddannelsen står i vejen for, at ”folkeskolen kan udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.”

I artiklen Tosprogede har en trumf i ærmet pointerer Anne Holmen i et interview af Carsten Hendriksen, at solstrålehistorier om afghanske superstudenter ikke ændrer ved det faktum, at tosprogede børns faglige niveau halter bagefter deres danske klassekammeraters. Vi har brug for at skrue op for den pædagogiske målrettethed og ned for skrækken for andre sprog, hvis vi skal rette op på skævheden.

Hvis bare børnene lærer dansk er titlen på et interview med Sif Karrebæk lavet af Signe Løntoft. Artiklen beskriver slogannet: Mere dansk, tidligere dansk, kun dansk! Med dette slogan har der i de sidste årtier været et stærkt politisk fokus på at styrke danskkundskaberne hos minoritetsbørn inden skolestart. Men tidlig institutionsstart og sprogstimulering fører ikke nødvendigvis til bedre skoleforudsætninger, viser forskningen.

Birgitte Bækgaard og Sofia Esman præsenterer i artiklen Dansk som andetsprog – et særligt opmærksomhedsområde i folkeskolen den nye lovs beskrivelser af faget. I de nye Fælles Mål for fagene indgår DSA som en dimension i undervisningen i de øvrige fags færdigheds- og vidensmål under det tværgående emne: sproglig udvikling. Artiklen er en indføring i den nye beskrivelse af faget.

Fie Høyrup præsenterer i artiklen Lærer i dansk som andetsprog – fra ekspert til generalist? fagets omtumlede tilværelse i læreruddannelsen, fra linjefag til fællesfag. Forfatteren retter fokus dels mod fagets situation dels mod, at undervisningen i DSA har fået meget forskellige vilkår på de enkelte læreruddannelser, hvilket bør vække bekymring.

En skole i forvandling – når sproget er med i alle fag er titlen på et interview med Karen Esrom Christensen og Pernille Fruergaard fra Nørre Fælles Skole på Nørrebro i København.
Det er en skole, der i midten af 00´erne havde overvejende tosprogede elever. Derfor blev den i 2007 heldagsskole. Få år efter viste prøveresultaterne fra 9. klasse, at skolen lå meget lavt med et gennemsnit på 3.7. Skolens lærere og ledelse stod med en stor udfordring: Hvordan får vi løftet det faglige niveau?

Pauline Gibbons beskriver med artiklen Planlægning af stilladserende undervisning med høje forventninger planlægnings- og implementeringsprocessen af et undervisningsforløb. Først ses på to af de vigtige måder, hvorpå stilladsering kan udføres i klasseværelset og dernæst med forslag til, hvordan man kan gribe planlægningen af et integreret (indhold- og sprog-)forløb an. Forfatteren afslutter med en opsummering af nogle nøgleprincipper, som kan overvejes i udviklingen af et forløb for klassen, som både sørger for stilladserende undervisning med høje forventninger for alle DSA-elever.

I artiklen Det kan også blive for hverdagsagtigt – om udviklingen af tosprogede elevers skolesprog i fagundervisningen ved hjælp af det semantiske koordinatsystem og den semantiske bølge – pointerer Anna-Vera Meidell Sigsgaard, at læreren kan, ved at fokusere på DSA som dimension i sin undervisning og arbejde bevidst med sproget, øge elevernes læringsudbytte. Forfatterens fokus kan hjælpe læreren med at tydeliggøre fagundervisningens sproglige kompleksitet, og hvilke faglige forventninger der gemmer sig i et undervisningsemne. Med de to begreber i hånden kan man i sin planlægning gøre sig tanker om, hvordan den sproglige dimension inddrages i undervisningen.

Laila Colding Lagermann undersøger i artiklen Etnicitet, Skoleliv og læring – gennem marginalisering og overskridende læring fra et perspektiv af levet (unge)liv marginaliseret og overskridende læring, og giver indblik i udvalgte unges identitetsskabelse og sociale selvforståelse. Det handler om unges kampe for at blive en del af, snarere end imod det, der foregår i skolen. De unges perspektiver på og fortællinger om deres liv i og på tværs af skole og fritid peger på, hvordan unges oppositionelle deltagelse og handlinger peger på vigtige samfundskritiker. Forfatteren peger på det potentiale for overskridende læring, der ligger i at inddrage de unge som en del af løsningen snarere end blot som en del af problemet.

Alle forældre er en ressource for deres børn af Marie Neumann Larsen beskriver metoder og erfaringer fra projektet Forældre som Ressource, et udviklingsarbejde hvis formål var at udvikle og afprøve en systematisk didaktik, der involverer alle forældre i deres børns læring, også dem med minoritetsbaggrund og dem, der ikke taler dansk. Forfatteren giver eksempler på, hvordan man kan inddrage børnenes viden om og erfaringer med sprog – også andre sprog end dansk – i skolens undervisning, med henblik på at støtte deres faglige læreprocesser, og hvordan forældrene kan inddrages i dette arbejde.

Tosproglige ordbøger som bro mellem hjem og skole af Anne Marit Vesteraas Danbolt præsenterer et projekt fra Norge, hvor der blev brugt en meget simpel tilgang og metode i samarbejdet mellem hjem og skole. Der ligger en styrke i, at læreren kan tilrette et arbejde med ordbøger, hvor lette ord står på både norsk og elevens eget modersmål, som en ressource i undervisningen, som både læreren og alle eleverne har glæde af. I samarbejdet med hjemmene bad læreren ikke forældrene om noget, som de ikke kunne indfri. Tværtimod indså forældrene, at de havde kompetencer og viden om sprog, som deres børn havde stor gavn af.

Fra vidensressourcer i familien til ressourcer i skolen af Barbara Day tager udgangspunkt i en lærers udsagn: ”I skolen ser vi det, som børnene ikke kan – de ting, som ikke fungerer. Når vi kommer på besøg hjemme, ser vi en hel masse, der helt tydeligt fungerer. At der er mange ting, som der er styr på.” Dette rejser en række spørgsmål om forholdet mellem lærernes viden om elevernes læring i skolen og deres hjemmeliv. Hvad betyder dette forhold for, hvordan eleverne klarer sig i skolen? Hvilken rolle spiller forældrene? Hvordan tackler skolen relationen mellem skolen og hjemmet?

Glæden ved film – Salaam for elever med to sprog giver identifikationsmuligheder i film valgt ud fra modersmålet. Salaam Film & Dialog skaber kulturmøder i undervisningen gennem stærke filmoplevelser og dialog med oplægsholderne.

I TILKNYTNING TIL TEMA
I denne sidste artikel Læseguide – et redskab til at invitere elever inden for i tekster og fag pointerer Jesper Bremholm, at læsning af faglige tekster ofte udgør en stor udfordring for mange lærere og elever. Læseguiden som redskab kan medvirke til at give elever erfaring med at bruge læsning som ressource til tekstbaseret læring. Denne erfaring er en afgørende forudsætning for, at eleverne på lang sigt kan udvikle sig som kompetente mere selvstændige læsere, der er i stand til at bruge læsning til i forskellige situationer at tilegne sig viden om og forstå deres omverden og sig selv, og dermed til at forholde sig selvstændigt, reflekterende og kritisk i forhold til de mange komplekse sammenhænge og fænomener, de møder som individer og borgere i det hypermoderne samfund.

Folkeskolereformen: tosprogundervisning og uddannelsesretfærdighed
Af Bergthora Kristjansdottir

Tosprogede har en trumf i ærmet
Interview med Anne Holmen ved Carsten Henriksen

Hvis bare børnene lærer dansk
Interview med Sif Karrebæk ved Signe Løntoft

Dansk som andetsprog – et særligt opmærksomhedsområde i folkeskolen
Af Birgitte Bækgaard & Sofia Esmann

Lærer i dansk som andetsprog – fra ekspert til generalist
Af Fie Høyrup

En skole i forvandling – når sproget er med i alle fag
Interview med Karen Esrom Christensen og Pernille Fruergaard ved Katrine Bjerring Kristensen og Ole Gade

Planlægning af stilladserende undervisning med høje forventninger
Af Pauline Gibbons

Det kan også blive for hverdagsagtigt
Af Anna-Vera Meldell Sigsgaard

Etnicitet, skoleliv og læring
Af Laila Colding Lagermann

Alle forældre er en ressource for deres børn
Af Maria Neumann Larsen

Tosproglige ordbøger som bro mellem hjem og skole
Af Anne Marit Vesteraas Danbolt

Fra vidensresourcer i familien til resourcer i skolen
Af Barbara Day

Glæden ved film – Salaam for elever med to sprog
Af Charlotte Selvig Svensen & Solveig Thorborg

NotaBene 1: Ministeriel censur?
Af Bergthora Kristjansdottir og Lene Timm

NotaBene 2: En beklagelig skolehistorie
Af Ole Gade

I RELATION TIL TEMA:

Læseguide – et redskab til at invitere elever inden for i tekster og fag
Af Jesper Bremholm

Notabene 3: Hvem er læseren?
Af Egon Clausen

 


Temanummeret redigeret af Bolette BodeholtKatrine Bjerring Kristensen & Ole Gade

96,00 dkk

Antal sider: 128

ISBN:
978-87-92914-194