0 varer
0,00 dkk

2013, nr. 4

UP 2013 Nr. 4x
66,00 dkk
Name Range Discount
Køb mere end 5 og få 10% rabat 5 - 100 10 %

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-040

2013, nr. 4

Tema: Folkeskolens praktisk-musiske fag / Specialpædagogik

Børn gør det bare! For børn er det ingen kunst at skabe kultur. De gør det bare. De ved ikke, det er svært, For voksne kan det være svært at få øje på dybderne i og se betydningen af og turde tage afsæt i denne kultur.


Tema 1: Folkeskolens praktisk-musiske fag

LEDER
Fællesbetegnelsen ”de praktisk-musiske fag” er en samlebetegnelse for fagene idræt, musik, billed­kunst, hjemkundskab, sløjd, og håndarbejde, som alle er undervisningsfag i folkeskole, gymnasium og læreruddannelse. De fleste fag er enten obligatoriske og/eller tilbydes som valgfag. Derudover tilbydes fag som drama, musical, skolekomedie m.m. som særlige valgtilbud på nogle skoler og uddannelsesinstitutioner.

Den praktisk-musiske faggruppe kan opdeles i to typer fag; Fag der eksisterer for samfundets skyld, og fag der eksisterer for individets skyld (Gjerløff & Thejsen, 2011). Man kan sige at fagene dermed karakteriseres ud fra den nytteværdi de har.

I en beskrivelse af hvad der kendetegner fagene i den praktisk-musiske faggruppe, kan der ligeledes anlægges to positioner; i hvilken grad der er tale om at kunne anvende noget (håndværk), og i hvilken grad der er tale om at kunne udtrykke noget (kunst). De praktiske kompetencer individet udvikler, vurderes og prioriteres i forhold til om håndværket er noget der kan anvendes i en samfundsmæssig sammenhæng, eller om der alene er tale om udvikling af personlige udtryksformer og forståelse af kulturlivet (Hjelmar & Møller, 2013).

Men hvorfor er det interessant?
Et temahæfte om de praktisk-musiske fag er interessant, fordi det kan problematisere et af kendetegnene ved skole og uddannelse i dag: Øget fokusering på den naturfaglige og den humanistiske fagblok. Baggrunden for netop denne fokusering, kan nok delvis begrundes i Pisa-hysteriet, hvor karakterer indenfor udvalgte prioriterede fag tolkes som udtryk for et lands kvalitet, både hvad angår individ og uddannelse, og hvor konkurrence, markedsøkonomi og karriereudvikling anses som drivkraften til vækst. En sådan prioritering kan ikke undgå at sætte spor i forhold til fags status, både på individ- og samfundsniveau.

En rapport fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut, 2002) viser at et fags status bliver påvirket af om der gives karakterer i faget eller ej, og om der er en afsluttende prøve i faget. Det er tankevækkende!

Kampen om status og anerkendelse i de praktisk musiske fag kan siges at være op ad bakke, når en stor del af disse fag med ét får betegnelsen ”de små fag” i læreruddannelsen. Grundlæggende kan det ses som en konsekvens af forskellighed i fagenes antal ECTS-point. Problemet er imidlertid at den meget vel kan havde fået en negativt afsmittende effekt på fagenes status generelt.
Den lovgivningsmæssige større vægtning af de naturfaglige og de humanistiske fag betyder desuden at de studerendes individuelle valg og ønsker om fagkombinationer på læreruddannelsen, er blevet begrænset eller i hvert fald besværliggjort. Det kan diskuteres – og det kunne i øvrigt være interessant at vide – i hvilken grad betegnelserne ”små” og ”store” fag har haft betydning for den måde, studerende og elever har tænkt arbejdsindsatsen i fagene på! Små fag = små indsatser?

Et temahæfte om de praktisk-musiske fag er også interessant, fordi en del af fagene gennem årene, og i særlig grad nu, skifter navn. Hvorfor gør de mon det? Hvorfor skifter nogle fag navn og ikke andre? Hvorfor dukker nye fag op på skemaet som supplement eller modstykke til allerede eksisterende fag og fagområder? Hvad er årsagen til at formning blev ændret til billedkunst, hjemkundskab til madkundskab, og hvorfor blev den naturvidenskabelige fagblok suppleret med faget natur og teknik?

Er der også her tale om en konsekvens af Pisa-bølgen med et krav om øget akademisering? Devisen lader til at være at hvis et fag kan identificere sig som akademisk, så er det mere værd. Der er nok ingen tvivl om at de praktisk-musiske fag i væsentlig grad er praktisk orienterede, både i skole, gymnasium og på læreruddannelsen. Men kan der være tale om en tendens til en øget teoretisering, som bl.a. kommer til udtryk gennem krav om skriftlige dokumentationer for deltagelse og læring i form af refleksionstekster på blogs eller portfolio? Deltagelse og læring ses dermed ensidigt som noget der tænkes – ikke noget der gøres eller demonstreres praktisk eller sammen med andre. Fags indhold og struktur defineres som ens. Ingen særbehandling. Forskellighed er ikke muligt når bevillinger og rammer er ens, men for at fag kan blive ligeligt anerkendt og respekteret, må de vel behandles forskelligt? Det forekommer absurd at fag anses for ens, når de bestemt ikke er det. Det ville være besynderligt hvis fx idræt ikke skal have en idrætshal med relevante rekvisitter til rådighed i undervisningen, eller at færdigheder i musik ikke alene udvikles i holdundervisning, men må differentieres i en sådan grad at det forudsætter individuelt hensyn og individuel opmærksomhed.

Et temahæfte om de praktisk-musiske fag er også interessant fordi en del af fagene kan anskues som led i en fødekæde og som rettet mod et særligt hverv. Billedkunst i skole og gymnasium er én lang fødekæde med sigte på at blive uddannet til billedkunstner. Musik er fødekæde på vejen mod et liv som professionel musiker. Madkundskab er fødekæde til at blive anerkendt professionel kok på en Michelin stjerne-dekoreret restaurant osv. Fagene er dermed en måde at sikre fin- og populærkulturens bevarelse og udvikling. Denne fødekædetænkning har i mange år været en ligtorn på læreruddannelsen. Hvis fagene i folkeskole og gymnasium ses som led i en fødekæde, så må der mere professionelle fagundervisere (kunstnere) til. De ved jo mere om hvad erhvervet går ud på. Imidlertid stemmer en sådan fødekæde- og specialistuddannelses-tænkning ikke overens med fagene som dannelsesfag og dermed også som fag der fokuserer på indtryk og udtryk af personlig nytteværdi, ikke som hverv.

I UP vil vi gerne sætte fokus på de praktisk-musiske fags status og udfordringer. Der findes ikke megen forskning på området, så vi har valgt at spørge sagkundskaben; dem der står med benene i praksisfeltet. Temahæftets otte artikler åbner på hver sin måde et vindue op til fags status og udfordringer på gymnasiet og på læreruddannelsen. Værsgo’ at kigge ind!

Tema 1
Lektor og ph.d. Kirsten Fink-Jensen anlægger et metaperspektiv på de praktisk-musiske fag. Hun argumenterer i sin artikel ”Det praktisk-musiske i læreruddannelsen” for at de praktisk-musiske fag ikke skal betragtes som såkaldte ”små” fag der understøtter de i daglig tale ”store” fag såsom dansk og matematik, men derimod bør anses som helt centrale for den enkelte elevs udvikling, og dermed bør anses som fag der burde stå centralt i læreruddannelsen. Hun fremlægger hermed de praktisk-musiske fags styrker og vilkår, og konkluderer at faglige områder som har betydning for vores selvforståelse og udvikling af kreativitet, går tabt hvis der ikke kommer handling bag ordene om berigelsen ved de praktisk-musiske fag.    

Artiklen ”Hvor ligger det praktisk musiske fakultet?” af lektor og ph.d. Helle Brønnum Carlsen fremstilles i lyset af madkundskabs særegne. Brønnum Carlsen pointerer at undervisningsfaget ikke tager udgangspunkt i et enkelt basisfag, men derimod trækker på dimensioner fra flere videnskaber: En naturvidenskabelig dimension, en antropologisk/sociologisk dimension, en håndværksmæssig dimension samt en filosofisk og didaktisk dimension. Ifølge Brønnum Carlsen er det i dette krydsfelt at madkundskab udfolder sig. Artiklen stiller endvidere skarpt på hvorfor faget bør styrkes og fylde langt mere i skolens hverdag i fremtidens skole.

Frants Mathiesen og Karsten Arvedsen, lektorer i Billedkunst på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, UCC, stiller sig i artiklen ”Fra billedkunst til visuel kulturkompetence” undersøgende og kritiske i relation til LU13 (studieordningen anno 2013) og spørger: ”Er det gammel vin på nye flasker”? I Mathiesen og Arvedsens optik er der i LU13 et mere dybdegående fokus på perception, hvori der ligger en mere sociologisk tilgang til faget med stillingtagen til hvordan samfundsinteresser visuelt kommer til udtryk. De giver deres bud på hvad det endnu ikke afslørede modul 4. kan bestå i og omsætter LU13 til et katalog (en model) læseren kan gå på opdagelse i. Mathiesen og Arvedsen er ikke ubetinget tilhængere af LU13, men opfatter den som et vilkår som de skal udføre deres arbejde under. De to lektorer bidrager med interessante input til LU13.

I artiklen ”Den Nye Nordiske Skole – et nyt drama om æstetiske læreprocesser” undrer de to lektorer Charlotte Fogh og Jan Fogt fra Professionshøjskolen Metropol sig over at der i kataloget af mål, visioner og dogmer for Den Nye Nordiske Skole ikke en eneste gang refereres til æstetiske læreprocesser, og de peger med bange anelser på fremtidens skole som en afkulturaliseret skole, et æstetisk ørkenlandskab. Endvidere stiller de spørgsmålet: Hvorfor har æstetiske, performative læreprocesser ikke et meget, meget større spillerum i den danske skole? Fogh og Fogt giver i artiklen deres bud på hvordan Den Nye Nordiske Skole kan levere den vare der efterspørges.

Cand.pæd. i sløjd Stig Pedersen beskæftiger sig i artiklen ”Håndværk og design – et nyt fag i skolen og i læreruddannelsen” med faget håndværk og design, der er en sammenlægning af de tidligere fag sløjd og håndarbejde. Han peger på fagdidaktikken i faget håndværk og design som befordrende for en skole med et bredere læringssyn. I Pedersens optik er en ny didaktik og dermed udvikling af nye undervisningsformer der udspiller sig i værksteder, en del af kernen i håndværk og designs fremtid.

Igennem talrige eksemplificeringer fremstiller lektor ved læreruddannelsen i Aarhus Erik Lyhne egne oplevelser og erfaringer med musikfaget igennem snart 40 år i artiklen ”Musik og sang holder skolen i gang”. Lyhne peger på svære kår for musikfaget og de praktisk musiske fag, og hans håb er enkelt og entydigt: En genrejsning af musikfaget og det musiske fagområde.

Artiklen ”Musikfaget i Gymnasiet: Det går faktisk ganske godt” af gymnasielærer Kristian Thisted omhandler musikfaget i gymnasiet. I artiklen berøres musikfaget efter reformen i 2005, som betød at musikfaget som obligatorisk fag i gymnasiet blev afskaffet med den konsekvens at det i 2011 kun var 8,7 % af alle studenter der fik en studentereksamen med musik på A-niveau. Trods det der tilsyneladende virker som en indskrænkning af musikfaget, slår Kristian fast at det på nogle områder går godt for musikfaget i gymnasierne.

Helle Winther, lektor ph.d. ved Institut for Idræt og Ernæring, tager i artiklen ”Kroppens sprog i professionel praksis” fat i kroppens sprog, bl.a. den kropslige dimension i relation til lederskab, og stiller spørgsmålet: Bør der rettes fornyet fokus på den kropslige og sanselige dimension i professionsuddannelserne? Winther fremstiller begrebet professionspersonlig ledelseskompetence, der med hendes egne ord handler om ”at sætte øget fokus på kroppen som klangbund i den professionelle kommunikation”. Igennem eksempler stilles der i artiklen skarpt på kroppens betydning i relation til den professionspersonlige ledelseskompetence.

Tema 2
I disse tider hvor inklusionsbølgen skyller ind over hele skolefeltet er det vigtigt for lærerne at forholde sig refleksive til hvordan den skolemæssige praksis skal håndteres, således at inklusionen ikke bare forbliver teori, men bliver til virkelighed i den daglige skolemæssige praksis.

I den første artikel byder Signe Bohnfeldt Brandt, der er udviklingskonsulent i Herlev Kommune og Allan Simonsen, der er forfatter og leder for Skolen Sputnik i artiklen ”At være lærer som gør en forskel”, på en pointe om, at lærerparadigmet, hvor man alene har fokus på at undervise er under forvandling jf. at inklusion kræver andre tilgange af mere socialpædagogisk karakter og at dette ligeså er en nødvendighed for at få inklusionen til at lykkes.

Den anden artikel kommer Flemming Platz, der er lærer og coach på Skovvangsskolen i Århus i artiklen ”Viden er en forudsætning for pædagogisk og læringsmæssig handling i specialpædagogikken” med faglige relevante bud på, hvordan man som lærer kan arbejde med at fastholde opmærksomheden ved et barn med ADHD, så det får mulighed for læring. Pointen er, at man som lærer såvel i rene specialpædagogiske sammenhænge eller som inklusionslærer skal være godt vidensmæssigt klædt på, så barnet mødes af forståelse i undervisningen.

I en kronik ”Min datter er endeligt blevet inkluderet” i Politiken d. 12. november 2013 skrev Karina Sauer, som er lærer og mor til en helt særlig datter, følgende:

Undersøgelser blandt lærere viser, at viljen til inklusion er til stede, men udfordringerne ligger i, hvordan vi kommer fra det ædle ideal til praksis – helt ind i klasselokalet, der, hvor der er levende børn og voksne?

Det er ikke noget, skolen kan klare alene. Det kan eller må aldrig kun blive skolens ansvar at lykkes med inklusion, det er et samarbejdsprojekt på mange forskellige niveauer; politikere, embedsmænd, ledere, lærere, forældre og ja, alle andre mennesker. Alle har vi et ansvar.

Jeg ser inklusion som en kærkommen mulighed for at stoppe lidt op. Stoppe op og tænke lidt over tendenser, der præger vores samfund i øjeblikket: Egoisme, intolerance og ensrettethed er kendetegn ved manges holdninger og handlinger.

Hun er hermed inde på, at vi kan anvende inklusionen til at udvikle vores verden, så den bliver et bedre og mere menneskeligt berigende sted at være – en skole og en verden hvor der er plads til os alle.

Uden for tema
Som afslutning bringer vi et glimt fra Mellemøsten, når Gunvor Bjerre, der er som freelance journalist med base i Det Danske Hus i Palæstina, besøgte Ramallah, i artiklen ”Landet, der flød med mælk og honning” beskriver hvordan børn formår at leve et liv med leg og fremtidsdrømme i en hverdag med konstante trusler og traumatiserende oplevelser på den besatte palæstinensiske Vestbred.

En psykolog med speciale i traumatiserede børn fortæller, at børnene har det tilsyneladende OK, lever er ”normalt” børneliv; men de har fra helt små udviklet en forsigtighed og en angst, som, bliver siddende i dem hele livet.

Opråb – om det praktisk-musiske i læreruddannelsen
Af Kirsten Fink-Jensen

Hvor ligger det praktisk-musiske fakultet?
Af Helle Brøndum Carlsen

Fra billedkunst til visuel kulturkompetence
Af Frants Mathiesen og Karsten Arvedsen

Ny Nordisk Skole – et drama om æstetiske læreprocesser
Af Charlotte Fogh og Jan Fogt

Håndværk og design
Af Stig Pedersen

Musik og sang holder skolen i gang
Af Erik Lyhne

Det går faktisk ganske godt! – om musikfaget i gymnasiet
Af Kristian Thisted

Kontakt eller kaos? – om krop og lederskab
Af Helle Winther

At være en lærer som gør en forskel – undervisningspositionering som inkluderende metode
Af Signe Bohnfeldt og Allan Simonsen

Viden er en forudsætning for pædagogisk og læringsmæssig handling i specialpædagogikken
Af Flemming Platz

Landet, der flød med mælk og honning. Børn i Palæstina
Af Gunvor Bjerre

Anmeldelse: Den myndige lærer – Niklas Luhmanns blik på uddannelse og pædagogik
Af Jesper Tække


Temanumeret er redigeret af Annelise Dahlbæk og Stine Maria Titskov.

66,00 dkk
Name Range Discount
Køb mere end 5 og få 10% rabat 5 - 100 10 %

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-040