1 vare
20,00 dkk

Call: Den ”smarte” skole?- Kritiske bidrag til forestillinger om fremtidens læringsrum

Makerspaces, klatre-trapper, smartboards, fly-in pladser, 3D-printere, fordybelsesrum, trivselsapp og kontaktlærere. De sidste årtiers uddannelsespolitiske dagsordener har været præget af store drømme om en elevcentreret skole med smarte teknologier og nye læringsrum. Kommuner investerer i ”kloge kvadratmeter” og ”smarte undervisningsmidler” for på én og samme tid at indfri drømmen om en mere inkluderende og mere økonomisk rentabel skole. Farvel til ’Lektor Blomme’ pædagogikken i lukkede klasseværelser, hvor læreren taler ”på” eleverne og Goddag til en elevcentreret skole med autentiske læringsoplevelser, leg og projektbaserede undervisningsformer i varierede læringsrum.

En nødvendig opdatering af en forstokket dansk skole eller en dobbeltsidet illusion, der slører for pædagogiske realiteter? I dette temanummer af tidsskriftet UP – Unge Pædagoger ønsker vi sammen med dygtige kolleger at stille skarpt på, hvordan visionerne om kloge kvadratmeter og smarte undervisningsformer udspiller sig i og transformeres gennem skolens hverdagspraksisser. I dialog med nyere litteratur om skolearkitektur og skoleteknologier udforsker og udfordrer vi forestillingerne om fremtidens skole. Dette har vi til hensigt at gøre ved at tilskynde teoretiske perspektiver, der på forskellige vis belyser, hvordan bestemte forestillinger om skolerum og læring materialiserer sig i nye didaktiske praksisser, mulighedsbetingelser for relationer og magtforhold. Dermed anlægger temanummeret et kritisk blik på en instrumentel forståelse af skolearkitektur og teknologiske læremidler som et middel til og selvbærende symboler for fremtidsrettede undervisningsformer, læringsaktiviteter og idealer. Ved at spørge ind til, hvordan det sociale liv gør rummet i skolehverdagen, søger vi nedslag i praksis på danske såvel som udenlandske skoler, der på forskellig vis adresserer ”fremtidens skole”. Der mangler uddybende analyser af, hvordan ideer om fremtidens skole udmønter sig i kropsligt levet skoleliv. Derfor inviterer vi til kritiske bidrag, der i en social-ontologisk forståelse af skolerum og med et konkret afsæt i skoleobjekter, materialiteter og krop omhandler:

RAMMERNE FOR ARTIKLER

Artiklen skal være forskningsbaseret, og du kan vælge at få din artikel i peer review. Vi modtager både empirisk såvel som teoretisk baserede artikler og opfordrer bidragsydere til at inkludere visuelle materialer i teksten i form af billeder, tegninger eller andre former for visuelt materiale. 

Artiklens primære målgruppe er studerende, undervisere og forskere med interesse for skole, pædagogik og undervisning på læreruddannelsen eller pædagogiske universitetsuddannelser. 

Omfang: Artiklen må ikke overstige 9 sider a’ 2900 anslag inklusiv mellemrum samt manchet, figurer/tabeller og litteraturliste. Derudover opfordrer vi forfattere til at inddrage fotos, andre visuelle elementer eller QR-koder til lydklip mv., som gerne må optage plads udover de 9 sider, hvilket aftales nærmere mellem redaktion og forfattere. Læs mere om rammerne for artikler i UP: u-p.dk/manuskripter/ 

TIDSPLAN:

I første omgang vil vi bede dig/jer om at indsende et abstract på ½-1 side inklusiv referencer. Deadline for indsendelse af abstract er 8. februar 2023, som sendes til Eva Gjessing evagjessing@edu.au.dk. Hvis du har spørgsmål til tidsskriftet, tema eller artiklers form kan du kontakte Malis Ravn mrav@edu.au.dk De indkomne abstracts gennemlæses og udvælges af redaktionen og du får herefter svar på om artiklen er blevet antaget eller afvist, og forfattere får yderligere informationer om formalia og tidsplan.  

Tematidsskriftets redaktion består af:

Eva Gjessing (Aarhus Universitet) evagjessing@edu.au.dk
Lucas Cone (Københavns Universitet) lc@hum.ku.dk
Katrine Bjerring Kristensen (UP) katkris@hotmail.com
Malis Ravn (UP, ansvarshavende redaktør) mrav@edu.au.dk

Lidt om foreningen UP – Unge Pædagoger
Tidsskriftet UP – Unge Pædagoger udgives af foreningen af samme navn. Unge Pædagoger drives af frivillige kræfter og er en non-profit forening, der siden 1939 har udgivet både et tidsskrift og bøger. Målgruppen er lærere, lærerstuderende og andre studerende på pædagogiske uddannelser m.fl. – det vil sige pædagogisk interesserede undervisere og forskere på alle niveauer.Se mere på www.u-p.dk

Send til en ven

Call: At stemme til undervisning

Vi ønsker i dette temanummer at udforske, hvordan læreren kan arbejde med et dialektiske forhold mellem stemthed som individuel proces hos børn og unge – og stemninger skabt i kontekst, nærmere betegnet i undervisningen af underviseren, af rum og materialitet – og ikke mindst i stærkt samspil med eleverne. Vi bevæger os således med denne begrebsdannelse ind i et handlende professionsfagligt rum præget af fællesskab med begrebet stemninger, men stadig med stærk individuel, eksistentiel og dannende resonans fra begrebsdannelsen omkring stemthed. Med dette tema sættes et undersøgende fokus på mærkbarhed frem for målbarhed. Læreren skal have en særlig lydhørhed og sensibilitet ift. eleverne. Eleverne skal ligeledes indgå i såvel et gensidigt fællesskab med andre elever og klassens generelle stemning.

I dette temanummer inviteres aktører ind, der kan nuancere feltet både teoretisk og operationelt. Hvordan kan vi skabe rum for meningsfuldhed, engagement, æstetik, affekt, og motivation gennem et arbejde med stemninger? Et rum som kan åbne for nye og andre oplevelser præget af læringslyst og livsglæde for såvel elever som lærere i klasserummet.

Hvis du gerne vil bidrage til temaet ‘At stemme til undervisning’, så send et kort oplæg om din idé på maks én A4 side.

Mulige arbejdsspørgsmål

Referencer

RAMMERNE

SÅDAN SØGER DU

I første omgang vil vi bede dig/jer om at give et kort og præcist oplæg på en halv side til en mulig artikel.

Du/I bedes sende oplægget til
Jette Aabo Frydendahl på:JFRY@KP.DK Arthur Deichmann Haas: ah@byensskole.dk

Med venlig hilsen Tema redaktionen

TIDSPLAN

1. Indsendelse af artikelbeskrivelse 15. august 2023

2. Indsendelse af færdig artikel til redaktionen 1. maj 2024

3. 26. august 2024 – Indsendelse af endelig artikel

4. 15.september – 1. oktober 2024 – forfattere gennemser layout

5. Temanummeret publiceres 15. oktober 2024.

TEMA REDAKTIONEN

Jette Aabo Frydendahl – Specialkonsulent, Københavns Professionshøjskole og gæsteredaktør på UP Lise Møller – Lektor, Københavns Professionshøjskole og gæsteredaktør på UP
Vibeke Schrøder – Docent, Københavns Professionshøjskole og gæsteredaktør på UP
Lonnie Sørensen – Pædagogisk Konsulent, Københavns Professionshøjskole og gæsteredaktør på UP Karin Dyrendom -Pædagogisk konsulent, Københavns Professionshøjskole og gæsteredaktør på UP Nikolaj Arthur Deichmann Haas – Folkeskolelærer, Byens Skole og redaktør på UP
Sofia Esmann Busch – Lektor, Ph.D., Professionshøjskolen Absalon og redaktør på UP

Del på facebook Send til en ven

Undersøgelse gør op med fire myter om frafald på læreruddannelsen – Folkeskolen.dk

Hvilke fire myter gør det svært at lave den bedste indsats mod frafald i læreruddannelsen?

Folkeskolen.dk har snakket med UP’s redaktør Jonatan Kolding Karnøe, der både var en del af redaktionen bag og en af bidragyderne til UP’s seneste tidsskrift UP2/2017 Fastholdelse og frafald i læreruddannelsen.

Myte 1
Styrker vi praksis, fastholdes de studerende!

Myte 2
Frafald skyldes noget privat, så man kan alligevel ikke gøre noget!

Myte 3
Frafald skyldes det sociale studiemiljø. Derfor skal vi fokusere på det sociale!

Myte 4
Kender man frafaldsårsager kan man bare lave fastholdelsesstrategier ud fra dem!

Myterne skal punkteres, før man kan lave det bedste tiltag mod frafald – læs hele artiklen fra Folkeskolen.dk her:
Undersøgelse gør op med fire myter om frafald på læreruddannelsen – Folkeskolen.dk

Find UP’s temanummer UP2/2017 Fastholdelse og frafald i læreruddannelsen her

 

Del på facebook Send til en ven