1 vare
96,00 dkk
Se kurv “2014, nr. 1” er blevet tilføjet til din kurv.

2017, nr. 1

Postkort_UP_Nr. 1 2017_REV 08.02.01.2017
96,00 dkk

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-361

2017, nr. 1

Tema: At bevæge sig og blive bevæget

Et centralt punkt i folkeskolereformen er bevægelse. Men hvordan fletter man bevægelse ind i sin undervisning på en måde, så det bliver givende og naturlig?


LEDER: Bevægelse?

Bevægelse? Vi kan bevæges, selvom vi sidder helt stille. Vores tanker kan flyve, mens kroppen er i ro, og tankerne kan stå helt stille, mens vi haster afsted. Når noget er i bevægelse, sker forandringer.

At forandre og bevæge er en grundintension i al undervisning, vi ønsker, at eleverne bliver mere vidende, tilegner sig færdigheder, at de gror. Ofte er de visioner, som vi har om bevægelse i skolen, knyttet til indre bevægelse − en erkendelsesmæssig bevægelse. Men i et samfund, hvor kroppen i stigende grad passiviseres foran skærme, computeren, tv’et og mobilen, rettes fokus mere og mere mod nødvendigheden af, at børn ikke blot laver erkendelsesmæssige bevægelser i skolen, men at også kroppene bevæges. I dette temanummer om bevægelse er fokus på fysisk aktivitet, motion og bevægelse i skolen.

Det er nu to år siden, skolereformen trådte i kraft. En reform, hvor et af de helt centrale punkter er af få bevægelse ind i skoledagen. Der er ingen tvivl om, at flere skoleelever bevæger sig mere i dag end for to år siden, men i en undersøgelse foretaget af Center for Ungdomsstudier (CUR) fremgår det, at hver femte elev sjældent bevæger sig. Undersøgelsesrapporten Børn og unges motionsvaner og skole-forenings-samarbejder i otte kommuner kan downloades på nettet. Undersøgelsen blev foretaget blandt 4000 elever i oktober 2015 og 3000 elever i maj 2016. Den indikerer nok så positivt, at implementeringen af en varieret undervisning, med kobling af bevægelse og læring, sker på stadigt flere skoler, og at samarbejdet mellem skole og foreninger er øget, fordi flere foreninger netop vælger at byde ind på bevægelseskravet i skolerne.

Ét af undersøgelsens centrale budskaber er, at der fortsat er en del udfordringer i forbindelse med at få alle elever til at bevæge sig mere. Én af udfordringerne er at få elever i udskolingen til at bevæge sig. Der kan formodentlig være flere årsager til, at netop unge i puberteten ikke bevæger sig så meget, men det er også en kendsgerning, at undervisningsstoffet er væsentlig mere komplekst i udskolingen. Det kan være vanskeligt at løse en formel, en ligning eller 2. verdenskrig, så det giver mening. En anden årsag, som undersøgelsen peger på, er, at mange elever i udskolingen faktisk synes, at det er akavet og pinligt at bevæge sig! Generelt peges der på, at idrætsuvante elever er vanskelige at motivere til bevægelse. Der er behov for at udvikle læringsarenaer, så både de kropsligt sikre og de kropsligt usikre elever motiveres.

En helt anden, men bestemt ikke mindre væsentlig, udfordring er at yde den støtte til lærerne, som de har behov for. Det fremstår så enkelt, når de høje herrer og damer på Tinge stiller nye krav, men hvem og hvordan støtter en teoretisk forståelse og en omsætning til praksis – i alle fag og fagområder vel at mærke? Reformer har til hver en tid stillet nye krav til lærerne: ”Så skal vi evaluere”, ”så skal vi undervisningsdifferentiere”, ”så skal vi lave elevplaner”, ”så skal vi bevæge os mere og mindst 45 minutter om dagen”! Godt så! Men at forstå fænomenet og omsætte det til praksis er noget, som lærerne skal klædes på til. Der kan være tale om at erhverve sig en fundamental viden om og forståelse af, hvorfor og hvordan bevægelse kan have betydning for faglig læring. Der kan være tale om, at læreren skal have tid til forberedelse af en mere differentieret undervisning, hvor bevægelse indgår i de sammenhænge, der giver læringsmæssig mening. Så der er ikke bare tale om, at fagene skal bidrage til at løse fedmeproblemer eller idrætsforeningernes udfordring med at overleve efter den nye skolereform.

Unge Pædagoger vil med dette temanummer beskrive og problematisere bevægelsesfænomenet med fire centrale afsæt: et metaperspektiv, et teoretisk og praktisk perspektiv og et kritisk perspektiv på bevægelse som læringsfremmende fænomen. Vi har inviteret en række forskere og praktikere fra forskellige dele af feltet til at bidrage med perspektiver på bevægelse som en pædagogisk, didaktisk, faglig og samfundsmæssig udfordring, der har brug for at blive foldet ud. De 11 artikler holder sig ikke ensidigt til et af de fire afsæt, men bevæger sig på forskellige niveauer. Læseren vil kunne iagttage en fokusering, men også en berøring med to eller flere af de fire afsæt.

Indhold

I den indledende artikel Bevægelse kan fremme elevernes sundhed, trivsel og læring af Henrik Taarsted Jørgensen anlægges et metaperspektiv med afsæt i det forskningsmæssige grundlag for indførelsen af motion og bevægelse i skolen. Forfatteren peger på nogle helt overordnede didaktiske principper, som kan gælde for planlægning af bevægelsesaktiviteter.

I den efterfølgende artikel Bevægelse i folkeskolen af Malene Schat-Eppers gives der indblik i, hvilke potentialer bevægelse i skolen rummer og derfor, hvad der ligger bag Undervisningsministeriets beslutning om at indføre et krav om bevægelse i løbet af skoledagen, samt hvilke rammer og muligheder for vejledning, der gør sig gældende.

Jesper van Seelen og Anna Bugge bidrager med et teoretisk perspektiv på, hvordan bevægelsesfænomenet kan forstås og opdeles i seks forskellige kategorier i artiklen Fysisk aktivitet og faglig præstation. Forfatterne diskuterer desuden den tilgængelige evidens for sammenhængen mellem de seks forskellige kategorier og læring.

Lise Réol udfolder begrebet kropslig literacy i relation til motion og bevægelse i skolen i artiklen Literacy i motion og bevægelse i skolen. Hun opponerer mod forståelsen af motion, bevægelse og kropslighed som noget, der har det ene formål at gøre hjerner læringsparate. Kroppen må forstås som en fundamental del af dét at være menneske. Hun betoner, at motion og bevægelse ikke nødvendigvis altid skal være sjovt. Vejen til kropslig literacy går også gennem anstrengelse og hårdt arbejde.

I den efterfølgende artikel af Helle Winther Bevægelse i børn og unges lære-, være- og udviklingsprocesser sættes der fokus på lærerens eller pædagogens muligheder for at kunne understøtte positive udviklingsprocesser gennem en praksisnær bevægelsespsykologisk teori. Her vises sammenspillet mellem flere forskellige bevægelsesdimensioner, der spiller ind på børn og unges udvikling, bevægelsesglæde og trivsel i fællesskaber.

I artiklen Ej blot for sjov af Michael Blume præsenteres konkrete eksempler på, hvordan der arbejdes med fysisk aktivitet i indskolingen. Han peger på, at bevægelsesaktiviteter både kan have en rytmiserende, en læringsunderstøttende og en indholdsåbnende funktion. Han argumenterer for, at det er aktiviteternes sansestimulering, der har et højt lærings- og trivsels-potentiale.

Bevægelse i religionsundervisningen af Peter Green Sørensen beskriver metoder og erfaringer fra to undervisningsforløb, hvor bevægelse er tænkt ind i form af dans og teater. Her har eleverne fået oplevelser og erfaringer ved blandt andet at udtrykke sig non-verbalt og danne egne kropslige udtryk om centrale begreber i faget, hvilket har haft positive konsekvenser for elevernes motivation, trivsel og personlige udvikling.

Sven Gerken og Jens Pietras tager i artiklen Hvor langt er der at gå fra nutiden til Ærtebøllekulturen? afsæt i undersøgelser, der viser, at eleverne motiveres af en varieret undervisning med sanseoplevelser, aktiviteter og bevægelse, hvilket af lærerne opleves som en stor udfordring. Med udgangspunkt i kropsfænomenologien argumenterer forfatterne for, at det er nødvendigt at tænke kropsligt tilegnede erfaringer og bevægelse ind i undervisningen, og de kommer med konkrete forslag til, hvordan det kan gøres i praksis.

I artiklen Bevægelse og idræt i skolereformen præsenterer Børge Frank Koch nogle af de udfordringer som idrætsfaget står overfor. Skolereformen rummer flere potentialer, der kan styrke fagets kerneområder og styrke det langsigtede fokus på børns kropslige udvikling og dannelse, men det kræver en velovervejet didaktik, klar rammesætning og tydelig rollefordeling, så reformens intentioner om ”den åbne skole” kan udvikle sig til et positivt scenarie for fagets fremtid.

Jens-Ole Jensen forholder sig i artiklen Bevægelsens lyksaligheder kritisk til den empirisme, der præger forskningsfeltet inden for motion og bevægelse. Han argumenterer for, at lærerne bør kvalificere deres undervisning med motion og bevægelse, både ud fra empirisk, teoretisk og personligt erfaringsbaseret viden.

I temahæftes sidste artikel Bevægelse mellem politik og praksis argumenterer Lejf Moos for, at der er sket et paradigmeskift i den uddannelsespolitiske diskurs og styring. Bevægelse kan ses som endnu et element i strukturreformernes ”skoleficering” af børnelivet, hvor et konkurrenceorienteret læringssyn er dominerende.

Bevægelse kan fremme elevernes sundhed, trivsel og læring
Af Henrik Taarsted Jørgensen

45 minutters bevægelse – Kom an!
Af Malene Schat-Eppers

Fysisk aktivitet og faglig præstation
Af Anna Bugge & Jesper von Seelen

Literacy i motion og bevægelse i skolen
Af Lise Réol

Bevægelse og flow i børn og unges lære-, være-, og udviklingsprocesser
Af Helle Winther

Ej blot for sjov
Af Michael Blume

Bevægelse i religionsundervisningen
Af Peter Green Sørensen

Hvor langt er der at gå fra nutiden til Ærtebøllekulturen?
Af Sven Gerken & Jens Pietras

Bevægelse og idræt i skolereformen
Af Børge Koch

Et kritisk perspektiv på motion og bevægelse i folkeskolen
Af Jens-Ole Jensen

Bevægelse mellem politik og praksis
Af Lejf Moos

Nekrolog: Hans Jørgen Kristensen
Af Gunnar Witt


Temanummeret er redigeret af Annelise Dahlbæk, Katrine Bjerring Kristensen og gæsteredaktør Lise Réol.

96,00 dkk

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-361