1 vare
66,00 dkk
Se kurv “2012, nr. 2” er blevet tilføjet til din kurv.

2015, nr. 2

UP 2015, 2
96,00 dkk

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-170

2015, nr. 2

Tema: Praksistilknytning – læreruddannelse & skole

Lærere bør kunne udvikle og forandre deres praksis. Historien viser, at det kan lærere godt. Men lærerne kan blive endnu bedre, hvis læreruddannelsen etablerer en praksistilknytning, som er kritisk, analytisk og udviklingsorienteret.


LEDER: Praksistilknytning

Praksistilknytning. Hvad er det for et begreb? Det må formodes, at et nyt begreb, et nyt fag, et nyt tiltag i alle sammenhænge har det formål at gøre en forskel. Hvorfor ellers bruge tid og energi på det?

Har den pædagogiske verden – mere specifikt læreruddannelsen (og dermed skolen) – nu fået en ny baby, som de fleste om føje år forstår hvad betyder, men de færreste kan omsætte i praksis, uden at det får karakter af noget, der findes i forvejen fx en ny type praktik eller et forum for afprøvning af ”ting”, der foregår eller produceres på læreruddannelsen?

Praktik og praksistilknytning hører til i to adskilte verdner. Praktikken fylder 30 ECTS-point i ny læreruddannelse, skal forløbe over tre gange seks uger og har fået tilknyttet kompetencemål. Hver praktikperiode afsluttes med en kompetencemålsprøve. Praksistilknytning er den helt nye opfindelse. Definitionen på praksissamarbejde lyder: ”… et kontinuerligt samarbejde mellem en gruppe studerende, deres undervisere på uddannelsesinstitutionen og lærere, elever og ledelse i praktikskolen.” Praksistilknytning har fået en central placering i bekendtgørelsen i den nye læreruddannelse. Praksistilknytning anstiller sig som selvstændige afsnit i de enkelte fag på læreruddannelsen. Det betyder, at det ikke er underlagt eller i øvrigt har noget at gøre med praktikfaget, men derimod er noget, det enkelte fag må forholde sig til at fortolke.
Rikke Juul Hornbøll og Stina Møllenbach beskriver det nye ’fags’ tilblivelse og juridiske grundlag, og samtidig forklarer de, hvilke vidt forskellige måder man kan arbejde med praksistilknytning på i professionshøjskoleregi.

Hvad var spørgsmålet?
Men hvis praksistilknytning er svaret, hvad var så spørgsmålet? Kritikken af kvaliteten i praktikforløbene i læreruddannelsen har i mange år været højrøstet i hele landet. Der har manglet uddannede praktiklærere på skolerne, og på trods af at kommunerne fik millionbeløb til netop uddannelse af lærere blev der prioriteret anderledes i kommunalt regi, da pengene ikke var øremærket! Praktikfaget lider stadig under alt for få uddannede praktiklærere, og spørgsmålet er så, om praksistilknytningen kan rette op på det eller tilbyde læreruddannelsen mere kvalitet. Ligeledes har kritikken af sammenhængen mellem teori og praksis været et tilbagevendende tema i læreruddannelsen i årevis. Treklangen i læreruddannelsen har ikke klinget rent nok i manges ører, og dertil kommer praksischokket, når nye lærere skal begynde deres karrierer som lærere. Hvis det er noget af denne kritik, som praksistilknytning er et svar på, ja, så har vi da ikke råbt forgæves.

Hvis ikke begrebet skal ende sine dage i kurven med begreber, der kan forstås, men som vanskeligt kan omsættes til praksis (tænk fx på undervisningsdifferentiering og inklusion), så må det gøres operationaliserbart. Unge Pædagoger har derfor rettet kikkerten mod professionshøjskolerne for at tegne et foreløbigt billede af, hvordan praksistilknytning lige nu forstås og omsættes i praksis. Hvad gør man på de enkelte læreruddannelser, og hvilke forståelser kommer til udtryk i den praktiske omsætning af begrebet praksistilknytning?

En stribe af artikler i dette nummer omsætter praksistilknytning til praksis og lukker på hver deres måde en verden af samarbejde op. Man kan læse om Teaching Lab, lektionsstudier, real time videoanalyse, forberedt skoleovertagelse, udviklingssamarbejde i et undervisningsfag og et innovativt internationalt samarbejde. Der er tale om spændende og gennemtænkte praksisforløb, og vi håber, at det kan give fremadrettet inspiration til forståelse og omsætning af begrebet praksistilknytning.

Teori og praksis
Det er meget væsentligt at understrege, at sammenhængen mellem teori og praksis er en af hovedingredienserne i det nye område ”praksistilknytning” i læreruddannelsen, og forståelser af sammenhænge mellem teori og praksis bliver derfor essentielt at belyse. Praksistilknytning uden teori betyder praksisforståelse uden begreber, og det vil betyde, at praksis forstås ukvalificeret. Der findes flere modeller for sammenhænge, og som underviser i læreruddannelsen må man gøre sig klart, hvordan man bruger og forstår sammenhængen og samtidig være i stand til at afdække, hvordan de studerende overhovedet begriber en sammenhæng mellem teori og praksis. Alle vores bidrag til nærværende nummer tilbyder tydelige forståelser af teori/praksissammenhænge, hvilket også kan bidrage til kvaliteten i praksis.

Det er et nyt felt i læreruddannelsen, som mange hilser velkomment, og som i dette nummer beskrives ud fra vidt forskellige faglige vinkler. Vi håber, der er stof til inspiration til alle.

Praksissamarbejde i LU
Af Rikke Juul Hornbøll

Mere folkeskole i læreruddannelsen
Af Stina Møllenbach

Teaching LAB & praksistilknytning
Af Per Fibæk Laursen

Lektionsstudier som praksissamarbejde
Af Helen Nyboe & Klaus Rasmussen

Ingen indsigt uden modstand
Af Frits Hedegaard Eriksen & Annemette Heine Wullum

Jeg skal være lærer! – hvordan knyttes teori og praksis sammen?
Af Connie Stendal Rasmussen

Jagten på syntesen – et forsøg med praksistilknytning
Af Brian Degn Mårtensson

Nye innovationer i skolen
Af Rikke Johannesen, Dorthe A. Christensen & Søren Iversen Hansen

I RELATION TIL TEMA
Praktikprøven i læreruddannelsen
Af Niels Bjerre Tange


Temanummer redigeret af Annelise DahlbækConnie Stendal RasmussenTheis Hoppe & Morten Korf

96,00 dkk

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-170