0 varer
0,00 dkk

2014, nr.2

96,00 dkk

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-071

2014, nr.2

Tema: Praktikken i den nye læreruddannelse

At planlægge undervisning – didaktisk kompetence – er ikke nyt i læreruddannelsen. MEN: Hvordan lærer de studerende at tilegne sig kompetencer i klasseledelse og relationer? Hvad skal der undervises i på læreruddannelsen og i praktikskolen?


LEDER: Praktikken i den ny læreruddannelse/Reform 13

Det er ikke nyt, at der er praktik i læreruddannelsen, det har der altid været, men under skiftende betingelser. I sidste reform af læreruddannelsen fik også praktikken tildelt CKF’ere, som fokuserede på centrale dele af lærerens arbejde – et klart fremskridt.

Praktikken har altid været opfattet som en del af ”den professionsdidaktiske trekant” – i forholdet mellem de pædagogiske fag, linjefaget og praktikken. I dag har praktikken bevæget sig fra færdigheder til kompetenceudvikling i målbeskrivelsen, og herudover er det nyt, at den lærerstuderende nu skal til eksamen i praktikken – eller til en kompetencemålsprøve, som det betegnes.

Læreruddannelsen er opbygget efter et vekseluddannelsesprincip, der beskæftiger sig med forholdet mellem teori og praksis. Lidt forenklet beskrevet er der tale om en vekslen mellem undervisning på en læreruddannelse og undervisning/afprøvning i skolen.

Praktik i læreruddannelse beskrives og forstås som et fag – et fag som ikke har nogen specifikt afsatte undervisningslektioner i læreruddannelsen, idet skolernes praktiklærere er læreruddannelsens lærere i faget praktik. Det specielle er, at faget i den nye reform skal bidrage til udvikling af tre centrale kompetencer hos den studerende på baggrund af refleksioner over den viden og de færdigheder der læres i henholdsvis undervisningsfag, LG (Lærerens Grundfaglighed) (tidligere pædagogiske fag) og praktik.
De seneste år har der været stort politisk fokus på kvaliteten af de videregående uddannelser generelt, men i særdeleshed for læreruddannelsen – et fokus der ikke altid har bidraget til øget kvalitet men som nok nærmere har gjort læreruddannelsen til en politisk slagmark med mange uddannelsespolitiske aktører og med mange forskellige dagsordner og ønsker for fremtidens folkeskole, uddannelsessystem og samfund.

Samtidig med dette har man ratificeret store dele af uddannelsesområdet så det nærmer sig de fælles internationale standarder Danmark har forpligtet sig på gennem samarbejdsaftaler i EU herunder OECD m.fl. Der er sket en bevægelse fra at uddannelserne skal levere et output på Centrale Kundskaber og Færdigheder (CKF) til nu at udvikle kompetencer med anvendelse af særlige, (evidente og forskningsbaserede) vidensområder og færdigheder. Ud fra mantraet: der skal leveres 1:1 og på LU13’sk: der skal mere læreruddannelse i praktikken og mere praktik i læreruddannelsen. Fremtiden vil vise om det er en forbedring af praktikken eller om det er en forringelse.

Det betyder i hvert fald at det nye fag praktik i læreruddannelsen er baseret på tre hovedområder: didaktisk kompetence, klasseledelseskompetence og relationskompetence, områder der netop er at finde i Dansk Clearinghouse forskningsreview fra 2007, der peger på at udviklingen af lærerens kompetencer på disse områder er af afgørende betydning for effekten af eleverne læring.

Umiddelbart kunne man tænke at det er et fremskridt at læreruddannelsens praktik fokuserer på de tre områder som er helt centrale for lærerens professionalitet, men vi ved endnu ikke hvordan man lærer de lærerstuderende at tilegne sig kompetencer i klasseledelse og relationer. Hvad skal der undervises i på læreruddannelsen, om noget der reelt foregår ude i skolen? Hvad skal der undervises i på praktikskolen i samarbejdet mellem de studerende og praktiklærerne? Hvordan skal de studerende helt konkret kunne bruge teorierne fra læreruddannelsen i dette samarbejde, hvor det bliver praksisrettet, og hvor praktiklærerne spiller en central rolle, men som pr. tradition har haft en meget perifer rolle i læreruddannelsen? Og hvordan undgår vi at praktikprøven bliver en ny eksamen i faget almen didaktik?

Læreruddannelsen har en vis erfaring med didaktikken/metodikken men ikke med de to andre vigtige kompetenceområder. Hvordan lærer man de studerende at disse tre forhold hænger uløseligt sammen?

Praktikken i den ny læreruddannelse har bevæget sig ind på nye territorier. Det vil Unge Pædagoger gerne italesætte med en række aktuelle artikler som på forskellig vis problematiserer og diskuterer foreløbige erfaringer og fremtidige udfordringer i læreruddannelsens praktik.

Praktikkens grundlag i LU 13
Af Nina Vestergaard Braüner & Rikke Juul Hornbøll

God undervisning og didaktisk kompetence
Af Hilbert Meyer

Relationsarbejde og praktik
Af Mie Herskind, Per Fibæk Laursen & Anne Maj Nielsen

Klasseledelse
Af Mads Hermansen

Portfolio
Af Claus Madsen

Videoobservation af lærerstuderendes praksis
Af Cato R.P. Bjørndal

Prøve i praktikfaget
Af Annelise Dahlbæk & Connie Stendal Rasmussen

At kickstarte uerfarne læreres analyseevner af klasserumsvideoer
Af Laura Baecher & Shiao-Chuan Kung

Lærerstuderende lærer teori og praksis i mange former
Af Lars Emmerik Damgaard Knudsen

Praktikkens læringsrum
Af Connie Stendal Rasmussen

Bedre læring i en kompetencebaseret uddannelse
Af Rob van den Dool-Wamelink


Temanummer redigeret af Annelise Dahlbæk, Connie Stendal Rasmussen og Theis Hoppe.

96,00 dkk

Antal sider: 96

ISBN:
978-87-92914-071