Kontakt
Nyheder
Bøger
Kommende bøger
Tidsskrifter
Abonnement
Manuskripter
Nyhedsbrev
Om UP
Kundeservice
DVD
Plakat
Indeks
UP Nyhedsbrev september 2009
Manuskripter
På denne side kan du læse om hvordan du indsender manuskripter til Unge Pædagoger.

 

Når vi modtager færdige artikler eller tilsendte korte oplæg til artikler ...  

Det glæder os meget, at læsere og andre interesserede i det pædagogiske felt til stadighed sender os færdige artikler eller oplæg til artikler.

 

Efter drøftelser i redaktionen om tidsskriftets indhold, om arbejdsintensiteten i redaktionsarbejdet, der jo bygger på frivillighed, om antallet af salgbare numre, om manglende portotilskud, blev det sidste år besluttet at reducere antallet af numre fra seks til fire dog med en forøgelse af sidetallet fra 64 til 96 sider, således at det årlige sidetal bliver det samme......

 

Tidligere var indholdet et antal gode artikler med forskellige emner. Men da det samtidig blev besluttet, at hovedvægten i numrene fremover skulle være et (evt. to temaer) og at dette indhold bør fylde størstedelen af de 96 sider, så vil det betyde, at de der henvender sig med gode artikler eller oplæg til artikler vil kunne få en tilbagemelding om, at enten kan indholdet passe ind i allerede planlagte temaer eller at vi vurderer at artiklen er rigtig god og at vi gerne kan bringe den i et kommende nummer, hvis der viser sig at være plads under overskriften "Uden for tema". Den sidstnævnte mulighed vil vi gerne bevare, skribenter kan få forfald, men problemet er at vi ikke kan give et klart svar på, hvornår den i givet fald vil kunne blive bragt. Det er betingelserne i dag.
Men det skal også pointeres, at det også sker at indsendte artikler kan komme til at danne grundstammen i et tema, som der så arbejdes videre med i en længere periode. Fx. ligger nr. 1-2012 klar nu og de tre andre temaer er bestemt og redaktionsarbejdet pågår ligesom årgangen 2013 har de første arbejdstemaer; blot for at fortælle at der arbejdes i et langt perspektiv. Og som nævnt kan det vise sig, at der alligevel vil være plads  "Uden for tema".

 

Vi håber du fortsat har interesse i at bidrage med en artikel under de nuværende forhold og vilkår.

 

 

Skrivevejledning 

Du er meget velkommen til at indsende dit manuskript til Unge Pædagoger, jævnfør dog ovenstående. Der er dog visse skrive-tekniske anvisninger du må følge. Når du skal i gang med at skrive en artikel vil vi bede dig om at overholde følgende retningslinier:

 

Manuskriptet
Manuskriptet skal sendes enten som vedhæftet fil på en e-mail til adressen

u-p@u-p.dk eller på diskette til Unge Pædagoger, Edvard Griegs Gade 2, 2100 København Ø. Manuskripter skal afleveres i Word-format.

 

Oplys altid navn, kontaktinformation samt præcis angivelse af indhold.
Benyt altid den simpleste mulige opsætning og opstilling.

Længde
Manuskriptet må ikke overstige 22.000 enheder inkl. mellemrum (ca. 8-9 sider), med mindre andet er aftalt med redaktionen.
Aktuelle politiske kommentarer må ikke overstige 12.000 enheder.
Anmeldelser af enkelte bøger må maksimalt have et omfang af 5.000 enheder med mindre andet er aftalt med redaktionen.


Afsnit
Nyt afsnit angives med indryk. Lad altid tekstprogrammet foretage linjeskift automatisk. Brug kun linjeskift ved afsnit. Anvend gerne afsnitsoverskrifter (mellemrubrikker). Hvis ikke mellemrubrikker er anvendt, kan det gøres af redaktionen.

Kommatering
Oplys hvis der bruges anden kommatering end den grammatiske, f.eks. enhedskomma.

Citater
Citater skal anføres med tydelig kildehenvisning. Såfremt der anvendes citater fra udenlandsk litteratur, bedes de oversat af artiklens forfatter.

 

Noter
Eventuelle noter angives med alm. tal i teksten og sættes som slutnoter, dvs. sidst i teksten Brug aldrig fodnoter! Noter skal begrænses til det absolut nødvendige.

Referencer
Litteratur- eller referenceangivelser sættes efter teksten og efter evt. noter. Litteratur- eller referenceangivelser skal begrænses til et minimum. Referencer til litteratur-henvisning bør følge denne norm: Thyssen, O.: (1993) Nutiden- det overfyldte rum, "Forlag", København.
 

Tabeller, figurer og andre illustrationer
Tabeller, figurer og andre illustrationer skal nummereres. Angiv placering i manuskriptet. Figurer eller tegninger skal gemmes som seperate filer.


Forfatterpræsentation
Navn, uddannelse, stilling/ansættelsessted angives efter teksten.

Formatering 
Formateringer af teksten bør begrænses til et minimum. Brug ikke orddelinger, skiftende skriftstørrelser og skrifttyper, centreret tekst, VERSALER, sidehoved og sidefod, m.m. Anvend kun kursiv, ikke fed eller understregning ved tekst, du ønsker at fremhæve. Minimer brugen af anførselstegn, bindestreger og kursiv. Brug aldrig flere mellemrum efter hinanden, men i stedet tabulator

Råderet
Artikler optages normalt ikke i UP, hvis de har været offentliggjort i anden sammenhæng.
Redaktionen forbeholder sig retten til at lave redaktionelle ændringer i den pågældende tekst. Større ændringer laves kun efter aftale med forfatteren.


Forfatteren kan efterfølgende kun gøre brug af teksten til andet formål efter forudgående aftale med UP’s redaktion og i så fald med tydelig angivelse af, hvor den skal offentliggøres.


Redaktionen kan anvende uddrag af en artikel i forbindelse med pressemeddelelser, reklamemateriale eller anden omtale af tidsskriftet.


Redaktionen har ret til salg af enkeltartikler til studieformål og lignende.

 

Respons

Indsendte manuskripter læses af redaktionen og respons gives indenfor 3-4 uger.

 

Korrekturlæsning foretages af UP.

 

Vi gør opmærksom på at vi forbeholder os ret til at vælge overskrifter/manchetter/underoverskrifter, men brødteksten som du fremsender, bliver ikke ændret uden accept fra dig. Inden et nummer går i trykken, mailes de opsatte artikler til forfatterne.

 

 

Opdateret marts 2012

 

 

 

Din kurv | 0 stk.


 
Forlaget Unge Pædagoger Edvard Griegs Gade 2 2100 København Ø Tlf.: 39 29 15 48 Fax: 39 29 15 79 E-mail: u-p@u-p.dk